En lægejournal er ikke ‘bogstaver’, og grafisk facilitering er ikke ‘tegning’

Kan vi være enige om, at det at forfatte en finansiel analyse, eller en lægejournal ikke bare er “at skrive bogstaver”?

“At skrive bogstaver” misser for eksempel fuldstændigt genre, formål, og indhold. Hvis man anvender verbet “at tegne” til at forklare Grafisk Facilitering, gør man sig skyldig i præcis samme fejl. Det er en overfladisk måde at beskrive produkt og proces på, som forbigår alle de væsentlige aspekter af praksis BÅDE som håndværk og som tænkeværktøj.

Denne artikel tilbyder en nuancering af feltet Grafisk Facilitering med fokus på Formål, Virkemidler, Aktiviteter, Aktører, Resultatet og Formål.

Denne artikel giver et mere præcist sprog til praktikere og kunder. Jeg skriver den i min rolle af praktiker og universitetsforsker, fordi der er behov for at introducere et bedre sprog til at beskrive vores arbejde. Fordi det er svært at forstå, hvad man laver, hvis man ikke har noget sprog til at beskrive det. Og fordi det er svært at gøre noget godt MED VILJE, hvis man ikke ved hvad man laver. Ved eksamensbordet er dette forskellen på 4 og 12.

Grafisk Facilitering er ikke en metode

Grafisk facilitering bliver ofte omtalt – både af praktikere og vores kunder – som en metode, som gør det lettere at skabe overblik, engagement, nytænkning osv.

Det er løgn!

Det svarer til at sige at “at bage kage” er en metode. Det er også løgn!

Grafisk facilitering er ikke en metode i akademisk forstand. Det er snarere en samlebetegnelsen for “at anvende forskellige designgreb til at generere, analysere og kommunikere viden mellem mennesker”.

Men det er jo ikke til at arbejde med, så lad os mødes om at Grafisk Facilitering er ”en række teknikker der støtter analyse og forståelse af (eet eller andet) datamateriale”.

Formålet med grafisk facilitering

Folk anvender grafisk facilitering til forskellige formål. Og derfor ser de fysiske produkter og arbejdsprocesserne også forskellige ud – ikke kun facilitatorerne imellem, men også fra kunde til kunde.

Nedenfor har jeg listet de formål som jeg oftest støder på i mit arbejde, og som har betydning for produkt og proces.

Aktiviteterne og det fysiske produkt – skitserne – har til formål at:

  • Støtte nytænkning
  • Støtte hukommelse
  • Støtte forståelse og overblik
  • Analyse og organisering af data
  • Præsentation af data
  • Øge inddragelse og engagement fra workshopdeltagere
  • Virkemidlerne for grafisk facilitering

En grafisk facilitator anvender tegning, komposition og bogstaver & tal til at opfylde formålet (se ovenfor). Mere specifikt kan ”Tegning” opdeles i genrer som for eksempel relationsdiagram, storyboard og oversigtsbillede.

”Komposition” består af greb som den rumlige fordeling af elementer i forhold til hinanden, skalaforhold eller brug af varierende valør (farvemæthed/nuance).

”Bogstaver & tal” kan bl.a. anvendes til at vise en kronologi (1-5, A-E), de kan danne ord som bliver til for eksempel instruktioner, fortællinger og præcise detaljer.

Disse virkemidler skal spille sammen og understøtte formålet.

Eksempel: Et lagkagediagram er en genre, der viser de enkelte stykkers relation til helheden, brugen af varierende farve/valør på lagkagestykkerne gør dem lette at adskille, og en signaturforklaring placeret tæt på diagrammet viser a) at annotationen hører til diagrammet og b) giver detaljer om hvert enkelt stykke.

Aktiviteter i grafisk facilitering

Uanset om jeg arbejder alene eller skal have 10 mennesker til at analysere processer, er der forskellige aktiviteter, jeg/vi skal igennem. Nedenfor har jeg listet de mest almindelige aktiviteter, der sikrer at vores viden bliver udfoldet og nuanceret:

  • Konkretisering – kom med eksempler! Når du skriver ’Mere Innovation’ på en post-it, hvad betyder det så helt konkret?
  • Kontekstualisering – sæt din forklaring ind i en kontekst – hvad betyder ’Mere Innovation’ specifikt i jeres tekniske afdeling?
  • Re-framing – Se tingene fra en anden vinkel. Hvad nu, hvis I med et snuptag kunne ændre virksomhedskulturen? Hvordan ser ’Mere Innovation’ så ud? Hvordan ser det ud hvis Georg Gearløs var chef for teknisk afdeling?
  • Prioritering – Hvad er mest vigtigt? Prioriteringen skal være tydelig i kompositionen (Højere prioritet kan f.eks. fremhæves over lavere prioritet med f.eks. skala, farve, placering).
  • Kronologisering – Få overblik over kausale forhold med en kronologisk oversigt.
  • Gruppering – hvilke ting hører sammen? Og hvorfor? Mange grupper vil have flere relationer – det viser du ved at kode med f.eks. farve, placering og form.
  • Storytelling – Præsenter din argumentation i en simpel tekst med fokus på handlinger og aktører og med klare påstande og belæg.

Aktørerne i Grafisk facilitering

En grafisk facilitator bliver ofte forstået som en person, der står helt alene og skitserer på baggrund af en konferencepræsentation. Det er ikke helt korrekt.

Ja, jeg har arrangementer hvor jeg får penge for at stå helt alene med mine tuscher og fortolke frit på faglige oplæg fra et podium. Men det er ikke hele historien.

Grafisk facilitering er oftere et fælles projekt, hvor den grafiske facilitator hjælper deltagere tale og tænke ved hjælp af visuelle teknikker. De fleste proces-facilitatorer er bekendte med affinitetsdiagrammering, hvor post-its med udsagn bliver organiseret efter lighed. Udsagn, der er beslægtede, flyttes tæt på hinanden, og således opstår temaer og undergrupper. Affinitetsdiagrammering er en visuel teknik, som anvender rumlig fordeling (affinitet) til sin analyse. Proces-facilitatoren kan vælge at lave organiseringen selv foran deltagerne, men vælger ofte at lade deltagerne stå for analysen (evt m hjælp) fordi de a) ved mere en proces-facilitatoren og b) har brug for at tale om indholdet på post-itsedlerne for at forhandle analysen på plads.

Det samme gælder de mest almindelige aktiviteter i grafisk facilitering. Fordi formålet ikke er at ”lave pæne tegninger” (og fordi man altid kan få dem rentegnet bagefter hvis man har brug for det).

Hvad er resultatet?

Kunder som efterlyser grafisk facilitering er ofte fokuserede på de fysiske produkter i form at papirfriser og plakater fyldt med skitser og annotation. Men det er ikke de eneste resultater, man skal orientere sig mod.

Alt efter formålet, er det selve processen – de nye tanker og ideer, inspirationen, engagementet – der er resultatet (eller slutproduktet, om man vil).

De mange hurtige skitser har givet nye ideer eller betydet engagerede deltagere, og kan herefter kasseres.

Ofte er der dog et behov for at dokumentere eller formidle arbejdet videre, og i den forbindelse bliver diagrammer, storyboards og kontekstualiserede eksempler selvstændige slutprodukter, som efterfølgende kan rentegnes. Jeg kalder disse produkter skitser fordi ordet beskriver noget som a) er lavet hurtigt med billige materialer, og b) har et klart formål.

Rentegning handler sådan set bare om at gøre skitserne pæne, og det kan være fint i en præsentationssammenhæng. For grafisk facilitering er det ligegyldigt, for grafisk facilitering handler om at tænke og forstå.

Boost din innovationsevne med systematisk træning

Folk har de mest mystiske misforståelser af, hvad begreber som 'kreativ' eller 'innovativ' betyder i praksis i hverdagen.

‘Kreativ’ og ‘innovativ’ er nogle af de allermest efterspurgte egenskaber hos danske medarbejdere. Underligt nok synes ingen at tage alvorligt, at det faktisk er noget man kan booste radikalt med systematiske øvelser og udfordringer til hjernen.

Danske og udenlandske virksomheder bliver ofte spurgt, hvilke egenskaber og færdigheder de finder særligt væsentlige hos eksisterende og fremtidige medarbejdere.  

Svarene samler sig i en top-5 liste, og én færdighed er altid med på listen: Evnen til at tænke kreativt, innovativt, disruptivt eller ’ud-af-boksen’ (læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værdifulde). Kært barn har mange navne.

Når de samme virksomheder bliver spurgt, hvor mange dage og kroner de investerer i at lære deres medarbejdere disse væsentlige færdigheder, så er svaret – for rigtig manges vedkommende – det samme, nemlig: ”0”.

Det virker umiddelbart ret paradoksalt så lidt ønske og handling følges ad.

Kreativitet kan trænes systematisk

To væsentlige forklaringer på uoverensstemmelsen ser ud til at være:

Vi antager, 1) at evnen til at tænke kreativt/innovativt ‘er derinde’ og at eksempelvis en invitation til at brainstorme er nok til at få den frem og 2) at evnen til at tænke og handle kreativ/innovativ er bestemt af generne og enten er noget man bare har eller ikke har. Der er altså ikke noget at gøre, man må lære at leve med det, man har fået.

Begge disse antagelser ser – heldigvis – ud til at være forkerte.

Evnen til at tænke kreativt og innovativt kan, som stort set enhver anden færdighed, tillæres og trænes. Alle kan altså træne sig til at blive bedre, ligesom at lære sprog eller bilkørsel. Kreativitet er nemlig ikke noget ”man har”, men noget ”man gør”.

Og de seneste års videnskabelige undersøgelser indenfor neurologi og psykologi viser klart, at kreativitet/innovation ikke er bare én færdighed, men et sæt af færdigheder, der kan læres, trænes og forfines.

Kom nu i gang! – Kravet om innovation forsvinder ikke

På kurset Skab løsninger der rykker…med vilje får deltagerne mulighed for at lære, træne og anvende en lang række teorier, mindsets og konkrete øvelser og værktøjer, der alle direkte understøtter deltagernes evne til at tænke og agere mere innovativt, kreativt og udviklende på sin arbejdsplads.

Vi starter et ambitiøst forløb 8. september, og mangler stadig nogle deltagere, for at kunne starte med bravour. Kom nu i gang – vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken udfordring du skal pakke i træningstasken. For du kan bide dig selv i næsen på at kravet medarbejdernes innovationsevne ikke forsvinder på denne side af næste istid.