Er brugerinddragelse i designprocesser ‘rundbordspædagogik’?

Vi har sammen med en kunde i byggeindustrien længe pønset på, hvordan man strategisk og praktisk kan arbejde med brugerdreven innovation i byggeprocesser.

Byggeri er store, dyre produkter, der bliver brugt af menesker, så det burde egentlig være en selvfølge, at man i industrien var optaget af, hvordan man kan inddrage slutbrugerne i udviklingen. Det er det også for nogen, og de lærer hurtigt, hvor svært der er at samarbejde på et område, hvor så mange forskellige professionelle/personlige mål og ambitioner mødes.

Vi har argumenteret for, at  beslutningen af fælles mål og prioriteringer, synliggørelsen af dilemmaer og grundig inddragelse af brugerne som co-designere vil løfte både byggeproces og slutprodukt.

Men så mødte vi en helt uforudset forhindring, for det er nemlig ikke alle, der hopper på “forbigående modebølger”, som brugerinddragelse og visualisering af arbejdsprocesser.

En unavngiven rådgiver på et større københavnsk byggeprojekt frabad sig nemlig ‘tivolisering’ af samarbejdet og gav inddirekte udtryk for, at brugerinddragelse er udtryk for en ‘rundbordspædagogik’ som man ikke ønsker at indlade sig med.

Den kan man så tygge lidt på, hvilket jeg gjorde over frokost med en didaktikforsker. Hun sukkede, og sagde, at det ikke er sjældent, at tanker om læring bliver affejet som ‘rundbordspædagogik’, og at der stadig er mennesker, der mener at det er ‘finere’ at forstå ting gennem ren tekst end for eksempel gennem billeder og tekst (læs om værdien af visualisering som arbejdsredskab).

Heldigvis, sluttede hun, er det en uddøende race, så der skulle være håb for byggebranchen og måske i særdeleshed os, der skal bruge de nye byggerier.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *