Dine tegninger hjælper os med at huske

Så fik jeg min debut som vægdekoratør med denne udsmykning til et mødelokale hos energiselskabet Seas-nve.

Teknisk set var det måske ikke en debut, for Jens og Bo tog mig under armen og viste mig stolt, hvordan kontoret på værkstedet var fyldt af posters, som jeg havde lavet på et personaleseminar for længe siden.

De havde fået dem indrammet, og blev hver dag blandt andet mindet om problemet med grove dæk på værkstedet og hvorfor man skal være klar i mælet, når det gælder strøm og sikkerhed. Det bliver man jo helt varm om hjertet over sådan noget.