Ny undersøgelse: Elever og undervisere skal trænes i kreativitet

adobe_report_summary

Deltagerne i undersøgelsen er enige i, at kreativitet er et ufravigeligt krav til fremtidens medarbejder. Efterspørgslem på den danske arbejdsmarket bekræfter dette.

Adobe Systems har i dag udsendt en rapport, som bygger på en international spørgeskemaundersøgelse blandt Generation Z-elever og deres undervisere.

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan kreativitet og it-teknologi (i rapporten omtalt som ‘teknologi’) hænger sammen, og på hvordan det går med den type undervisning, som design- og it-uddannelserne slår et slag for, nemlig den produktionsorienterede undervisning.

Det er undervisning som bl.a. involverer evnen til at tænke/udvikle nye ideer med skitser og prototyper, og som træner nysgerrighed og modet til selv at skabe noget selv.

Rapporten fastslår noget, som vi allerede har vidst længe, nemlig at generation Z groft overvurderer deres egne evner ud i kreativ tænkning og problemløsning (se for eksempel denne rapport fra FabLab@School/AAU).

Det gør de fordi de forveksler “at kunne forbruge it” med “at kunne anvende it til at skabe noget nyt”.

adobe_report_summary

Undersøgelsen viser at undervisere og elever oplever produktions- og designorienteret læring som mest effektiv, men at fænomenet ikke helt så udbredt som ønsket.

Af andre vigtige resultater kan nævnes at studerende og undervisere oplever at design- og produktionsorienteret undervisning skaber de bedste rammer for læring, men at det er så som så med udbredelsen af den type undervisning i de læringsmiljøer de færdes i. 

Rapporten fastslår en situation som, hvis du arbejder med læring/it&design, måske ikke kommer helt bag på dig. På baggrund af resultaterne (se hele rapporten i linket nedenfor) er det derfor nærliggende at konkludere at kreativitet bliver nødt til at komme mere i fokus  – altså som et udtalt læringsmål – ikke bare i Folkeskolen, men også på de videregående uddannelser. Kreativitet handler nemlig ikke om kartoffeltryk eller om at være god til at tegne, som mange fejlagtigt tror. Kreativitet er et udtryk for en måde at bruge sin hjerne på til at komme udenom fastlagte mønstre. Det kommer ikke af sig selv og det er ikke medfødt. Kreativitet skal trænes, og det kan godt være at det aldrig er for sent at komme igang (se for eksempel dette fede træningsforløb) men det er godt nok smart at kridte skoene allerede i de unge år! 

Du kan læse hele rapporten her.

Adobe_report_summary

Undersøgelsen fra Adobe viser at ‘kreativitet’ forventes at blive een af de centrale kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Kigger man i stillingsannoncer vil man opleve, at sådan ligger landet allerede. Men måske er forståelsen af ‘kreativitet’ ved at ændre sig fra ‘at kunne se løsninger indenfor det muliges rammer’ til ‘at kunne anvende digitale teknologier til at opfinde/kommunikere nye produkter’?

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *