4 tips til autoritet på whiteboard og flipover

IMG_7995

Du skal TEGNE bogstaverne, og de skal være STORE. Og du gør klogt i at vælge en pen med FIRKANTET spids (chisel tip) – den er rolig på din tegneoverflade og giver klare tykke lodrette linier, hvis du holder den korrekt.

Du behøver ikke acceptere, at alt hvad du producerer på flip- og whiteboard ser ud som noget, et lille barn har lavet. Og dermed har omtrent samme autoritative slagkraft overfor dem, der skal se det. Følg disse 4 retningslinier for umiddelbart at øge din ethos ved tavlen.

1) Man skriver med STORE bogstaver! 

2) Så gør man sig umage for at tegne bogstaverne i stedet for at skrive dem (- og hvis du skal skrive på en lodret flade, så øver du på en lodret flade. Fladt/skråtstillet og lodret føles meget forskelligt og dine penne opfører sig forskelligt alt efter deres hældning, når du skriver.)

3) Som altid, når du skal producere i stort format, skal du bruge en pen med firkantet spids, en såkaldt chisel tip. En chisel tip forbliver rolig, og har en bred streg der kan ses på afstand.

IMG_7998

Du skal trække pennen til dig/nedad. Aldrig skubbe! Runde former som på bogstavet C tegnes derfor i flere tempi, som du kan se på eksemplet (mere hjælp? se videoerne).

Skriver du på flipover kan du bruge mærker som: Neuland og Sharpie (Sharpie lugter lidt hidsigt, så luft ud). Skriver du på vinduer, brown paper eller sort foam core (som i instruktionsvideoerne) kan du bruge akrylholdige mærker som Posca eller Montana. Og skriver du på whiteboard…så er du lidt på spanden. Det er svært at finde store whiteboardpenne. Expos og Eddings er gode, men svarer med deres ca 1-5mm spidser ikke helt til formatet. Jeg har prøvet at lave mine egne penne ved at hælde god whiteboardblæk på store 8-12mm graffitituscher. Indtil videre uden held. Så jeg bruger stadig min Edding 365 som er den bedste jeg indtil videre har fået fingre i.    

4) TRÆK pennen nedad/mod dig selv, skub ALDRIG opad/væk fra dig selv, når du tegner bogstaver.

Gælder disse fif også når jeg skriver mindre og med en rund spids? Nej, det gør de ikke! Lær her hvordan du skriver pænt som en arkitekt.

Tegning træner hjernen hos it-professionelle

I dag trodsede ca 60 spændte og modige mennesker fra Dansk IT sol og 17 grader på kajen ved Islands Brygge.

Det gjorde de for at tegne kasser og pile, lære grundregler for komposition samt en masse hemmelige tricks, der gør livet for den, der gerne vil igang med sketching, lidt lettere.

Jeg lovede at lægge mine slides Fremtidens_it_forretningssprog_DanskITIMG_0985 op – de er her.

og her er information om den store træningspakke man kan melde sig til, hvis man mener det alvorligt & gerne vil have sjove lektier for

og endelig er her en mulighed for at få en daglig online udfordring og dermed træne even til hurtigt at sætte simple billeder på input fra andre.

TAK til jer for jeres engagement og mod på at kaste jer ud i impro-hurtigtegning med kun 1.5 times træning.

Sketchingkursus hos Kiloo

IMG_0338

Har du brug for hjælp til at doodle intelligent, til at sketchnote eller bare til at få styr på et whiteboard samtidig med at du taler? Så læs videre.

Der er mange måder at lære fra sig på. I tidens løb har jeg forsøgt mig med novicer på slæb, praktiske forelæsninger og at skrive sketchnoting ind som afleveringsformater på de universitetskurser, jeg har undervist på. Med forskelligt held, for nu at være helt ærlig.

Men et fast hold på 10 deltagere tre hele kursusdage inkl. licens til at give lektier for, det er svært at sige nej til. Spilfirmaet Kiloo lagde krop og lokaler til, og på den anden side af 10 x panikangst overfor det blanke papir, følelsen af afmagt over for et improviseret layout og utallige lattersammenbrud foran whiteboardet kan jeg roligt sige, at jeg er stolt af jeres fremskridt, og at det har været en fornøjelse.

Jeg kan også roligt sige, at alle kan lære det. Måske ikke på tre dage og uden lidt knofedt, men så snart man har fået lidt tricks begynder det for de fleste at være så sjovt, at man helt frivilligt øver sig.

Så til andre, der vil lære at tænke med tegninger – I ringer bare, og så salmer vi et hold.

Sådan komponerer du en sketchnote løbende

Kulturdag_16052013_21

Så fik jeg igen lejlighed til at besøge Enemærke & Petersens HQ i Ringsted. Det blev til endnu en sketchnote om firmaets kulturarbejde på tværs af fag og byggepladser.

Til ære for nysgerrige spæde sketchnotere har jeg lagt en video op, der viser, hvordan værket bliver til bid for bid. Det kan være en hjælp for dig der slås med løbende komposition.