4xP der giver engagement til læringssituation

mie_lecturing_ku

Det er let at ændre energien i et fysisk rum, uanset arkitekturen. Lofter er for eksempel velegnede til at etablere uro-landskaber som bryder med store åbne rum og inviterer til at konferencedeltagere går på opdagelse i inspiration og information.

Forleden afholdt CIRC på Købehavns Universitet konferencen Learn:Scape om anvendelsen af ‘flader i læringsrum’. CIRC rapporterede fra deres undersøgelse af hvordan mødedeltagere oplever de møder de deltager i:

Mødedeltagere på tværs af fag savner interaktion, dynamik og medskabelse.

MIE NØRGAARD var inviteret til at fortælle om og demonstrere, hvordan sketching & visualisering kan booste dialog, refleksion og hukommelse på møder og i undervisningssituationer. Hovedbudskabet var kort:

Der skal ikke så meget til at ændre energien i et rum. Og man kan sagtens(!) få modtagerne af traditionel passiv undervisning til at slås om at komme med bidrag.

4 P’er der får dig godt igang for få midler

Du behøver ikke være en garvet oplevelsesdesigner eller tegnechamp for at forbedre din undervisning eller møder. De 4 P‘er er et godt sted at starte, og udgiften er sammenlagt 300 kr og en medium-sized portion mod&selvironi:

Pen&Papir – der er ikke bøvl med lo-tech kommunikationsmaterialer, som der er med ukalibrerede smart boards eller mystisk formatterede powerpointpræsentationer i rum der ikke kan mørklægges. Lad være med at forlade dig på de penne der tilfældigt ligger i møderummet, de er ofte dårlige og meget svære at beherske – køb dine egne som passer til DIN måde at holde en pen på. Og husk: De skal være STORE – de whiteboard og flipovertucsher, der ligger i mange møderum er beregnet til A3-format og kan ikke lave en intens, kraftig streg, der brænder igennem >50 cm.

Personlig streg – Vores hjerner elsker det personlige! Vi får lyst til at kigge på personlige streger, og de er langt bedre til at booste engagement end poleret vektorgrafik.

 Lær at holde af din skævt tegnede hund, der mest ligner en rotte: Den er DIN grimme lille hund, og når DU investerer noget kød og blod i mødet, så følger andre efter!

mie_lecturing_ku3

Pen + papir + personlig streg + prokovation = du får mødedeltagere i snak, og de deler deres oplevelse med kolleger og familie (ja, nemlig: de repeterer dit indhold frivilligt!)

Provokation – Hvad vil du helst: Få input på en morsom, funky og overraskende måde med bid i…eller på en poleret og holdningsneutral måde, som er en repetition af “the coporate ppt-oplæg” som du har set 800 før? Din hjerne kan godt lide provokation og sjov, og det kan alle de hjerner der sidder i kunder og kolleger også! Med ekstreme eksempler eller uventede kontekster så vækker du en masse følelser i dem der lytter. Og følelser er nøglen til mentalt engagement, adfærdsændring og kommunikation, der sætter sig i langtidshukommelsen.

Skal du ha et spark for at komme i gang, så læs videre her.

sketchnote

Ja, man skal øve sig, hvis man vil blive hurtig til at visualisere. Jeg øver mig med sketchnotes – de behøver ikke være smukke for at gøre godt i hjernen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *