Professionel brugerinddragelse i byggeprojekter

Sammen med HERLUF Landskab og Leg tilbyder vi skræddersyede workshops, der engagerer deltagerne i veldefinerede spørgsmål, som har værdi for projektet.

Brugerinddragelse_folder_webPhoto

Med baggrund i hhv. produktudvikling og landskabs- design trækker vi på metoder og erfaringer fra såvel ingeniør- som arkitekturorienterede fag. Vi ved med andre ord, hvad man skal lytte efter i samarbejds- og brugerinddragelsesprocesser, og hvad man bør overlade til lovgivning og eksperter.

Et moderne byggeprojekt er et krydsfelt, hvor borgere og bygherre møder en lang række eksperter, med meget forskellige fokusområder. Og det er altafgørende for succesen af projektet, at samarbejdet og kommunikationen håndteres, så disse opleves tillidsfuldt og konstruktivt.

Uanset om vi arbejder med borgere i et socialt boligbyggeri eller et hold af fagprofessionelle på et anlægs- projekt, anvender vi teknikker som inviterer til og understøtter aktiv deltagelse. Vi sørger også for at dokumentere workshoppens resultater på en måde som er effektiv, inspirerende og let at anvende efterfølgende.

Se vores folder for flere praktiske detaljer.

Ny undersøgelse: Elever og undervisere skal trænes i kreativitet

adobe_report_summary

Deltagerne i undersøgelsen er enige i, at kreativitet er et ufravigeligt krav til fremtidens medarbejder. Efterspørgslem på den danske arbejdsmarket bekræfter dette.

Adobe Systems har i dag udsendt en rapport, som bygger på en international spørgeskemaundersøgelse blandt Generation Z-elever og deres undervisere.

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan kreativitet og it-teknologi (i rapporten omtalt som ‘teknologi’) hænger sammen, og på hvordan det går med den type undervisning, som design- og it-uddannelserne slår et slag for, nemlig den produktionsorienterede undervisning.

Det er undervisning som bl.a. involverer evnen til at tænke/udvikle nye ideer med skitser og prototyper, og som træner nysgerrighed og modet til selv at skabe noget selv.

Rapporten fastslår noget, som vi allerede har vidst længe, nemlig at generation Z groft overvurderer deres egne evner ud i kreativ tænkning og problemløsning (se for eksempel denne rapport fra FabLab@School/AAU).

Det gør de fordi de forveksler “at kunne forbruge it” med “at kunne anvende it til at skabe noget nyt”.

adobe_report_summary

Undersøgelsen viser at undervisere og elever oplever produktions- og designorienteret læring som mest effektiv, men at fænomenet ikke helt så udbredt som ønsket.

Af andre vigtige resultater kan nævnes at studerende og undervisere oplever at design- og produktionsorienteret undervisning skaber de bedste rammer for læring, men at det er så som så med udbredelsen af den type undervisning i de læringsmiljøer de færdes i. 

Rapporten fastslår en situation som, hvis du arbejder med læring/it&design, måske ikke kommer helt bag på dig. På baggrund af resultaterne (se hele rapporten i linket nedenfor) er det derfor nærliggende at konkludere at kreativitet bliver nødt til at komme mere i fokus  – altså som et udtalt læringsmål – ikke bare i Folkeskolen, men også på de videregående uddannelser. Kreativitet handler nemlig ikke om kartoffeltryk eller om at være god til at tegne, som mange fejlagtigt tror. Kreativitet er et udtryk for en måde at bruge sin hjerne på til at komme udenom fastlagte mønstre. Det kommer ikke af sig selv og det er ikke medfødt. Kreativitet skal trænes, og det kan godt være at det aldrig er for sent at komme igang (se for eksempel dette fede træningsforløb) men det er godt nok smart at kridte skoene allerede i de unge år! 

Du kan læse hele rapporten her.

Adobe_report_summary

Undersøgelsen fra Adobe viser at ‘kreativitet’ forventes at blive een af de centrale kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Kigger man i stillingsannoncer vil man opleve, at sådan ligger landet allerede. Men måske er forståelsen af ‘kreativitet’ ved at ændre sig fra ‘at kunne se løsninger indenfor det muliges rammer’ til ‘at kunne anvende digitale teknologier til at opfinde/kommunikere nye produkter’?

 

Boost din innovationsevne med systematisk træning

Folk har de mest mystiske misforståelser af, hvad begreber som 'kreativ' eller 'innovativ' betyder i praksis i hverdagen.

‘Kreativ’ og ‘innovativ’ er nogle af de allermest efterspurgte egenskaber hos danske medarbejdere. Underligt nok synes ingen at tage alvorligt, at det faktisk er noget man kan booste radikalt med systematiske øvelser og udfordringer til hjernen.

Danske og udenlandske virksomheder bliver ofte spurgt, hvilke egenskaber og færdigheder de finder særligt væsentlige hos eksisterende og fremtidige medarbejdere.  

Svarene samler sig i en top-5 liste, og én færdighed er altid med på listen: Evnen til at tænke kreativt, innovativt, disruptivt eller ’ud-af-boksen’ (læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værdifulde). Kært barn har mange navne.

Når de samme virksomheder bliver spurgt, hvor mange dage og kroner de investerer i at lære deres medarbejdere disse væsentlige færdigheder, så er svaret – for rigtig manges vedkommende – det samme, nemlig: ”0”.

Det virker umiddelbart ret paradoksalt så lidt ønske og handling følges ad.

Kreativitet kan trænes systematisk

To væsentlige forklaringer på uoverensstemmelsen ser ud til at være:

Vi antager, 1) at evnen til at tænke kreativt/innovativt ‘er derinde’ og at eksempelvis en invitation til at brainstorme er nok til at få den frem og 2) at evnen til at tænke og handle kreativ/innovativ er bestemt af generne og enten er noget man bare har eller ikke har. Der er altså ikke noget at gøre, man må lære at leve med det, man har fået.

Begge disse antagelser ser – heldigvis – ud til at være forkerte.

Evnen til at tænke kreativt og innovativt kan, som stort set enhver anden færdighed, tillæres og trænes. Alle kan altså træne sig til at blive bedre, ligesom at lære sprog eller bilkørsel. Kreativitet er nemlig ikke noget ”man har”, men noget ”man gør”.

Og de seneste års videnskabelige undersøgelser indenfor neurologi og psykologi viser klart, at kreativitet/innovation ikke er bare én færdighed, men et sæt af færdigheder, der kan læres, trænes og forfines.

Kom nu i gang! – Kravet om innovation forsvinder ikke

På kurset Skab løsninger der rykker…med vilje får deltagerne mulighed for at lære, træne og anvende en lang række teorier, mindsets og konkrete øvelser og værktøjer, der alle direkte understøtter deltagernes evne til at tænke og agere mere innovativt, kreativt og udviklende på sin arbejdsplads.

Vi starter et ambitiøst forløb 8. september, og mangler stadig nogle deltagere, for at kunne starte med bravour. Kom nu i gang – vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken udfordring du skal pakke i træningstasken. For du kan bide dig selv i næsen på at kravet medarbejdernes innovationsevne ikke forsvinder på denne side af næste istid. 

 

Visualisering som ledelses- og strategiværktøj

AsIs_ToBe

Det letter vores samtale og forståelse, og det trigger vores nysgerrighed, når vi har noget konkret at kigge på.

Powerpoint har gået sin sejrsgang i erhvervslivet fordi mennesker har brug for noget konkret at kigge på, når vi taler sammen. Vores hjerner har brug for et fælles billede, noget vi kan pege på og spørge ind til. Formatet behøver sådan set ikke være digitalt, men sådan ender det ofte, fordi det for mange forekommer lettest og mest professionelt.

Situationen desværre, at langt de fleste powerpointpræsentationer består af tung tekst, tilfældig clipart og pixellerede billeder fundet på internettet (som oven i købt overtræder reglerne for copyright).

Resultatet er uengagerende møder, som slet ikke får det ud af deltagerne, som de har potentiale til.

Og hvad kan man så gøre ved det? (Læs om hvad ny forskning siger om engagerende møde)

Med lidt håndværk, materialekendskab og nogle grundlæggende opskrifter for visualisering er det ikke svært selv at skræddersy sine egne billeder. Billeder, der inviterer til dialog, bringer emnet ned i øjenhøjde og hjælper med at skabe overblik og fælles forståelse. Billeder som man kan hænge op og let redigere i fordi de eksisterer i et fysisk format frem for et digitalt.

Og hvad kræver det så?

Først kræver det mod

Mod til at gå i øjenhøjde og fremstå menneskelig. Mod til at redefinere ord som ’professionel’ og ’seriøs’ og gøre tingene på en anden men mere effektiv måde end de andre ledere. Mod til at slippe noget kontrol, reelt åbne for dialog og undersøge emner sammen med sine medarbejdere. (Læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værd og bedre til at tænke nyt).

Dernæst kræver det en velfungerende hjerne

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

For at kunne tænke og tale i billeder og fortællinger skal den kreative intelligens skærpes. Mange arbejdspladser lider under medarbejdere, der har svært ved at håndtere hurtige ændringer i omgivelserne, er uvante med at vende ting på hovedet og se nye muligheder og som har svært ved at lave simple hurtige løsninger med de ressourcer der er for hånden. Det er alt sammen noget der trækker på den kreative intelligens (frem for, for eksempel, den logiske intelligens). Så der er al mulig grund til at tage denne invitation til træning seriøst.

Til slut kræver det håndelag

Det kommer med øvelsen, ligesom praktisk håndværk. Og ligesom i sløjd handler det ikke om at kreere ’det perfekte produkt’, men om at lave noget, der bliver brugt. En fuglekasse er god hvis den tjener sit formål, ikke fordi den er fuldstændig perfekt. Det samme gælder de strategi- og udviklingsplaner som de fleste ledere sprøjter ud i samme hast som medarbejderne kan nå at lægge dem i skuffen.

Læs nogle gode råd om visuel retorik og om at skabe engagerende billeder.

Design-nørderi hos DTU





Dygtige studerende fra hele verden mødtes tidligere på måneden til Innovation Camp på DTU for at kæmpe om førstepladsen på CDIO Academy.
Det var fantastisk at få mulighed for at stikke næsen ned i og stikke til så mange friske designideer indenfor emner som byggeri, energi og materialefremstilling.

Hør her, hvad et af hjemmebaneholdene disker op med, eller check RethinkCity kanalen på Youtube for at se designs.

Nu må vi pænt vente på Femern Bælt Sausagelympics

Turismeorganisationer og segmenteksperter fra begge sider af Femern Bælt mødtes for at diskutere, hvad der skal ske med turisme i regionen, når bro- eller tunnelarbejdet går igang.

Hvad er hot idag, og hvordan ønsker vi at feriere i fremtiden?

Det var en spændende workshop, der blandt andet bød på interessante nye koncepter indenfor gourmetturisme, brospotting og innovative ting, man kan gøre med en friskfanget fisk.

Innovative alliancer flytter grænser i Region Sjælland

Igår åbnede Alexandra Instituttet et nyt kontor i Sorø.

Med var lokale virksomheder fra blandt andet energi-, sundheds- og turismeområdet samt en række eksperter, der fortalte om tendenser indenfor pervasive computing.

I løbet af dagen blev vi klogere på, hvorfor man ikke skal give gamle damer grimme computere, hvordan byrummet gennem sensorer blev lukket ind på Roskilde Bibliotek og hvordan en lille dansk tekstilvirksomhed hæklede med ledninger og blev Discovery Channels nye kæledægger.

Innovationsworkshop i Urbanplanen

Hvordan kan vi systematisk udnytte beboernes mangfoldighed til at forbedre byggeprocessen og brugeroplevelsen fra start til slut i et byggeri?

Dette spørgsmål forsøgte Institut for Fremtidsforskning sammen med entreprenøren Enemærke & Petersen at besvare på en innovationsworkshop i Urbanplanen på Amager. Workshoppen var startskuddet på et spændende arbejde om at bruge forskning og metoder fra etno-, design- og it-verdenen i en ny kontekst.

Uanset hvilket domæne man arbejder indenfor, er brugerdreven innovation et område, der kalder på seriøse overvejelser om metoder og målsætning, og har man erfaringer eller interesse for feltet, kan man med succes holde øje med Teknologisk Instituts igangværende undersøgelse om aktive brugere og brugerinddragelse i udviklingsarbejde.

Derfor kalder jeg det ‘Learning by Sketching’

sketch_storyboard

Når man sådan er ved at lave en bog er der godt nok mange tanker, der skal tænkes, og mange formuleringer, der skal formuleres.

Er er egentlig nogen, der præcist kan sige hvad visuel facilitering er, hvad graphic recording betyder, eller hvad real time sketching er for en størrelse? Det er ikke et trickspørgsmål, svaret er et rungende ‘nej’.

Det er svært når man skal forklare udenforstående, hvad det egentlig er man går rundt og tjener penge på. “Det lyder rigtig kreativt og spændende” er et standardsvar, leveret med et ‘jeg forstår ikke en meter’-udtryk i øjnene.

Men nu har jeg udklækket et nyt begreb, som -i alle fald for mig- giver en god beskrivelse af, hvad det er jeg laver, og hvorfor jeg laver det: Learning by Sketching.

Alle kender begrebet learning by doing, det giver rigtig god mening, og er i tråd med flere store læringsteoretikere. Og så kan man jo ikke ønske sig mere.

Men hvad gør man, når man skal lære noget, der ikke ‘bare kan gøres’. Hvordan ‘gør’ man den relative sammenhæng mellem aktører i et kommunalt system, for eksempel?

Man sketcher, gør man.

Og når man sketcher, så taler, og tænker, og analyserer man. Og man diskuterer, og justerer og lærer noget nyt sammen med andre.

Er brugerinddragelse i designprocesser ‘rundbordspædagogik’?

Vi har sammen med en kunde i byggeindustrien længe pønset på, hvordan man strategisk og praktisk kan arbejde med brugerdreven innovation i byggeprocesser.

Byggeri er store, dyre produkter, der bliver brugt af menesker, så det burde egentlig være en selvfølge, at man i industrien var optaget af, hvordan man kan inddrage slutbrugerne i udviklingen. Det er det også for nogen, og de lærer hurtigt, hvor svært der er at samarbejde på et område, hvor så mange forskellige professionelle/personlige mål og ambitioner mødes.

Vi har argumenteret for, at  beslutningen af fælles mål og prioriteringer, synliggørelsen af dilemmaer og grundig inddragelse af brugerne som co-designere vil løfte både byggeproces og slutprodukt.

Men så mødte vi en helt uforudset forhindring, for det er nemlig ikke alle, der hopper på “forbigående modebølger”, som brugerinddragelse og visualisering af arbejdsprocesser.

En unavngiven rådgiver på et større københavnsk byggeprojekt frabad sig nemlig ‘tivolisering’ af samarbejdet og gav inddirekte udtryk for, at brugerinddragelse er udtryk for en ‘rundbordspædagogik’ som man ikke ønsker at indlade sig med.

Den kan man så tygge lidt på, hvilket jeg gjorde over frokost med en didaktikforsker. Hun sukkede, og sagde, at det ikke er sjældent, at tanker om læring bliver affejet som ‘rundbordspædagogik’, og at der stadig er mennesker, der mener at det er ‘finere’ at forstå ting gennem ren tekst end for eksempel gennem billeder og tekst (læs om værdien af visualisering som arbejdsredskab).

Heldigvis, sluttede hun, er det en uddøende race, så der skulle være håb for byggebranchen og måske i særdeleshed os, der skal bruge de nye byggerier.