En lægejournal er ikke ‘bogstaver’, og grafisk facilitering er ikke ‘tegning’

Kan vi være enige om, at det at forfatte en finansiel analyse, eller en lægejournal ikke bare er “at skrive bogstaver”?

“At skrive bogstaver” misser for eksempel fuldstændigt genre, formål, og indhold. Hvis man anvender verbet “at tegne” til at forklare Grafisk Facilitering, gør man sig skyldig i præcis samme fejl. Det er en overfladisk måde at beskrive produkt og proces på, som forbigår alle de væsentlige aspekter af praksis BÅDE som håndværk og som tænkeværktøj.

Denne artikel tilbyder en nuancering af feltet Grafisk Facilitering med fokus på Formål, Virkemidler, Aktiviteter, Aktører, Resultatet og Formål.

Denne artikel giver et mere præcist sprog til praktikere og kunder. Jeg skriver den i min rolle af praktiker og universitetsforsker, fordi der er behov for at introducere et bedre sprog til at beskrive vores arbejde. Fordi det er svært at forstå, hvad man laver, hvis man ikke har noget sprog til at beskrive det. Og fordi det er svært at gøre noget godt MED VILJE, hvis man ikke ved hvad man laver. Ved eksamensbordet er dette forskellen på 4 og 12.

Grafisk Facilitering er ikke en metode

Grafisk facilitering bliver ofte omtalt – både af praktikere og vores kunder – som en metode, som gør det lettere at skabe overblik, engagement, nytænkning osv.

Det er løgn!

Det svarer til at sige at “at bage kage” er en metode. Det er også løgn!

Grafisk facilitering er ikke en metode i akademisk forstand. Det er snarere en samlebetegnelsen for “at anvende forskellige designgreb til at generere, analysere og kommunikere viden mellem mennesker”.

Men det er jo ikke til at arbejde med, så lad os mødes om at Grafisk Facilitering er ”en række teknikker der støtter analyse og forståelse af (eet eller andet) datamateriale”.

Formålet med grafisk facilitering

Folk anvender grafisk facilitering til forskellige formål. Og derfor ser de fysiske produkter og arbejdsprocesserne også forskellige ud – ikke kun facilitatorerne imellem, men også fra kunde til kunde.

Nedenfor har jeg listet de formål som jeg oftest støder på i mit arbejde, og som har betydning for produkt og proces.

Aktiviteterne og det fysiske produkt – skitserne – har til formål at:

  • Støtte nytænkning
  • Støtte hukommelse
  • Støtte forståelse og overblik
  • Analyse og organisering af data
  • Præsentation af data
  • Øge inddragelse og engagement fra workshopdeltagere
  • Virkemidlerne for grafisk facilitering

En grafisk facilitator anvender tegning, komposition og bogstaver & tal til at opfylde formålet (se ovenfor). Mere specifikt kan ”Tegning” opdeles i genrer som for eksempel relationsdiagram, storyboard og oversigtsbillede.

”Komposition” består af greb som den rumlige fordeling af elementer i forhold til hinanden, skalaforhold eller brug af varierende valør (farvemæthed/nuance).

”Bogstaver & tal” kan bl.a. anvendes til at vise en kronologi (1-5, A-E), de kan danne ord som bliver til for eksempel instruktioner, fortællinger og præcise detaljer.

Disse virkemidler skal spille sammen og understøtte formålet.

Eksempel: Et lagkagediagram er en genre, der viser de enkelte stykkers relation til helheden, brugen af varierende farve/valør på lagkagestykkerne gør dem lette at adskille, og en signaturforklaring placeret tæt på diagrammet viser a) at annotationen hører til diagrammet og b) giver detaljer om hvert enkelt stykke.

Aktiviteter i grafisk facilitering

Uanset om jeg arbejder alene eller skal have 10 mennesker til at analysere processer, er der forskellige aktiviteter, jeg/vi skal igennem. Nedenfor har jeg listet de mest almindelige aktiviteter, der sikrer at vores viden bliver udfoldet og nuanceret:

  • Konkretisering – kom med eksempler! Når du skriver ’Mere Innovation’ på en post-it, hvad betyder det så helt konkret?
  • Kontekstualisering – sæt din forklaring ind i en kontekst – hvad betyder ’Mere Innovation’ specifikt i jeres tekniske afdeling?
  • Re-framing – Se tingene fra en anden vinkel. Hvad nu, hvis I med et snuptag kunne ændre virksomhedskulturen? Hvordan ser ’Mere Innovation’ så ud? Hvordan ser det ud hvis Georg Gearløs var chef for teknisk afdeling?
  • Prioritering – Hvad er mest vigtigt? Prioriteringen skal være tydelig i kompositionen (Højere prioritet kan f.eks. fremhæves over lavere prioritet med f.eks. skala, farve, placering).
  • Kronologisering – Få overblik over kausale forhold med en kronologisk oversigt.
  • Gruppering – hvilke ting hører sammen? Og hvorfor? Mange grupper vil have flere relationer – det viser du ved at kode med f.eks. farve, placering og form.
  • Storytelling – Præsenter din argumentation i en simpel tekst med fokus på handlinger og aktører og med klare påstande og belæg.

Aktørerne i Grafisk facilitering

En grafisk facilitator bliver ofte forstået som en person, der står helt alene og skitserer på baggrund af en konferencepræsentation. Det er ikke helt korrekt.

Ja, jeg har arrangementer hvor jeg får penge for at stå helt alene med mine tuscher og fortolke frit på faglige oplæg fra et podium. Men det er ikke hele historien.

Grafisk facilitering er oftere et fælles projekt, hvor den grafiske facilitator hjælper deltagere tale og tænke ved hjælp af visuelle teknikker. De fleste proces-facilitatorer er bekendte med affinitetsdiagrammering, hvor post-its med udsagn bliver organiseret efter lighed. Udsagn, der er beslægtede, flyttes tæt på hinanden, og således opstår temaer og undergrupper. Affinitetsdiagrammering er en visuel teknik, som anvender rumlig fordeling (affinitet) til sin analyse. Proces-facilitatoren kan vælge at lave organiseringen selv foran deltagerne, men vælger ofte at lade deltagerne stå for analysen (evt m hjælp) fordi de a) ved mere en proces-facilitatoren og b) har brug for at tale om indholdet på post-itsedlerne for at forhandle analysen på plads.

Det samme gælder de mest almindelige aktiviteter i grafisk facilitering. Fordi formålet ikke er at ”lave pæne tegninger” (og fordi man altid kan få dem rentegnet bagefter hvis man har brug for det).

Hvad er resultatet?

Kunder som efterlyser grafisk facilitering er ofte fokuserede på de fysiske produkter i form at papirfriser og plakater fyldt med skitser og annotation. Men det er ikke de eneste resultater, man skal orientere sig mod.

Alt efter formålet, er det selve processen – de nye tanker og ideer, inspirationen, engagementet – der er resultatet (eller slutproduktet, om man vil).

De mange hurtige skitser har givet nye ideer eller betydet engagerede deltagere, og kan herefter kasseres.

Ofte er der dog et behov for at dokumentere eller formidle arbejdet videre, og i den forbindelse bliver diagrammer, storyboards og kontekstualiserede eksempler selvstændige slutprodukter, som efterfølgende kan rentegnes. Jeg kalder disse produkter skitser fordi ordet beskriver noget som a) er lavet hurtigt med billige materialer, og b) har et klart formål.

Rentegning handler sådan set bare om at gøre skitserne pæne, og det kan være fint i en præsentationssammenhæng. For grafisk facilitering er det ligegyldigt, for grafisk facilitering handler om at tænke og forstå.

Sketchnoting: Få klogere studerende, mere interaktion og max energi!

Skitsering (sketching) hjælper os tænke og tale sammen. På en helt anden måde en ord. Derfor er skitsering eet af de allervigtigste redskaber for professionelle, der arbejder med udvikling, design og strategi, men som underviser slås man ofte med at de studerende simpelthen ikke tø kaste sig ud i at gøre det. Læs artiklen nedenfor og få råd til at krydse den bro med sketchnoting i undervisningen.

Skitsering (sketching) hjælper os tænke og tale sammen. På en helt anden måde en ord. Derfor er skitsering eet af de allervigtigste redskaber for professionelle, der arbejder med udvikling, design og strategi, men som underviser slås man ofte med at de studerende simpelthen ikke tø kaste sig ud i at gøre det. Læs artiklen nedenfor og få råd til, hvordan du krydser den bro med sketchnoting i undervisningen.

Vi er mange der underviser i sammenhænge, hvor studerende skal opfinde nye produkter/services, og formidle for eksempel deres konstruktion eller forretningspotentiale til udenforstående. Og her er det nødvendigt lynhurtigt at kunne skitsere sine ideer, sådan at kolleger, ledelse og kunder hurtigt kan få en ide om hvad hylen man taler om.

Min baggrund er i IT-branchen og her hedder den slags design sketching (nogen gange rapid prototyping), industrielle designere og byggearkitekter kalder det skitsering, og resten af verden alt muligt andet (for eksempel strategisk visualisering eller grafisk facilitering, selvom det ofte i praksis betyder noget helt andet). Pointen er, at

det er nødvendigt at beherske nogle teknikker som fremmer nytænkning og muligheden for at kommunikere ideer.

Jeg har i mange år undervist kommende it-designere på KU, AAU, AU og ITU, og fælles for dem er, at de IKKE rigtig tør kaste sig ud i at producere hurtige skitser – selv når det er et krav på kurset. Fordi de i hele deres liv kun er blevet trænet i at skrive, gætter jeg.

Og hvad gør man så som underviser, når man nu VED at ‘sketching skills’ er langt vigtigere end at kunne skrive koden – for det outsourcer deres kommende arbejdsgivere allerede i dag. Man sniger det ind i undervisningen med en praksis kaldet sketchnoting, og høster oven i købet en masse andre fordele som støtter et effektivt og engagerende lærings- og undervisningsrum. Det gjorde jeg i alle fald, og blev positivt overrasket (og endda mere glad for at undervise).

Er du interesseret i fremgangsmåden og blive inspireret til hvordan man simpelt kan gribe det an, så læs min nye artikel Can you picture this? Instructions for using sketchnotes to help novices improve their design sketching skills nedenfor – det er teknisk set en forskningsartikel, men jeg har forsøgt at gøre den så menneskelig som muligt (det bliver jo aldrig helt godt, men du kan altid springe direkte til konklusionerne og instruktionerne:)

Abstraktet lyder sådan her:

“In design related activities, sketching is a thinking tool next to writing, and sketches are often referred to as the language of designers. The ability to sketch out ideas rapidly in various formats is a central skill for a designer, and should be fostered in many educational programs. Besides design schools and schools for architecture, sketching is – for example – also a central skill for students of interaction design and experience design at a computer science faculty.For most of these students, however, sketching skills are far less developed than writing, and as a result, many students shy away from using sketching as the powerful tool it is for thinking, articulating and communicating ideas with their peers. This proves a great challenge for teachers at programs that rely on students being able to use the language of designers, but rarely provide them with any techniques to help them learn the trade.

Selv folk uden træn ing kan med lidt hjælp opnå en helt anden måde at reflektere og analysere på end det de plejer at gøre med skrift.

Selv folk uden træning kan med lidt hjælp opnå en helt anden måde at reflektere og analysere på end det de plejer at gøre med skrift.

This paper concerns the use of sketchnotes as a means to train basic visual communication and drawing skills for students with next to no experience with drawing. Based on a practical experiment with 55 students it presents insights as to which central basic drawing skills significantly improves the students’ ability and motivation to use sketching as part of their design work. The paper presents valuable instructions for teaching, exercising and critiquing sketchnotes in class in order to train students’ sketching skills.”

Læs hele artiklen Can you picture this? Instructions for using sketchnotes to help novices improve their design sketching skills (Nørgaard, 2017) Publiceret på ICERI2017.

Du kan læse flere forskningsartikler om anvendelsen af sketching i lærings- og udviklingssammenhænge under menupunktet Research.

Professionel brugerinddragelse i byggeprojekter

Sammen med HERLUF Landskab og Leg tilbyder vi skræddersyede workshops, der engagerer deltagerne i veldefinerede spørgsmål, som har værdi for projektet.

Brugerinddragelse_folder_webPhoto

Med baggrund i hhv. produktudvikling og landskabs- design trækker vi på metoder og erfaringer fra såvel ingeniør- som arkitekturorienterede fag. Vi ved med andre ord, hvad man skal lytte efter i samarbejds- og brugerinddragelsesprocesser, og hvad man bør overlade til lovgivning og eksperter.

Et moderne byggeprojekt er et krydsfelt, hvor borgere og bygherre møder en lang række eksperter, med meget forskellige fokusområder. Og det er altafgørende for succesen af projektet, at samarbejdet og kommunikationen håndteres, så disse opleves tillidsfuldt og konstruktivt.

Uanset om vi arbejder med borgere i et socialt boligbyggeri eller et hold af fagprofessionelle på et anlægs- projekt, anvender vi teknikker som inviterer til og understøtter aktiv deltagelse. Vi sørger også for at dokumentere workshoppens resultater på en måde som er effektiv, inspirerende og let at anvende efterfølgende.

Se vores folder for flere praktiske detaljer.

Ny undersøgelse: Elever og undervisere skal trænes i kreativitet

adobe_report_summary

Deltagerne i undersøgelsen er enige i, at kreativitet er et ufravigeligt krav til fremtidens medarbejder. Efterspørgslem på den danske arbejdsmarket bekræfter dette.

Adobe Systems har i dag udsendt en rapport, som bygger på en international spørgeskemaundersøgelse blandt Generation Z-elever og deres undervisere.

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan kreativitet og it-teknologi (i rapporten omtalt som ‘teknologi’) hænger sammen, og på hvordan det går med den type undervisning, som design- og it-uddannelserne slår et slag for, nemlig den produktionsorienterede undervisning.

Det er undervisning som bl.a. involverer evnen til at tænke/udvikle nye ideer med skitser og prototyper, og som træner nysgerrighed og modet til selv at skabe noget selv.

Rapporten fastslår noget, som vi allerede har vidst længe, nemlig at generation Z groft overvurderer deres egne evner ud i kreativ tænkning og problemløsning (se for eksempel denne rapport fra FabLab@School/AAU).

Det gør de fordi de forveksler “at kunne forbruge it” med “at kunne anvende it til at skabe noget nyt”.

adobe_report_summary

Undersøgelsen viser at undervisere og elever oplever produktions- og designorienteret læring som mest effektiv, men at fænomenet ikke helt så udbredt som ønsket.

Af andre vigtige resultater kan nævnes at studerende og undervisere oplever at design- og produktionsorienteret undervisning skaber de bedste rammer for læring, men at det er så som så med udbredelsen af den type undervisning i de læringsmiljøer de færdes i. 

Rapporten fastslår en situation som, hvis du arbejder med læring/it&design, måske ikke kommer helt bag på dig. På baggrund af resultaterne (se hele rapporten i linket nedenfor) er det derfor nærliggende at konkludere at kreativitet bliver nødt til at komme mere i fokus  – altså som et udtalt læringsmål – ikke bare i Folkeskolen, men også på de videregående uddannelser. Kreativitet handler nemlig ikke om kartoffeltryk eller om at være god til at tegne, som mange fejlagtigt tror. Kreativitet er et udtryk for en måde at bruge sin hjerne på til at komme udenom fastlagte mønstre. Det kommer ikke af sig selv og det er ikke medfødt. Kreativitet skal trænes, og det kan godt være at det aldrig er for sent at komme igang (se for eksempel dette fede træningsforløb) men det er godt nok smart at kridte skoene allerede i de unge år! 

Du kan læse hele rapporten her.

Adobe_report_summary

Undersøgelsen fra Adobe viser at ‘kreativitet’ forventes at blive een af de centrale kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Kigger man i stillingsannoncer vil man opleve, at sådan ligger landet allerede. Men måske er forståelsen af ‘kreativitet’ ved at ændre sig fra ‘at kunne se løsninger indenfor det muliges rammer’ til ‘at kunne anvende digitale teknologier til at opfinde/kommunikere nye produkter’?

 

4 tips til autoritet på whiteboard og flipover

IMG_7995

Du skal TEGNE bogstaverne, og de skal være STORE. Og du gør klogt i at vælge en pen med FIRKANTET spids (chisel tip) – den er rolig på din tegneoverflade og giver klare tykke lodrette linier, hvis du holder den korrekt.

Du behøver ikke acceptere, at alt hvad du producerer på flip- og whiteboard ser ud som noget, et lille barn har lavet. Og dermed har omtrent samme autoritative slagkraft overfor dem, der skal se det. Følg disse 4 retningslinier for umiddelbart at øge din ethos ved tavlen.

1) Man skriver med STORE bogstaver! 

2) Så gør man sig umage for at tegne bogstaverne i stedet for at skrive dem (- og hvis du skal skrive på en lodret flade, så øver du på en lodret flade. Fladt/skråtstillet og lodret føles meget forskelligt og dine penne opfører sig forskelligt alt efter deres hældning, når du skriver.)

3) Som altid, når du skal producere i stort format, skal du bruge en pen med firkantet spids, en såkaldt chisel tip. En chisel tip forbliver rolig, og har en bred streg der kan ses på afstand.

IMG_7998

Du skal trække pennen til dig/nedad. Aldrig skubbe! Runde former som på bogstavet C tegnes derfor i flere tempi, som du kan se på eksemplet (mere hjælp? se videoerne).

Skriver du på flipover kan du bruge mærker som: Neuland og Sharpie (Sharpie lugter lidt hidsigt, så luft ud). Skriver du på vinduer, brown paper eller sort foam core (som i instruktionsvideoerne) kan du bruge akrylholdige mærker som Posca eller Montana. Og skriver du på whiteboard…så er du lidt på spanden. Det er svært at finde store whiteboardpenne. Expos og Eddings er gode, men svarer med deres ca 1-5mm spidser ikke helt til formatet. Jeg har prøvet at lave mine egne penne ved at hælde god whiteboardblæk på store 8-12mm graffitituscher. Indtil videre uden held. Så jeg bruger stadig min Edding 365 som er den bedste jeg indtil videre har fået fingre i.    

4) TRÆK pennen nedad/mod dig selv, skub ALDRIG opad/væk fra dig selv, når du tegner bogstaver.

Gælder disse fif også når jeg skriver mindre og med en rund spids? Nej, det gør de ikke! Lær her hvordan du skriver pænt som en arkitekt.

Skriv pænt på whiteboard og flipover

Det er svært at skrive læseligt på whiteboard og flipover. Een af grundene er at de fleste mødelokaler indeholder tegneredskaber, der ikke matcher materialerne eller formaterne. Du har helt sikkert selv prøvet at stå med en 1.0 bullet pen til et whiteboard, der er 1×2 meter. Det kan ingen arbejde med.

En anden grund er, at de fleste forsøger at skrive håndskrift, bare i større format. Den går bare ikke. Store formater kalder på store armbevægelser, og at du tegner (frem for skriver) bogstaverne.

Nedenfor er en samling gode videoer, der demonstrerer, hvordan bogstaver tegnes på lodrette og skråtstillede overflader.

Læs her fire grundlæggende råd, der signifikant løfter dit niveau. 

Alfabetet – demo på skråtstillet underlag

A-F detaljeret gennemgang på lodret underlag (start ved 1:00)

G-M detaljeret gennemgang på lodret underlag

N-S detaljeret gennemgang på lodret underlag (start ved 0:43)

De sidste bogstaver – fra T til det danske Å må du selv regne ud. Alternativt købe John Neals video – Uden at ha set den, regner jeg med, at du får alfabetet med til W, men også en grundig gennemgang af tallene, som volder mange problemer.

Sådan tilføjer du dine bogstaver forskellig stil (funky seriffer, italics, flourishes etc.) – lodret underlag (start ved 1:40)

Hvis du selv går på biblioteket eller søger hjælp andre steder så led efter ‘Hand Lettering‘ og ikke ‘Calligraphy’. Kalligrafi er en helt anden genre, med helt andre regler og materialer, og de er ikke særligt anvendeligt på flipover/whiteboard.

Lær ‘arkitektskrift’ og bliv læst

Tit har man brug for at kunne tilføje tekst til en hurtig illustration eller skitse. Og så er det rart at kunne skrive læseligt.

Tit har man brug for at kunne tilføje tekst til en hurtig illustration eller skitse. Og så er det rart at kunne skrive læseligt.

I mit arbejde som professionel visuel kommunikatør, sketcher og visuel facilitator bruger jeg både tegning og annotation.

Visse ting er simplethen nødvendige at tilføje i tekst: Den store farvede S-togsoversigt er et fantastisk overbliksbillede af toglinierne – informationerne er kodet og udvalgt nøje, men den ville godt nok ikke være meget værd, hvis ikke stationernes navne var annoteret.

Skriv læseligt også i mindre format

Når du bruger annotation gælder de samme regler som for skrift i stort format: brug kapitæler, og tegn bogstaverne i stedet for at skrive dem.

Nedenfor kan du se en fin gennemgang af hvordan du lærer at skrive som en designer eller arkitekt. I mit arbejde er den håndlavede kvalitet i højsædet, så jeg ville – ligesom i videoen – aldrig bruge lineal. Men det kan være en hjælp for dig, der skal have trænet finmotorikken og lære rytmen i at tegne bogstaver.

Se for eksempel denne video, der demonstrerer grundtrækkene.

 

 

Guidelines: Boost din workshop med grafisk facilitering

Analysen i forskningsartiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) leder os til at konkludere, at grafisk facilitering rummer gode muligheder for at skabe en atmosfære i professionelle læringssituationer, som inviterer deltagerne til playful participation.

17 A0 posters blev det til på KLs Teknik & Miljø'16. De er klar til at ryge ud i deltagernes postkasser allerede dagen efter for at sikre at oplevelse og læring bliver fordøjet.

Grafisk facilitering er produktionen er hurtige tegninger under for eksempel et møde. Teknikken bruges til at støtte hjernens aktivitet og hjælper mennesker reflektere, diskutere og dele viden. På billedet ses en serie A0 posters fra KLs Teknik- og Miljøkonference 2016.

Læs disse korte artikler først, hvis du har brug for at blive skarp på forskernes brug af begreber som playful og grafisk facilitering & sketching.

Den grafiske facilitator optræder i casebeskrivelsen som en facilitator for ny tænkning, og de fysiske sketches er vigtige redskaber i processen, fordi de aktiverer den menneskelige hjerne i refleksion, fortolkning og dialog. Læs om baggrunden for artiklen her.

I artiklens konklusion opsummerer forfatterne resultaterne i følgende 5 guidelines, som praktikere kan bruge til at kvalificere deres arbejde.

  1. Brug pen og papir eller andre lo-tech materialer. De støtter lynhurtig produktion af sketches i store mængder og er permanent tilstede i læringsrummet i modsætning til for eksempel en powerpointpræsentation, hvilket betyder at ’bliver hængende’ og løbende delt og repeteret i pauser. Endelig understøtter det fysiske format underviserne i en dynamisk og fleksibel undervisningsstil.
  2. Brug humoristiske metaforer eller re-framing af argumenter til at understøtte en afslappet og nysgerrig atmosfære blandt deltagerne. Sådan en atmosfære er præmissen for playful participation.
  3. Gør plads til kritiske kommentarer til sketchene for at understøtte refleksion, undersøgelse og diskussion af vigtige læringspointer.
  4. Hvis den grafiske facilitering forløber over flere møder eller workshops, så indled en løbende dialog med undervisere og andre interessenter for at diskutere eventuelle ændringer i praksis baseret på observationer og feedback fra deltagerne. Denne dialog skal sikre at den grafiske facilitering støtter bedst muligt op om mødernes formål.
  5. Gør sketchene tilgængelige i digitalt eller andre appetitlige formater efter workshoppen. Dette sandsynliggør at læringspointerne bliver delt, repeteret og husket af deltagerne.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Stærke visualiseringer booster playful participation

I artiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) undersøger vi forbindelsen mellem grafisk facilitering og playful participation i workshops. Mere præcist undersøger vi, hvordan grafisk facilitering kan anvendes af en professionel foran at publikum for at støtte deres oplevelse af nogle af de neurologiske effekter som design sketching kan have på menneskets tænkning og reflektion.

Figure_3

I artiklen beskriver vi hvordan brugen af re-framing og humor er langt vigtigere end en klassisk ‘pæn’ streg, når grafisk facilitering skal bruges til at støtte en ‘playful’ atmosfære på et møde. Billedet viser en hurtig re-framing af kundens værdi om at ‘gøre mere end forventet’. Pointen er overdrevet og overraskende, og det er netop den kvalitet, der skaber dialog og hjælper hukommelsen.

Er du ikke lige helt up to speed med hvad design sketching er for et felt, så læs her inden du fortsætter.

Vi opsummerer vores analyse i praktiske guidelines, som skal hjælpe praktikere forstå værdien af forskellige kvaliteter ved den grafiske facilitering som for eksempel hvilke materialer, der anvendes, at stilen er håndtegnet og personlig, og at der anvendes metaforer som re-framer læringspointerne på en morsom eller provokerende måde.

I artiklen re-kontekstualiserer vi praksis for design sketching for at understøtte en playful atmosfære i en serie. Sketching er en måde at arbejde på, som bygger på værdier der også forbindes med begrebet playful. I vores case bliver grafisk facilitering anvendt for at introducere og demonstrere disse værdier i seks workshops hos en stor dansk entreprenør. Den grafiske facilitator påvirker altså adfærden med sit eksempel.

Baseret på en analyse og diskussion af casen konkluderer vi, at de materielle kvaliteter—brugen af papir og pen—samt hurtig real time produktion af tegninger hjælper deltagerne engagere sig mentalt og underviserne bruge skitserne på en måder der gør deres undervisning mere fleksibel og levende.

Udbredt brug af humor og metaforer synes desuden at invitere deltagerne til at diskutere og fortolke læringspointer på en uhøjtidelige måde undervejs og efter en workshop. Studiet viser også, at kontekstualisering af læringspointer med morsomme eller provokerende metaforer betyder at deltagerne i højere grad deler viden og diskuterer, og samtidig bedre husker, hvad de har lært og oplevet.

Den grafiske facilitator har massiv indflydelse på energien i et læringsrum. Hvis du vil læse 5 praktiske råd som hjælper dig opnå playful participation med grafisk facilitering, så læs mere her.

Klik her for en hurtig begrebsoversigt, der hjælper dig forstå hoved- og underkategorier indenfor visuel retorik.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.