2 pointer om hacking som undervisere skal kende

En ny rapport fra Aarhus Universitet fastslår, at det står sløjt til med ungdommens evner udi innovation, kreativitet og it-anvendelse.

Børn er super-forbrugere, men har svært ved selv at udtænke noget selv, endsige realisere de ideer, de må få.

MIE NØRGAARD har været på besøg på flere skoler, herunder specialskolen Ådalskolen, for at undersøge, hvad begreber fra design- og it-verdenen – hacking og sketching – kan gøre ved den sag.

2015-04-10 11.29.43

Man lærer basale fænomener som kausalitet, når man bygger Storm P-maskiner, men også hvordan man sætter sensorer og aktuatorer op med trådløse forbindelser og hvordan man arbejder iterativt med at udvikle en designløsning.

To didaktiske pointer om hacking

Og der er godt nyt: Eleverne reagerer positivt med engagement og koncentration, når de stilles overfor opgaver som at bygge en Storm P-maskine, der sender en plastichest til vejrs, eller et alarmsystem, der varsler lavaudbrud på FremtidsØen (et koncept udviklet af Coding Pirates, som vi samarbejdede med på Counterplay-festivallen 2015).

Hvis man som underviser og forsker skal kigge på, hvad der sker, når eleverne hacker deres skolegård, eller bygger fjernstyrede hestekatapulter, så er der to vigtige pointer:

1) Lærerne har behov for at lære, hvordan man i praksis arbejder med åbne designprocesser, og for at få udfordret deres forståelse af, hvad begreber som ‘design’, ‘computer’ og ‘it’ betyder anno 2015.

Hvis man aldrig har hørt om micro-controllere, service design eller digital produktion, og slet ikke ved, hvordan man arbejder med den slags, er det jo ikke så underligt, at det er svært at møde kravene om for eksempel it-anvendelse i undervisningen.

2) Selvom børnene kun kan forholde sig til mindre bidder af information og grader af udfordring, kan de med opgaver, der er rammesat som hacking og sketching, nå betydeligt længere, end deres lærere forventer.

Arbejdsformatet inviterer til iterative designprocesser, der hele tiden veksler mellem test, analyse, evaluering og justering – noget som er essentielt i et senere arbejdsliv, men som mange børn i dag har store vanskeligheder med at finde ro og koncentration til.

Hvor kan jeg læse mere?

AadalSkolen013

Børnene på Ådalskolen hackede deres inderum, og opfandt interaktive installationer, der bl.a. forbandt sensorer på gangene med roterende juletræshatte.

Living IT Lab har produceret en lille bog, der, med en række artikler af journalist Signe Cain, beskriver, hvordan det er at arbejde med hacking og sketching på en specialskole fra et forsker-, lærer- og børneperspektiv.

Som rapporten fra Aarhus Universitet fastslår så er der bestemt grund til at arbejde mere systematisk med designtænkning i skolen. Men hvordan gør man det?

På bloggen Design i Skolen rapporterer designerne og forskerne Aviaja Borup (Ph.D.) og Mie Nørgaard (Ph.D.) om erfaringer fra projekter i praksis. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har ideer, kommentarer eller erfaringer fra samme felt.

 

One thought on “2 pointer om hacking som undervisere skal kende

  1. Micro-controllere er vel ikke nødvendigvis noget man SKAL have hørt om før man er med på beatet, selvfølgelig har man ikke kendskab til eksemplvis denne så det nok svært at benytte eller få gav af en. Selvfølgelig vil særligt drenge opnå højt engagement og koncentration idet, at det er et fedt emne for dem og få mange også nyt. Synes dog stadig den firske natur bør være i fokus så krudt kan brændes af men måske man engang kan finde en kombi.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *