Da det gode slik udvandrede. Tænketank om Lollands fremtid.

Over de næste måneder holder konsulenthuset Spark sammen med Lolland Kommune en række tænketanke og laboratorier om fremtidens Lolland.

Spark_Lolland

Initiativet handler om at analysere og identificere, hvad der skal være Lollands værditilbud, og hvem der er interessante kundesegmenter.

Hvis du synes det lyder som forretningsudvikling, så er det ikke helt skævt.

Første tænketank er afholdt i denne uge. MIE NØRGAARD var med for at fange pointerne og give dem et kærligt vrid, så de sætter sig fast i hjernebarken, åbner for nye forståelser og inviterer til samtale om dagens emner.

Og hvor kommer slikskålen ind i billedet? Mie fortæller:

“Da borgmesteren Holger Schou Rasmussen fortalte om udvandringen fra Lolland, dukkede billedet af min farmors slikskål op på nethinden. Alle de gode lakridskonfektstykker var forsvundet fra hendes slikskål. Der var kun de hårde sorte lakridser tilbage.

For mig et det et lidt sørgeligt billede. Slikskålen holder op med at være interessant, når alt det farvestrålende lakridskonfekt er væk.

Sådan er det også på Lolland. Det blandede slik er bare ikke ligeså blandet her, som det er andre steder, og derfor blev slikskålen med lakridskonfekt et gennemgående billede i løbet af Tænketank 1.”