Kloge håndværkere kigger på kundefokus

500 håndværkere & funktionærer, konfliktteori, LEAN og kundefokus. En sikker opskrift på kaos? Ikke hvis man griber det rigtigt an og lader folk komme til orde.

Læs om hvordan du med visuel retorik kan flytte folk fra ‘Hmmmm…?’ til ‘OK!’

Se Institut for Fremtidsforskning kommentere på, hvordan vi gjorde konflikteori og LEAN sjovt og meningsfyldt (eksternt link til video).

Derfor kalder jeg det ‘Learning by Sketching’

sketch_storyboard

Når man sådan er ved at lave en bog er der godt nok mange tanker, der skal tænkes, og mange formuleringer, der skal formuleres.

Er er egentlig nogen, der præcist kan sige hvad visuel facilitering er, hvad graphic recording betyder, eller hvad real time sketching er for en størrelse? Det er ikke et trickspørgsmål, svaret er et rungende ‘nej’.

Det er svært når man skal forklare udenforstående, hvad det egentlig er man går rundt og tjener penge på. “Det lyder rigtig kreativt og spændende” er et standardsvar, leveret med et ‘jeg forstår ikke en meter’-udtryk i øjnene.

Men nu har jeg udklækket et nyt begreb, som -i alle fald for mig- giver en god beskrivelse af, hvad det er jeg laver, og hvorfor jeg laver det: Learning by Sketching.

Alle kender begrebet learning by doing, det giver rigtig god mening, og er i tråd med flere store læringsteoretikere. Og så kan man jo ikke ønske sig mere.

Men hvad gør man, når man skal lære noget, der ikke ‘bare kan gøres’. Hvordan ‘gør’ man den relative sammenhæng mellem aktører i et kommunalt system, for eksempel?

Man sketcher, gør man.

Og når man sketcher, så taler, og tænker, og analyserer man. Og man diskuterer, og justerer og lærer noget nyt sammen med andre.

Er brugerinddragelse i designprocesser ‘rundbordspædagogik’?

Vi har sammen med en kunde i byggeindustrien længe pønset på, hvordan man strategisk og praktisk kan arbejde med brugerdreven innovation i byggeprocesser.

Byggeri er store, dyre produkter, der bliver brugt af menesker, så det burde egentlig være en selvfølge, at man i industrien var optaget af, hvordan man kan inddrage slutbrugerne i udviklingen. Det er det også for nogen, og de lærer hurtigt, hvor svært der er at samarbejde på et område, hvor så mange forskellige professionelle/personlige mål og ambitioner mødes.

Vi har argumenteret for, at  beslutningen af fælles mål og prioriteringer, synliggørelsen af dilemmaer og grundig inddragelse af brugerne som co-designere vil løfte både byggeproces og slutprodukt.

Men så mødte vi en helt uforudset forhindring, for det er nemlig ikke alle, der hopper på “forbigående modebølger”, som brugerinddragelse og visualisering af arbejdsprocesser.

En unavngiven rådgiver på et større københavnsk byggeprojekt frabad sig nemlig ‘tivolisering’ af samarbejdet og gav inddirekte udtryk for, at brugerinddragelse er udtryk for en ‘rundbordspædagogik’ som man ikke ønsker at indlade sig med.

Den kan man så tygge lidt på, hvilket jeg gjorde over frokost med en didaktikforsker. Hun sukkede, og sagde, at det ikke er sjældent, at tanker om læring bliver affejet som ‘rundbordspædagogik’, og at der stadig er mennesker, der mener at det er ‘finere’ at forstå ting gennem ren tekst end for eksempel gennem billeder og tekst (læs om værdien af visualisering som arbejdsredskab).

Heldigvis, sluttede hun, er det en uddøende race, så der skulle være håb for byggebranchen og måske i særdeleshed os, der skal bruge de nye byggerier.

Er informationsvisualisering ‘the next new thing’?

Togplan

Du kender dem fra din hverdag: DBSs S-togsplan, avisernes grafikker, der viser Folketingets partifordeling, og GoogleMaps røde pile, der linker til hoteller tæt ved dit rejsemål.

Informationsvisualiseringer er alle vegne.

Med to klik kan du se, hvordan dine Facebookvenner fordeler sig på et verdenskort, og hvis du kigger til højre på dette site, kan du se en ‘cloud’, der viser de mest forekommende tags på siden.

God informationsvisualisering giver dig et lynhurtigt overblik over komplicerede ting.

Kig engang på S-togsplanen, og forestil dig, hvor mange ord, der skal til for at forklare den. Og hvor mange gange man skal gentage de ord, før en lytter forstår og husker dem.

Er Informationsvisualisering fremtiden?

I en kort artikel stillede Fast Company for nyligt spørgsmålet om, hvorvidt informationsvisualisering er ‘the next new thing’ indenfor design.

Man skal nok ha sovet godt i timen for at mene, at det er et nyt fænomen, for genren er ældre end lagkagediagrammet. Og er fuldstændig eksploderet, siden desktop-metaforen hjalp os til at forstå vores computere bedre.

Men måske er det, at sætte billeder på ting, vigtigere idag end nogensinde. Informationsvisualisering er nemlig en helt ny måde at tænke og strukturere viden på.

Datavisualisering

MIT Museum så jeg i april en tænksom udstilling, Data Portraits, der legede med visualisering af trivielle dagligdagsgøremål.

‘Themail’ var en smuk visualisering af personlige forhold, som de viser sig gennem mailkorrespondance over tid.

‘Microcosm’ brugte almindelige statistiske modeller til at vise ting som ‘Things Seen while idleing in Garden’ og ‘Time I Spent Barefoot’.

For mig var denne udstilling et smukt og stærkt eksempel på, hvordan visualisering kan få os til at tænke helt anderledes om ting, som ellers er os velkendte. Og på, hvordan det næsten umuligt komplicerede pludselig kan blive ganske klart.

Jeg vil huske de visualiseringer i lang tid, og kan kun opfordre læsere til at gå på jagt efter lignende aha-oplevelser i den visuelle verden.

Man kan starte hos Visual Complexity, for smukt og nogen gange banebrydende grafisk materiale, men prøv også at kigge på Sebastian Heise og kollegers geniale arbejde med at visualisere et lydbibliotek. Deres artikel ‘Aurally and Visually Enhanced Audio Search with SoundTorch’ blev præsenteret på CHI2009, men findes også på Youtube.