Sketchingkursus hos Kiloo

IMG_0338

Har du brug for hjælp til at doodle intelligent, til at sketchnote eller bare til at få styr på et whiteboard samtidig med at du taler? Så læs videre.

Der er mange måder at lære fra sig på. I tidens løb har jeg forsøgt mig med novicer på slæb, praktiske forelæsninger og at skrive sketchnoting ind som afleveringsformater på de universitetskurser, jeg har undervist på. Med forskelligt held, for nu at være helt ærlig.

Men et fast hold på 10 deltagere tre hele kursusdage inkl. licens til at give lektier for, det er svært at sige nej til. Spilfirmaet Kiloo lagde krop og lokaler til, og på den anden side af 10 x panikangst overfor det blanke papir, følelsen af afmagt over for et improviseret layout og utallige lattersammenbrud foran whiteboardet kan jeg roligt sige, at jeg er stolt af jeres fremskridt, og at det har været en fornøjelse.

Jeg kan også roligt sige, at alle kan lære det. Måske ikke på tre dage og uden lidt knofedt, men så snart man har fået lidt tricks begynder det for de fleste at være så sjovt, at man helt frivilligt øver sig.

Så til andre, der vil lære at tænke med tegninger – I ringer bare, og så salmer vi et hold.