Guidelines: Boost din workshop med grafisk facilitering

Analysen i forskningsartiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) leder os til at konkludere, at grafisk facilitering rummer gode muligheder for at skabe en atmosfære i professionelle læringssituationer, som inviterer deltagerne til playful participation.

17 A0 posters blev det til på KLs Teknik & Miljø'16. De er klar til at ryge ud i deltagernes postkasser allerede dagen efter for at sikre at oplevelse og læring bliver fordøjet.

Grafisk facilitering er produktionen er hurtige tegninger under for eksempel et møde. Teknikken bruges til at støtte hjernens aktivitet og hjælper mennesker reflektere, diskutere og dele viden. På billedet ses en serie A0 posters fra KLs Teknik- og Miljøkonference 2016.

Læs disse korte artikler først, hvis du har brug for at blive skarp på forskernes brug af begreber som playful og grafisk facilitering & sketching.

Den grafiske facilitator optræder i casebeskrivelsen som en facilitator for ny tænkning, og de fysiske sketches er vigtige redskaber i processen, fordi de aktiverer den menneskelige hjerne i refleksion, fortolkning og dialog. Læs om baggrunden for artiklen her.

I artiklens konklusion opsummerer forfatterne resultaterne i følgende 5 guidelines, som praktikere kan bruge til at kvalificere deres arbejde.

  1. Brug pen og papir eller andre lo-tech materialer. De støtter lynhurtig produktion af sketches i store mængder og er permanent tilstede i læringsrummet i modsætning til for eksempel en powerpointpræsentation, hvilket betyder at ’bliver hængende’ og løbende delt og repeteret i pauser. Endelig understøtter det fysiske format underviserne i en dynamisk og fleksibel undervisningsstil.
  2. Brug humoristiske metaforer eller re-framing af argumenter til at understøtte en afslappet og nysgerrig atmosfære blandt deltagerne. Sådan en atmosfære er præmissen for playful participation.
  3. Gør plads til kritiske kommentarer til sketchene for at understøtte refleksion, undersøgelse og diskussion af vigtige læringspointer.
  4. Hvis den grafiske facilitering forløber over flere møder eller workshops, så indled en løbende dialog med undervisere og andre interessenter for at diskutere eventuelle ændringer i praksis baseret på observationer og feedback fra deltagerne. Denne dialog skal sikre at den grafiske facilitering støtter bedst muligt op om mødernes formål.
  5. Gør sketchene tilgængelige i digitalt eller andre appetitlige formater efter workshoppen. Dette sandsynliggør at læringspointerne bliver delt, repeteret og husket af deltagerne.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

One thought on “Guidelines: Boost din workshop med grafisk facilitering

  1. Pingback: Stærke visualiseringer booster playful participation | MIE NØRGAARD

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *