Professionel brugerinddragelse i byggeprojekter

Sammen med HERLUF Landskab og Leg tilbyder vi skræddersyede workshops, der engagerer deltagerne i veldefinerede spørgsmål, som har værdi for projektet.

Brugerinddragelse_folder_webPhoto

Med baggrund i hhv. produktudvikling og landskabs- design trækker vi på metoder og erfaringer fra såvel ingeniør- som arkitekturorienterede fag. Vi ved med andre ord, hvad man skal lytte efter i samarbejds- og brugerinddragelsesprocesser, og hvad man bør overlade til lovgivning og eksperter.

Et moderne byggeprojekt er et krydsfelt, hvor borgere og bygherre møder en lang række eksperter, med meget forskellige fokusområder. Og det er altafgørende for succesen af projektet, at samarbejdet og kommunikationen håndteres, så disse opleves tillidsfuldt og konstruktivt.

Uanset om vi arbejder med borgere i et socialt boligbyggeri eller et hold af fagprofessionelle på et anlægs- projekt, anvender vi teknikker som inviterer til og understøtter aktiv deltagelse. Vi sørger også for at dokumentere workshoppens resultater på en måde som er effektiv, inspirerende og let at anvende efterfølgende.

Se vores folder for flere praktiske detaljer.

Ny undersøgelse: Elever og undervisere skal trænes i kreativitet

adobe_report_summary

Deltagerne i undersøgelsen er enige i, at kreativitet er et ufravigeligt krav til fremtidens medarbejder. Efterspørgslem på den danske arbejdsmarket bekræfter dette.

Adobe Systems har i dag udsendt en rapport, som bygger på en international spørgeskemaundersøgelse blandt Generation Z-elever og deres undervisere.

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan kreativitet og it-teknologi (i rapporten omtalt som ‘teknologi’) hænger sammen, og på hvordan det går med den type undervisning, som design- og it-uddannelserne slår et slag for, nemlig den produktionsorienterede undervisning.

Det er undervisning som bl.a. involverer evnen til at tænke/udvikle nye ideer med skitser og prototyper, og som træner nysgerrighed og modet til selv at skabe noget selv.

Rapporten fastslår noget, som vi allerede har vidst længe, nemlig at generation Z groft overvurderer deres egne evner ud i kreativ tænkning og problemløsning (se for eksempel denne rapport fra FabLab@School/AAU).

Det gør de fordi de forveksler “at kunne forbruge it” med “at kunne anvende it til at skabe noget nyt”.

adobe_report_summary

Undersøgelsen viser at undervisere og elever oplever produktions- og designorienteret læring som mest effektiv, men at fænomenet ikke helt så udbredt som ønsket.

Af andre vigtige resultater kan nævnes at studerende og undervisere oplever at design- og produktionsorienteret undervisning skaber de bedste rammer for læring, men at det er så som så med udbredelsen af den type undervisning i de læringsmiljøer de færdes i. 

Rapporten fastslår en situation som, hvis du arbejder med læring/it&design, måske ikke kommer helt bag på dig. På baggrund af resultaterne (se hele rapporten i linket nedenfor) er det derfor nærliggende at konkludere at kreativitet bliver nødt til at komme mere i fokus  – altså som et udtalt læringsmål – ikke bare i Folkeskolen, men også på de videregående uddannelser. Kreativitet handler nemlig ikke om kartoffeltryk eller om at være god til at tegne, som mange fejlagtigt tror. Kreativitet er et udtryk for en måde at bruge sin hjerne på til at komme udenom fastlagte mønstre. Det kommer ikke af sig selv og det er ikke medfødt. Kreativitet skal trænes, og det kan godt være at det aldrig er for sent at komme igang (se for eksempel dette fede træningsforløb) men det er godt nok smart at kridte skoene allerede i de unge år! 

Du kan læse hele rapporten her.

Adobe_report_summary

Undersøgelsen fra Adobe viser at ‘kreativitet’ forventes at blive een af de centrale kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Kigger man i stillingsannoncer vil man opleve, at sådan ligger landet allerede. Men måske er forståelsen af ‘kreativitet’ ved at ændre sig fra ‘at kunne se løsninger indenfor det muliges rammer’ til ‘at kunne anvende digitale teknologier til at opfinde/kommunikere nye produkter’?

 

Stærke visualiseringer booster playful participation

I artiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) undersøger vi forbindelsen mellem grafisk facilitering og playful participation i workshops. Mere præcist undersøger vi, hvordan grafisk facilitering kan anvendes af en professionel foran at publikum for at støtte deres oplevelse af nogle af de neurologiske effekter som design sketching kan have på menneskets tænkning og reflektion.

Figure_3

I artiklen beskriver vi hvordan brugen af re-framing og humor er langt vigtigere end en klassisk ‘pæn’ streg, når grafisk facilitering skal bruges til at støtte en ‘playful’ atmosfære på et møde. Billedet viser en hurtig re-framing af kundens værdi om at ‘gøre mere end forventet’. Pointen er overdrevet og overraskende, og det er netop den kvalitet, der skaber dialog og hjælper hukommelsen.

Er du ikke lige helt up to speed med hvad design sketching er for et felt, så læs her inden du fortsætter.

Vi opsummerer vores analyse i praktiske guidelines, som skal hjælpe praktikere forstå værdien af forskellige kvaliteter ved den grafiske facilitering som for eksempel hvilke materialer, der anvendes, at stilen er håndtegnet og personlig, og at der anvendes metaforer som re-framer læringspointerne på en morsom eller provokerende måde.

I artiklen re-kontekstualiserer vi praksis for design sketching for at understøtte en playful atmosfære i en serie. Sketching er en måde at arbejde på, som bygger på værdier der også forbindes med begrebet playful. I vores case bliver grafisk facilitering anvendt for at introducere og demonstrere disse værdier i seks workshops hos en stor dansk entreprenør. Den grafiske facilitator påvirker altså adfærden med sit eksempel.

Baseret på en analyse og diskussion af casen konkluderer vi, at de materielle kvaliteter—brugen af papir og pen—samt hurtig real time produktion af tegninger hjælper deltagerne engagere sig mentalt og underviserne bruge skitserne på en måder der gør deres undervisning mere fleksibel og levende.

Udbredt brug af humor og metaforer synes desuden at invitere deltagerne til at diskutere og fortolke læringspointer på en uhøjtidelige måde undervejs og efter en workshop. Studiet viser også, at kontekstualisering af læringspointer med morsomme eller provokerende metaforer betyder at deltagerne i højere grad deler viden og diskuterer, og samtidig bedre husker, hvad de har lært og oplevet.

Den grafiske facilitator har massiv indflydelse på energien i et læringsrum. Hvis du vil læse 5 praktiske råd som hjælper dig opnå playful participation med grafisk facilitering, så læs mere her.

Klik her for en hurtig begrebsoversigt, der hjælper dig forstå hoved- og underkategorier indenfor visuel retorik.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

4xP der giver engagement til læringssituation

mie_lecturing_ku

Det er let at ændre energien i et fysisk rum, uanset arkitekturen. Lofter er for eksempel velegnede til at etablere uro-landskaber som bryder med store åbne rum og inviterer til at konferencedeltagere går på opdagelse i inspiration og information.

Forleden afholdt CIRC på Købehavns Universitet konferencen Learn:Scape om anvendelsen af ‘flader i læringsrum’. CIRC rapporterede fra deres undersøgelse af hvordan mødedeltagere oplever de møder de deltager i:

Mødedeltagere på tværs af fag savner interaktion, dynamik og medskabelse.

MIE NØRGAARD var inviteret til at fortælle om og demonstrere, hvordan sketching & visualisering kan booste dialog, refleksion og hukommelse på møder og i undervisningssituationer. Hovedbudskabet var kort:

Der skal ikke så meget til at ændre energien i et rum. Og man kan sagtens(!) få modtagerne af traditionel passiv undervisning til at slås om at komme med bidrag.

4 P’er der får dig godt igang for få midler

Du behøver ikke være en garvet oplevelsesdesigner eller tegnechamp for at forbedre din undervisning eller møder. De 4 P‘er er et godt sted at starte, og udgiften er sammenlagt 300 kr og en medium-sized portion mod&selvironi:

Pen&Papir – der er ikke bøvl med lo-tech kommunikationsmaterialer, som der er med ukalibrerede smart boards eller mystisk formatterede powerpointpræsentationer i rum der ikke kan mørklægges. Lad være med at forlade dig på de penne der tilfældigt ligger i møderummet, de er ofte dårlige og meget svære at beherske – køb dine egne som passer til DIN måde at holde en pen på. Og husk: De skal være STORE – de whiteboard og flipovertucsher, der ligger i mange møderum er beregnet til A3-format og kan ikke lave en intens, kraftig streg, der brænder igennem >50 cm.

Personlig streg – Vores hjerner elsker det personlige! Vi får lyst til at kigge på personlige streger, og de er langt bedre til at booste engagement end poleret vektorgrafik.

 Lær at holde af din skævt tegnede hund, der mest ligner en rotte: Den er DIN grimme lille hund, og når DU investerer noget kød og blod i mødet, så følger andre efter!

mie_lecturing_ku3

Pen + papir + personlig streg + prokovation = du får mødedeltagere i snak, og de deler deres oplevelse med kolleger og familie (ja, nemlig: de repeterer dit indhold frivilligt!)

Provokation – Hvad vil du helst: Få input på en morsom, funky og overraskende måde med bid i…eller på en poleret og holdningsneutral måde, som er en repetition af “the coporate ppt-oplæg” som du har set 800 før? Din hjerne kan godt lide provokation og sjov, og det kan alle de hjerner der sidder i kunder og kolleger også! Med ekstreme eksempler eller uventede kontekster så vækker du en masse følelser i dem der lytter. Og følelser er nøglen til mentalt engagement, adfærdsændring og kommunikation, der sætter sig i langtidshukommelsen.

Skal du ha et spark for at komme i gang, så læs videre her.

sketchnote

Ja, man skal øve sig, hvis man vil blive hurtig til at visualisere. Jeg øver mig med sketchnotes – de behøver ikke være smukke for at gøre godt i hjernen.

Visualisering som ledelses- og strategiværktøj

AsIs_ToBe

Det letter vores samtale og forståelse, og det trigger vores nysgerrighed, når vi har noget konkret at kigge på.

Powerpoint har gået sin sejrsgang i erhvervslivet fordi mennesker har brug for noget konkret at kigge på, når vi taler sammen. Vores hjerner har brug for et fælles billede, noget vi kan pege på og spørge ind til. Formatet behøver sådan set ikke være digitalt, men sådan ender det ofte, fordi det for mange forekommer lettest og mest professionelt.

Situationen desværre, at langt de fleste powerpointpræsentationer består af tung tekst, tilfældig clipart og pixellerede billeder fundet på internettet (som oven i købt overtræder reglerne for copyright).

Resultatet er uengagerende møder, som slet ikke får det ud af deltagerne, som de har potentiale til.

Og hvad kan man så gøre ved det? (Læs om hvad ny forskning siger om engagerende møde)

Med lidt håndværk, materialekendskab og nogle grundlæggende opskrifter for visualisering er det ikke svært selv at skræddersy sine egne billeder. Billeder, der inviterer til dialog, bringer emnet ned i øjenhøjde og hjælper med at skabe overblik og fælles forståelse. Billeder som man kan hænge op og let redigere i fordi de eksisterer i et fysisk format frem for et digitalt.

Og hvad kræver det så?

Først kræver det mod

Mod til at gå i øjenhøjde og fremstå menneskelig. Mod til at redefinere ord som ’professionel’ og ’seriøs’ og gøre tingene på en anden men mere effektiv måde end de andre ledere. Mod til at slippe noget kontrol, reelt åbne for dialog og undersøge emner sammen med sine medarbejdere. (Læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værd og bedre til at tænke nyt).

Dernæst kræver det en velfungerende hjerne

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

For at kunne tænke og tale i billeder og fortællinger skal den kreative intelligens skærpes. Mange arbejdspladser lider under medarbejdere, der har svært ved at håndtere hurtige ændringer i omgivelserne, er uvante med at vende ting på hovedet og se nye muligheder og som har svært ved at lave simple hurtige løsninger med de ressourcer der er for hånden. Det er alt sammen noget der trækker på den kreative intelligens (frem for, for eksempel, den logiske intelligens). Så der er al mulig grund til at tage denne invitation til træning seriøst.

Til slut kræver det håndelag

Det kommer med øvelsen, ligesom praktisk håndværk. Og ligesom i sløjd handler det ikke om at kreere ’det perfekte produkt’, men om at lave noget, der bliver brugt. En fuglekasse er god hvis den tjener sit formål, ikke fordi den er fuldstændig perfekt. Det samme gælder de strategi- og udviklingsplaner som de fleste ledere sprøjter ud i samme hast som medarbejderne kan nå at lægge dem i skuffen.

Læs nogle gode råd om visuel retorik og om at skabe engagerende billeder.

Tegning træner hjernen hos it-professionelle

I dag trodsede ca 60 spændte og modige mennesker fra Dansk IT sol og 17 grader på kajen ved Islands Brygge.

Det gjorde de for at tegne kasser og pile, lære grundregler for komposition samt en masse hemmelige tricks, der gør livet for den, der gerne vil igang med sketching, lidt lettere.

Jeg lovede at lægge mine slides Fremtidens_it_forretningssprog_DanskITIMG_0985 op – de er her.

og her er information om den store træningspakke man kan melde sig til, hvis man mener det alvorligt & gerne vil have sjove lektier for

og endelig er her en mulighed for at få en daglig online udfordring og dermed træne even til hurtigt at sætte simple billeder på input fra andre.

TAK til jer for jeres engagement og mod på at kaste jer ud i impro-hurtigtegning med kun 1.5 times træning.

Kursus: Få praktisk erfaring med sketching som et dialogværktøj

sketching_meaningHar du hørt om sketching og visuel facilitering, men er ikke helt sikker på, hvordan man får startet?

Har du læst een af de mange artikler på Internettet, der lovpriser ‘doodling’ som den ultimative vitaminpille til den kreative hjerne og overvejer om det også gælder din?

Eller har du siddet sammen med kunder til endeløse snakkeworkshops og tænkt ‘hvordan hylen skaber vi fælles forståelse og holder toget på skinnerne, når alting stritter?’

Så er det nu du tager dig sammen og melder dig til et kursus i, hvordan man praktisk bruger sketching som et dialogværktøj sammen med kunder, leverandører og kolleger.

Du bliver bedre til at lytte og tænke

Nej, måske tegner du ikke særligt pænt, men det er ikke pointen. Det kommer med øvelsen. Pointen er, at du simpelthen tænker anderledes, når du skal visualisere det. Og du vil opdage at du også lytter anderledes. Bedre! Dit bullshitbarometer bliver skærpet og du får lettere ved at opdage tom snak – samtidig med at du får et værktøj til at artikulere dine opdagelser overfor andre (læs mere her).

“I taler meget om ‘innovationshøjde’, men hvordan tegner jeg det? Kan I gi mig eksempler på ‘højt’ og ‘ikke højt nok’, så vi har et fælles billede af, hvad vi taler om?”

sketching_processDet er et opdigtet eksempel, men jeg lover at

  1. det er lettere et stille det spørgsmål, når man har et stykke papir foran sig,
  2. den efterfølgende diskussion  holdes lettere konkret, når nogen visualiserer (for eksempel) begrebernes relation og prioritet
  3. mødedeltagerne har ikke skyggen af fælles forståelse af, hvad innovationshøjde betyder, og det har du nu åbnet deres øjne for.

Læs detaljerne og meld dig kurset her, og tag hul på een af fremtidens sjoveste kommunikationskompetencer.

MIND2011 with fun experiments

Not only expert but EXPERT in capitals. How cool is that?

MIND2011 is over and I’m fixing videos/photos from the presentation round thursday morning. Thanks to the presenters who were absolutely wonderful and patient with our transnational experiment using low budget video sketching as an aid to boost communication.

I’m also impressed with the level of coolness presented by Ann from Concept+Competence, Anja from VisitDenmark and Jacob Voldby from cl media. Working with you guys is better than cake!

Pictures and videos from the session will follow soon.

Udstilling af exceptionelle arkitekturtegninger i DAC

På den græske ø Hydra har danske arkitektstuderende og forskere deltaget i et sommerskoleforløb med fokus på forskning og udvikling af arkitekturtegningen.

Det er der kommet nogle fantastiske grafiske ikoner ud af, som nu kan opleves i Dansk Arkitektur Center med udstillingen “CARTOGRAPHY MORPHOLOGY TOPOLOGY – ARCHITECTURAL DRAWINGS AS EVENTS IN THE LANDSCAPE, der starter den 20. maj.

Tak til Henrik Svarrer for linket til denne sketchinggodbid.

Sketchingworkshop på ITU

Sketchingworkshoppen på IT Universitetet blev afsluttet igår, og bød på masser af spændende, sjove og sindssyge designideer. Signalkaffekopper, fjernbetjeninger med personlighed og rystekameraer med historie, for bare at nævne nogen.

Jeg ser frem til udstillingerne senere på semesteret.

Ovenfor har Peter Erikstrup fanget et par tavlenoter om sketchingteori. Tak for det.