Boost din innovationsevne med systematisk træning

Folk har de mest mystiske misforståelser af, hvad begreber som 'kreativ' eller 'innovativ' betyder i praksis i hverdagen.

‘Kreativ’ og ‘innovativ’ er nogle af de allermest efterspurgte egenskaber hos danske medarbejdere. Underligt nok synes ingen at tage alvorligt, at det faktisk er noget man kan booste radikalt med systematiske øvelser og udfordringer til hjernen.

Danske og udenlandske virksomheder bliver ofte spurgt, hvilke egenskaber og færdigheder de finder særligt væsentlige hos eksisterende og fremtidige medarbejdere.  

Svarene samler sig i en top-5 liste, og én færdighed er altid med på listen: Evnen til at tænke kreativt, innovativt, disruptivt eller ’ud-af-boksen’ (læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værdifulde). Kært barn har mange navne.

Når de samme virksomheder bliver spurgt, hvor mange dage og kroner de investerer i at lære deres medarbejdere disse væsentlige færdigheder, så er svaret – for rigtig manges vedkommende – det samme, nemlig: ”0”.

Det virker umiddelbart ret paradoksalt så lidt ønske og handling følges ad.

Kreativitet kan trænes systematisk

To væsentlige forklaringer på uoverensstemmelsen ser ud til at være:

Vi antager, 1) at evnen til at tænke kreativt/innovativt ‘er derinde’ og at eksempelvis en invitation til at brainstorme er nok til at få den frem og 2) at evnen til at tænke og handle kreativ/innovativ er bestemt af generne og enten er noget man bare har eller ikke har. Der er altså ikke noget at gøre, man må lære at leve med det, man har fået.

Begge disse antagelser ser – heldigvis – ud til at være forkerte.

Evnen til at tænke kreativt og innovativt kan, som stort set enhver anden færdighed, tillæres og trænes. Alle kan altså træne sig til at blive bedre, ligesom at lære sprog eller bilkørsel. Kreativitet er nemlig ikke noget ”man har”, men noget ”man gør”.

Og de seneste års videnskabelige undersøgelser indenfor neurologi og psykologi viser klart, at kreativitet/innovation ikke er bare én færdighed, men et sæt af færdigheder, der kan læres, trænes og forfines.

Kom nu i gang! – Kravet om innovation forsvinder ikke

På kurset Skab løsninger der rykker…med vilje får deltagerne mulighed for at lære, træne og anvende en lang række teorier, mindsets og konkrete øvelser og værktøjer, der alle direkte understøtter deltagernes evne til at tænke og agere mere innovativt, kreativt og udviklende på sin arbejdsplads.

Vi starter et ambitiøst forløb 8. september, og mangler stadig nogle deltagere, for at kunne starte med bravour. Kom nu i gang – vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken udfordring du skal pakke i træningstasken. For du kan bide dig selv i næsen på at kravet medarbejdernes innovationsevne ikke forsvinder på denne side af næste istid. 

 

4xP der giver engagement til læringssituation

mie_lecturing_ku

Det er let at ændre energien i et fysisk rum, uanset arkitekturen. Lofter er for eksempel velegnede til at etablere uro-landskaber som bryder med store åbne rum og inviterer til at konferencedeltagere går på opdagelse i inspiration og information.

Forleden afholdt CIRC på Købehavns Universitet konferencen Learn:Scape om anvendelsen af ‘flader i læringsrum’. CIRC rapporterede fra deres undersøgelse af hvordan mødedeltagere oplever de møder de deltager i:

Mødedeltagere på tværs af fag savner interaktion, dynamik og medskabelse.

MIE NØRGAARD var inviteret til at fortælle om og demonstrere, hvordan sketching & visualisering kan booste dialog, refleksion og hukommelse på møder og i undervisningssituationer. Hovedbudskabet var kort:

Der skal ikke så meget til at ændre energien i et rum. Og man kan sagtens(!) få modtagerne af traditionel passiv undervisning til at slås om at komme med bidrag.

4 P’er der får dig godt igang for få midler

Du behøver ikke være en garvet oplevelsesdesigner eller tegnechamp for at forbedre din undervisning eller møder. De 4 P‘er er et godt sted at starte, og udgiften er sammenlagt 300 kr og en medium-sized portion mod&selvironi:

Pen&Papir – der er ikke bøvl med lo-tech kommunikationsmaterialer, som der er med ukalibrerede smart boards eller mystisk formatterede powerpointpræsentationer i rum der ikke kan mørklægges. Lad være med at forlade dig på de penne der tilfældigt ligger i møderummet, de er ofte dårlige og meget svære at beherske – køb dine egne som passer til DIN måde at holde en pen på. Og husk: De skal være STORE – de whiteboard og flipovertucsher, der ligger i mange møderum er beregnet til A3-format og kan ikke lave en intens, kraftig streg, der brænder igennem >50 cm.

Personlig streg – Vores hjerner elsker det personlige! Vi får lyst til at kigge på personlige streger, og de er langt bedre til at booste engagement end poleret vektorgrafik.

 Lær at holde af din skævt tegnede hund, der mest ligner en rotte: Den er DIN grimme lille hund, og når DU investerer noget kød og blod i mødet, så følger andre efter!

mie_lecturing_ku3

Pen + papir + personlig streg + prokovation = du får mødedeltagere i snak, og de deler deres oplevelse med kolleger og familie (ja, nemlig: de repeterer dit indhold frivilligt!)

Provokation – Hvad vil du helst: Få input på en morsom, funky og overraskende måde med bid i…eller på en poleret og holdningsneutral måde, som er en repetition af “the coporate ppt-oplæg” som du har set 800 før? Din hjerne kan godt lide provokation og sjov, og det kan alle de hjerner der sidder i kunder og kolleger også! Med ekstreme eksempler eller uventede kontekster så vækker du en masse følelser i dem der lytter. Og følelser er nøglen til mentalt engagement, adfærdsændring og kommunikation, der sætter sig i langtidshukommelsen.

Skal du ha et spark for at komme i gang, så læs videre her.

sketchnote

Ja, man skal øve sig, hvis man vil blive hurtig til at visualisere. Jeg øver mig med sketchnotes – de behøver ikke være smukke for at gøre godt i hjernen.

Sådan får du brugerdata til at leve i dit udviklingsprojekt

dbc_interview2

Udsnit af den væg, hvor plakaterne med brugerindsigter ryger op med det samme. Undervejs i mødet flytter dialogen flere gange herover – vi er godt på vej til at lave et designrum.

Kan du hjælpe os med at få vores viden om biblioteksbrugere integreret i vores designprojekter og produkter?

Det var det spørgsmål som Dansk BiblioteksCenter ringede om en dag i maj.

Udfordringen er klassisk: Vi har masser af indsigter fra det grundige etnografiske arbejde, men det er svært at fastholde al den inspiration & dele med hele projektteamet.

Det lyder desværre bekendt.

Hurtige visualiseringer hjælper jer forstå og huske

I dag kastede vi os over at gennemgå 4 timelange interviews. MIE NØRGAARDs rolle var at fange de vigtigste indsigter og få dem ned på simple plakater, sådan at de bliver lettere tilgængelige for designholdet.

Video med interviews og noter i lister har et format der gør, at informationen glider ud af projektet. Hvilket gør den store investering i brugerundersøgelser spild af tid.

Ved sessionens afslutning har DBC nu ca. 40 posters i A3 som visualiserer hovedpointerne fra interviewene. Oplevelsen er, at dialogen om brugerne er helt anderledes om mødebordet, og vi er godt på vej til at kreere et inspirerende rum, hvor kolleger hurtigt kan blive briefet, og hvor data taler til os fra alle flader.

I næste uge sætter vi visualiseringsopgaven endnu mere i fokus, når nye interviews skal analyseres. I næste uge kommer billederne nemlig ikke kun fra Mies hjerne. Vi bruger visualiseringsopgaven til sammen at forhandle vigtige pointer og kondensere indsigter i huskbare motiver.

Sådan at de værdifulde indsigter om kunderne kommer helt ind under huden, i stedet for at fise ud i sandet.

Læs vores 3 gode råd til værdifuld brugerinddragelse.

dbc_interview3

Udsnit af væg med posters fra 4 interviews. Hver visualisering har een pointe og kombinerer billede og tekst. Hver interviewperson er repræsenteret med sin egen kontrastfarve.

 

Visualisering som ledelses- og strategiværktøj

AsIs_ToBe

Det letter vores samtale og forståelse, og det trigger vores nysgerrighed, når vi har noget konkret at kigge på.

Powerpoint har gået sin sejrsgang i erhvervslivet fordi mennesker har brug for noget konkret at kigge på, når vi taler sammen. Vores hjerner har brug for et fælles billede, noget vi kan pege på og spørge ind til. Formatet behøver sådan set ikke være digitalt, men sådan ender det ofte, fordi det for mange forekommer lettest og mest professionelt.

Situationen desværre, at langt de fleste powerpointpræsentationer består af tung tekst, tilfældig clipart og pixellerede billeder fundet på internettet (som oven i købt overtræder reglerne for copyright).

Resultatet er uengagerende møder, som slet ikke får det ud af deltagerne, som de har potentiale til.

Og hvad kan man så gøre ved det? (Læs om hvad ny forskning siger om engagerende møde)

Med lidt håndværk, materialekendskab og nogle grundlæggende opskrifter for visualisering er det ikke svært selv at skræddersy sine egne billeder. Billeder, der inviterer til dialog, bringer emnet ned i øjenhøjde og hjælper med at skabe overblik og fælles forståelse. Billeder som man kan hænge op og let redigere i fordi de eksisterer i et fysisk format frem for et digitalt.

Og hvad kræver det så?

Først kræver det mod

Mod til at gå i øjenhøjde og fremstå menneskelig. Mod til at redefinere ord som ’professionel’ og ’seriøs’ og gøre tingene på en anden men mere effektiv måde end de andre ledere. Mod til at slippe noget kontrol, reelt åbne for dialog og undersøge emner sammen med sine medarbejdere. (Læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værd og bedre til at tænke nyt).

Dernæst kræver det en velfungerende hjerne

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

For at kunne tænke og tale i billeder og fortællinger skal den kreative intelligens skærpes. Mange arbejdspladser lider under medarbejdere, der har svært ved at håndtere hurtige ændringer i omgivelserne, er uvante med at vende ting på hovedet og se nye muligheder og som har svært ved at lave simple hurtige løsninger med de ressourcer der er for hånden. Det er alt sammen noget der trækker på den kreative intelligens (frem for, for eksempel, den logiske intelligens). Så der er al mulig grund til at tage denne invitation til træning seriøst.

Til slut kræver det håndelag

Det kommer med øvelsen, ligesom praktisk håndværk. Og ligesom i sløjd handler det ikke om at kreere ’det perfekte produkt’, men om at lave noget, der bliver brugt. En fuglekasse er god hvis den tjener sit formål, ikke fordi den er fuldstændig perfekt. Det samme gælder de strategi- og udviklingsplaner som de fleste ledere sprøjter ud i samme hast som medarbejderne kan nå at lægge dem i skuffen.

Læs nogle gode råd om visuel retorik og om at skabe engagerende billeder.

Sådan fremmer visualisering din dialog med kolleger

Visualisering af visioner, projekter, arbejdsprocesser og strategier vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Det gør det, fordi visualiseringer hjælper med at skabe overblik og er uovertrufne til at engagere medarbejdere og kunder i værdiskabende dialog.

Læs her, hvordan forskerne på Steno Diabetes Center og Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har haft nytte af visuel facilitering.

programskitse_web


Gruppearbejder skal styres med hård hånd for at komme i mål på den aftalte tid. Med skabeloner kan den visuelle facilitator styre, inspirere, provokere, præsentere og dokumentere samme tid.

Styr og inspirer idéprocessen med simple designgreb

Etableringen af nye forskningsprojekter kan være en kaotisk affære. Ideerne flyver gennem luften hurtigere end nogen kan nå at samle dem op, og risikoen for at dialogen kører af sporet og fortaber sig i detaljerede fagnørderier er ikke til at komme udenom.

Forskerne på Steno Diabetes Center og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet ved, at de vil få stor værdi ud af at samarbejde. Men hvordan får man høstet alle ideerne og engageret kollegerne i formuleringen af en vision på en måde, som ikke hiver al energi ud af foretagendet inden arbejdet er kommet igang?

Ved sådan en opgave hjælper MIE NØRGAARD med design af kreative ideskabeloner, der støtter workshopdeltagerne i at artikulere deres ideer sådan, at de er umiddelbart sammenlignelige på de kriterier, som er vigtige for lederne. Skabelonerne hjalp forskerne fra Steno Diabetes Center og KU med hurtigt at få overblik over ideerne, samt at åbne for en undersøgende dialog om – for eksempel – innovationshøjden eller udrulningsperspektivet på nye projekter.

2015-05-22 16.51.35


En god visualisering er et levende værktøj, der inviterer til dialog og hjælper refleksion og hukommelse.

Billeder hjælper med overblik og hukommelse

Under seminaret blev præsentationer, dialog, tanker og indspark løbende visualiseret på en 6 meter lang frise, som fungerede som referencepunkt og opsummering på seminaret. Efterfølgende er frisen blevet et synligt pejlemærke i hverdagen, for den hænger i fællesrummet, hvor medarbejderne dagligt bliver mindet om de visioner og ideer, som de selv var med til at formulere. Den er ikke pynt, men et appetitligt arbejdsredskab, som er let at engagere med og fortsætte arbejdet på.

Om 6 måneder er den dækket af skriblerier, post-its, kommentarer og nye tegninger fordi tankerne ikke er forsvundet, men tværtimod har udviklet sig med alles hjælp.

 

2 pointer om hacking som undervisere skal kende

En ny rapport fra Aarhus Universitet fastslår, at det står sløjt til med ungdommens evner udi innovation, kreativitet og it-anvendelse.

Børn er super-forbrugere, men har svært ved selv at udtænke noget selv, endsige realisere de ideer, de må få.

MIE NØRGAARD har været på besøg på flere skoler, herunder specialskolen Ådalskolen, for at undersøge, hvad begreber fra design- og it-verdenen – hacking og sketching – kan gøre ved den sag.

2015-04-10 11.29.43

Man lærer basale fænomener som kausalitet, når man bygger Storm P-maskiner, men også hvordan man sætter sensorer og aktuatorer op med trådløse forbindelser og hvordan man arbejder iterativt med at udvikle en designløsning.

To didaktiske pointer om hacking

Og der er godt nyt: Eleverne reagerer positivt med engagement og koncentration, når de stilles overfor opgaver som at bygge en Storm P-maskine, der sender en plastichest til vejrs, eller et alarmsystem, der varsler lavaudbrud på FremtidsØen (et koncept udviklet af Coding Pirates, som vi samarbejdede med på Counterplay-festivallen 2015).

Hvis man som underviser og forsker skal kigge på, hvad der sker, når eleverne hacker deres skolegård, eller bygger fjernstyrede hestekatapulter, så er der to vigtige pointer:

1) Lærerne har behov for at lære, hvordan man i praksis arbejder med åbne designprocesser, og for at få udfordret deres forståelse af, hvad begreber som ‘design’, ‘computer’ og ‘it’ betyder anno 2015.

Hvis man aldrig har hørt om micro-controllere, service design eller digital produktion, og slet ikke ved, hvordan man arbejder med den slags, er det jo ikke så underligt, at det er svært at møde kravene om for eksempel it-anvendelse i undervisningen.

2) Selvom børnene kun kan forholde sig til mindre bidder af information og grader af udfordring, kan de med opgaver, der er rammesat som hacking og sketching, nå betydeligt længere, end deres lærere forventer.

Arbejdsformatet inviterer til iterative designprocesser, der hele tiden veksler mellem test, analyse, evaluering og justering – noget som er essentielt i et senere arbejdsliv, men som mange børn i dag har store vanskeligheder med at finde ro og koncentration til.

Hvor kan jeg læse mere?

AadalSkolen013

Børnene på Ådalskolen hackede deres inderum, og opfandt interaktive installationer, der bl.a. forbandt sensorer på gangene med roterende juletræshatte.

Living IT Lab har produceret en lille bog, der, med en række artikler af journalist Signe Cain, beskriver, hvordan det er at arbejde med hacking og sketching på en specialskole fra et forsker-, lærer- og børneperspektiv.

Som rapporten fra Aarhus Universitet fastslår så er der bestemt grund til at arbejde mere systematisk med designtænkning i skolen. Men hvordan gør man det?

På bloggen Design i Skolen rapporterer designerne og forskerne Aviaja Borup (Ph.D.) og Mie Nørgaard (Ph.D.) om erfaringer fra projekter i praksis. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har ideer, kommentarer eller erfaringer fra samme felt.

 

Sidste chance: Visuel kommunikation på arbejdspladsen

IMG_1370IMG_0213Trænger du til at lære noget om strategisk visuelisering og hvordan man kommunikerer effektivt gennem sketching på arbejdet?

Mandag 18. maj lukker tilmeldingen til kurset Visuel Kommunikation på arbejdspladsen.

Skynd dig at få meldt dig til! Ellers skal du vente helt til oktober før du får mulighed for at være med igen.

Derfor er medarbejdere der kan visualisere mere værdifulde

KS-dagen, som for nyligt blev afholdt af Kommunikation og Sprog, drejede sig om 15 forretningsstrategiske kompetencer, som i en undersøgelse blandt kommunikationsfagfolk, er peget ud som de mest vigtige at træne med fremtidens arbejdsmarked for øje.

Et eksempel fra en ukendt ophavsmand på hvordan en visualisering skaber synlig værdi fordi den giver overblik og inviterer til dialog.

Fremtiden kalder på medarbejdere der kan vise, at de understøtter virksomhedens strategi, kan afdække kundens mål og kan kommunikere sådan, at centrale interessenter oplever, at medarbejderen gør en forskel.

Medarbejderen skal være synlig og skabe synlig værdi.

Og er du den, der på et møde kan tage pennen og visualisere en ’customer journey’ – altså kundes forløb i virksomheden – for at optimere processen i forhold til kundens mål, ja så skaber du synlig værdi.

Dine visualiseringer er output fra mødet, og det er dem, der bliver udgangspunktet for fremtidige diskussioner i arbejdsgruppen. Det er dig, der hjælper med at skabe overblik og sammenhæng mellem, hvordan kolleger forstår arbejdsopgaver og deres relevans.

Ikke dermed sagt, at du ved alt eller skal have styr på alt. Det, du bidrager med, er, at du behersker et stærkt og synligt kommunikationsredskab, og at du kan bruge det som såvel et dialog- og et formidlingsværktøj.

Kom i gang med små daglige øvelser

Du kan sagtens finde kurser som lærer dig en masse tricks til at få dine whiteboard-kruseduller til at tage sig ud som et værdifuldt bidrag til virksomheden. Men du bliver ikke god uden at øve dig.

sketchbook_1

Brug 5 minutter hver dag i ferien til at træne at tænke i og med billeder.

Sommerferien står for døren – hvorfor ikke begynder en visuel dagbog, hvor du hver aften bruger 10 minutter på at sætte billeder på din dag? Eller kig forbi guessasketch.com og brug et par minutter i en pause på at træne din hjerne i hurtigt at skabe billeder.

Har du svært ved at se pointen? Det at kunne visualisere ideer og processer hurtigt handler ikke om at kunne tegne pænt. Det er en fordel at kunne, men ikke det vigtigste. Før man bliver god til at stå på rulleskøjter skal man også lære skøjterne at kende, forstå belægningen, vide lidt om trafik og måske varme de stive muskler op.

Lad være med at vente på at kommunikationsafdelingen giver dig en bærbar grafiker som kan lave arbejdet for dig. Det sker ikke, for i fremtiden er det en forudsætning at du kan formidle dit arbejde i andet end bullet point lister.

For det er det, der giver værdi.

Tegning træner hjernen hos it-professionelle

I dag trodsede ca 60 spændte og modige mennesker fra Dansk IT sol og 17 grader på kajen ved Islands Brygge.

Det gjorde de for at tegne kasser og pile, lære grundregler for komposition samt en masse hemmelige tricks, der gør livet for den, der gerne vil igang med sketching, lidt lettere.

Jeg lovede at lægge mine slides Fremtidens_it_forretningssprog_DanskITIMG_0985 op – de er her.

og her er information om den store træningspakke man kan melde sig til, hvis man mener det alvorligt & gerne vil have sjove lektier for

og endelig er her en mulighed for at få en daglig online udfordring og dermed træne even til hurtigt at sætte simple billeder på input fra andre.

TAK til jer for jeres engagement og mod på at kaste jer ud i impro-hurtigtegning med kun 1.5 times træning.

Storm P-maskiner på Counterplay2015

2015-04-10 11.17.32Een gang om året afholdes den internationale legekonference Counterplay i Aarhus. Og det er ikke bare sjov og spas. Forskere og praktikere fra hele verden mødes og beretter om værdien af leg i forbindelse med for eksempel læring eller virksomhedsledelse.

MIE NØRGAARD arbejder både med læring og forretning, og derfor var vi med i Aarhus med en to-dages workshop der demonstrerede værdien af at bruge Storm P-maskiner til at forstå begreber som hacking, iterativt design og materialitet, samt som redskab til at træne børn i at arbejde undersøgende.

Sammen med Anna-Clara, Anne Cæcilie og Stine sketchede, legede, udtænkte og konstruerede vi

  • en Lavaalarm, (med bl.a. en køkkenvægt, en musefælde, en tryksensor og et strygejern)
  • en Rovgrisfælde (med bl.a. en kirgiserhat, en racerbane og en servomotor)
  • en Rovgrisfælde-alarm (med bl.a. en skibsklokke, en motoriseret trisse og en hoppebold)

Ingen kunne bagefter være i tvivl om at vi havde leget og haft det sjovt mens vi lærte en hel masse om, hvordan man sætter trådløse forbindelser op, hvad forskellen på en sensor og en aktuator er, hvordan designere tænker med materialer og hvordan man arbejder med interaktionsdesign. Tusind tak til deltagerne for to fantastiske dage!

Coding Pirates er i færd med at lave en video med Fremtidsøensom vi smider op asap.2015-04-10 09.49.52