God visuel retorik: Sæt ansigt på dit budskab

aktantmodellen i streg

Selv aktantmodellen har godt af et ansigt – det er ganske enkelt lettere at engagere hjernen og forme en holdning til indholdet, hvis der også er nogle billeder med kontekst og holdning. “Er hjælperne i historien altid cheerleadertyper med båthorn og klaphat?” og “Hvad gør en hjælper?” er 2 spørgsmål, som er helt rimelige efter et kig på visualiseringen. Og så er samtalen og refleksionen igang.

Hvis storytelling er rygraden i effektiv kommunikation, så er gode visualiseringer ansigtet.

OK, det fandt jeg lige på, men det er godt at starte med et billede. Nu må vi se, om metaforen holder vand.

God storytelling er et håndværk, der kan tage sig ud på flere måder. Men fællestrækket – uanset genre – er, at storytelling vækker vores følelser og sætter et aftryk.

Ikke bare sådan noget abstrakt ‘verdensfred & yoga føle-føle noget’, men følelsesudsving, der kan måles, fordi hjernen udskiller særlige hormoner alt efter, hvordan vi taler til den. Helt specifikt: dopamin, serotonin, oxytocin og cortisol.

Effektiv kommunikation handler om at efterlade et aftryk, noget der bliver hængende i hjernen. Og det opnår du ved at sørge for at hjernen arbejder lidt undervejs: Forholder sig til noget, bliver provokeret, trækker lidt på smilebåndet.

Jeg bliver inviteret til mange konferencer og møder for at sætte kritiske, provokerende og udfordrende billeder på faglige oplæg. Og undervejs har jeg opdaget noget vigtigt.

For at kunne fabrikere de ‘historier’, vi er enige om virker bedst på hjernen, så må der være informationer til rådighed, som vores hjerner kan lave historier med.

Men i mange faglige oplæg er formidleren uhensigtsmæssig nærig med den slags data. Måske fordi det kan forekomme unødvendigt eller endda autoritetsnedbrydende at tale så konkret og nede i øjenhøjde, at nogen faktisk kan tegne det. Jeg må godt sige det, for jeg er selv forsker og har sandsynligvis gjort mig skyldig i samme forseelse fra virkelig mange podier verden over. Men hvis du nogensinde kommunikerer til andre end dine allernærmeste fagkolleger, så må du oppe retorikken. Her er nogle gode råd og nogle andre gode råd til den visuelle del af sagen.

Hvor starter du?

Jeg foreslår, at du bruger aktantmodellen (billedet) for at sikre, at du former dit budskab så det bliver vigtigt for modtageren, og at du bare engang imellem stopper op og spørger dig selv: “hvordan ville jeg visualisere mit budskab?”

På den måde sikrer du at du er specifik nok til at man kan have en holdning til det du ønsker at kommunikere. Dine visualiseringer bliver ansigtet på dit budskab, et ansigt der vækker nysgerrighed, følelser og inviterer til refleksion og dialog.

Og det er god visuel retorik.

Mere? Læs om Al Gores brug af visuel retorik i miljøfilmen The inconvenient truth.