Professionel brugerinddragelse i byggeprojekter

Sammen med HERLUF Landskab og Leg tilbyder vi skræddersyede workshops, der engagerer deltagerne i veldefinerede spørgsmål, som har værdi for projektet.

Brugerinddragelse_folder_webPhoto

Med baggrund i hhv. produktudvikling og landskabs- design trækker vi på metoder og erfaringer fra såvel ingeniør- som arkitekturorienterede fag. Vi ved med andre ord, hvad man skal lytte efter i samarbejds- og brugerinddragelsesprocesser, og hvad man bør overlade til lovgivning og eksperter.

Et moderne byggeprojekt er et krydsfelt, hvor borgere og bygherre møder en lang række eksperter, med meget forskellige fokusområder. Og det er altafgørende for succesen af projektet, at samarbejdet og kommunikationen håndteres, så disse opleves tillidsfuldt og konstruktivt.

Uanset om vi arbejder med borgere i et socialt boligbyggeri eller et hold af fagprofessionelle på et anlægs- projekt, anvender vi teknikker som inviterer til og understøtter aktiv deltagelse. Vi sørger også for at dokumentere workshoppens resultater på en måde som er effektiv, inspirerende og let at anvende efterfølgende.

Se vores folder for flere praktiske detaljer.

Derfor hænger at SE ting på en ny måde sammen med NYtænkning

Galileo opfandt ikke teleskopet. Det var heller ikke ham, der først rettede det mod himlen, men han var den første, der månen som andet, end en flad tallerken.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og give dig nye tanker. Dette er min sketchbog, ikke Galileos.

Måske var det fordi Galileo var en erfaren maler, at han så skyggerne og formerne på månens overflade som bevis for, at tallerkenen på himlen i virkeligheden var en 3-dimensionel form. I alle fald han månen anderledes end alle andre før ham, og konkluderede derfor også helt anderledes.

Og derfor er det Galileo vi husker, og ikke de tre hollandske optikere, der rent faktisk opfandt teleskopet, eller englænderen Thomas Harriot, der allerede i sommeren 1609 sad med sketchbog & teleskop og betragtede himmeltallerkenen på nært hold.

Alle har brug for at kunne tænke ‘ud af boksen’

De store spring i vores forståelse af verden kommer fordi eet menneske har set det velkendte på en ny måde. Efter sigende er det ofte den begrundelse som dommerne i Nobelpris-komiteen giver, når de deler de prestigefylde forskningspriser ud.

Vi har alle godt af at blive udfordret på vores forståelse af det velkendte – det er svært, men man kan træne sig til at blive bedre.

Jeg bruger for eksempel min tusch til at provokere mennesker til refleksion fordi de – helt bogstaveligt – ser det velkendte på en ny måde, når det bliver serveret i streg.

Tegninger er værdifulde fordi de taler til øjet og hjernen på en helt anden måde end ord. De appellerer til opmærksomheden og vækker følelser. Og kombineret med humor, personlighed og holdning, så har man en retorisk cocktail, der effektivt sætter gang i både tanker og dialog.

Lynsketching hjælper analyse af empiri

Hvis du er nysgerrig på, hvordan tegning og sketching kan bruges til at sætte gang i nye tanker, så læs for eksempel om hvordan Dansk BiblioteksCenter bruger lynsketching for at støtte analyse, dialog og hukommelse når de laver it-udvikling og brugerinddragelse.

Vil du blive bedre til at tænke nyt & ud af boksen? Med træning kan du sagtens booste din innovationsevne, også selvom du er rusten.

3 råd til værdifuld brugerinddragelse

Brugerinddragelse, brugerinvolvering, borgerinddragelse, co-creation, samskabelse, participatory design…

Alt efter, hvor du fagligt hører hjemme, vil du nikke genkendende til nogle af ordene ovenfor. Og måske har du endda også på et tidspunkt ytret til dine kolleger: “Det skal vi ha noget af!” Fordi det er moderne. (Her er undtagelsen)

Faktisk er brugerinddragelse så moderne, at det er blevet et dogme. I dag er der ikke nogen, der vil lægge navn til ikke at involvere brugerne, når man laver noget nyt.

Brugerinddragelse kan være vanvittigt værdifuldt i design og udvikling, men i praksis bliver virkelig mange ressourcer går spildt, når folk i bedste mening tager diktat frem for at høste inspiration. Eller holder tamme workshops i samskabelsens navn – workshops hvor resultaterne er overfladiske og – måske endnu værre – giver deltagerne en falsk fornemmelse af at bestemme og sætte fingeraftryk.

3 konkrete råd til brugerinddragelse

Der er masser af nyttige greb fra den visuelle facilitators værktøjskasse, som kan styre og inspirere processer. Vi bruger ofte skræddersyede designbøger og skabeloner når vi laver brugerinddragelse og workshops.

Der er masser af nyttige greb fra den visuelle facilitators værktøjskasse, som kan styre og inspirere processer. Vi bruger ofte skræddersyede designbøger og skabeloner når vi laver brugerinddragelse og workshops.

  1. Før I går i gang med at planlægge en work camp eller noget i den stil, så tag lige temperaturen på situationen. Er I ude efter inspiration eller klare krav? Der er temmelig stor forskel på at involvere brugere i design af en legeplads og i design af et system, der analyserer blodprøver.
  2. Informer brugerne om, hvad I vil have input på. I skal ikke spilde tiden på at diskutere blueprintet, hvis bygningen allerede er opført. Det er måske klart for dig, men ikke for dem, du vil invitere.
  3. Hjælp deltagerne med at producere godt output som kan overdrages til andre. Brugerne skal kunne se, hvad de har bidraget med. Og ikke kun i form af en væg med 800 ulæselige post-its med løsrevne banaliteter som ‘brugervenlighed’. Synlighed om det konkrete output hjælper også jer opsummere og verificere om I har forstået brugerne korrekt. “Der er en post-it med ordet ‘brugervenlighed’. Hvad betyder brugervenlig for dig? Er der noget af det du har set, som du vurderer er ‘uvenligt’?”

Hvad har sketching med brugerinddragelse at gøre?

Sketching er et samlebegreb for de teknikker designere bruger til at tænke med. Både når de tænker med sig selv og når de tænker sammen med andre. De bygger modeller, tegner, undersøger materialer, sætter elektronikkomponenter sammen og skuespiller brugsscenarier. Og det er helt anderledes, end hvis de satte sig ned og skrev.

Simple tegninger på væggene kan hjælpe med at skabe en fælles forståelse. Det er vigtigt at tegningerne er hurtige og umiddelbare - de må ikke være så fine at man ikke tør kritisere indholdet.

Hurtige sketches hjælper dig med at spørge ind til hvad brugerne mener. Det er vigtigt at tegningerne er hurtige og umiddelbare – de må ikke være så fine, at man ikke tør kritisere indholdet.

Brugerinddragelse handler også om at tænke. Og om at forstå. Derfor er en teknik som hurtigvisualisering nyttig, når man laver brugerinddragelse. Det er let at engagere folk i samtale (læs om visuel retorik og hvorfor det virker), og der er mange ting, som bliver mere tydelige, når man skal visualisere dem. I dag taler mange virksomheder for eksempel om ‘digitalisering’. Men få er specifikke med hvad de præcist forestiller sig skal digitaliseres, og hvorfor. Pludselig kan man opdage, at nogen mener skanning af post til PDF og andre om automatisering ved hjælp af algoritmer. Har du overvejet, hvad folk tænker når de hører ordet ‘innovation’? Visualiseringer kan bruges til at etablere en fælles forståelse. “Når nu du siger digitalisering, hvad kunne jeg så for eksempel tegne? Hvad er konteksten?” 

Hurtige sketches og skabeloner styrer arbejde og energi

Hurtige visualiseringer gør det lettere at skabe overblik over et stort materiale (lær nogle nyttige tricks her). Vi deltog engang på en workshop, hvor målet var 100 ideer på kort tid, og styrede gruppearbejdet med skabeloner og hurtige visualiseringer. Tegningerne fyldte rummets vægge og osede inspiration ned i grupperne, og skabelonerne holdt deltagerne til ilden.

Det skal være nemt at bidrage med for eksempel indsigter om målgruppe, investering, partnere osv., og gode skabeloner sænker tærsklen for at deltage og reducerer den tid deltagerne bruger på at snakke om alt mulig andet.

Læs mere om at få designinspiration fra børn med skabeloner og veldesignede opgaver.

4xP der giver engagement til læringssituation

mie_lecturing_ku

Det er let at ændre energien i et fysisk rum, uanset arkitekturen. Lofter er for eksempel velegnede til at etablere uro-landskaber som bryder med store åbne rum og inviterer til at konferencedeltagere går på opdagelse i inspiration og information.

Forleden afholdt CIRC på Købehavns Universitet konferencen Learn:Scape om anvendelsen af ‘flader i læringsrum’. CIRC rapporterede fra deres undersøgelse af hvordan mødedeltagere oplever de møder de deltager i:

Mødedeltagere på tværs af fag savner interaktion, dynamik og medskabelse.

MIE NØRGAARD var inviteret til at fortælle om og demonstrere, hvordan sketching & visualisering kan booste dialog, refleksion og hukommelse på møder og i undervisningssituationer. Hovedbudskabet var kort:

Der skal ikke så meget til at ændre energien i et rum. Og man kan sagtens(!) få modtagerne af traditionel passiv undervisning til at slås om at komme med bidrag.

4 P’er der får dig godt igang for få midler

Du behøver ikke være en garvet oplevelsesdesigner eller tegnechamp for at forbedre din undervisning eller møder. De 4 P‘er er et godt sted at starte, og udgiften er sammenlagt 300 kr og en medium-sized portion mod&selvironi:

Pen&Papir – der er ikke bøvl med lo-tech kommunikationsmaterialer, som der er med ukalibrerede smart boards eller mystisk formatterede powerpointpræsentationer i rum der ikke kan mørklægges. Lad være med at forlade dig på de penne der tilfældigt ligger i møderummet, de er ofte dårlige og meget svære at beherske – køb dine egne som passer til DIN måde at holde en pen på. Og husk: De skal være STORE – de whiteboard og flipovertucsher, der ligger i mange møderum er beregnet til A3-format og kan ikke lave en intens, kraftig streg, der brænder igennem >50 cm.

Personlig streg – Vores hjerner elsker det personlige! Vi får lyst til at kigge på personlige streger, og de er langt bedre til at booste engagement end poleret vektorgrafik.

 Lær at holde af din skævt tegnede hund, der mest ligner en rotte: Den er DIN grimme lille hund, og når DU investerer noget kød og blod i mødet, så følger andre efter!

mie_lecturing_ku3

Pen + papir + personlig streg + prokovation = du får mødedeltagere i snak, og de deler deres oplevelse med kolleger og familie (ja, nemlig: de repeterer dit indhold frivilligt!)

Provokation – Hvad vil du helst: Få input på en morsom, funky og overraskende måde med bid i…eller på en poleret og holdningsneutral måde, som er en repetition af “the coporate ppt-oplæg” som du har set 800 før? Din hjerne kan godt lide provokation og sjov, og det kan alle de hjerner der sidder i kunder og kolleger også! Med ekstreme eksempler eller uventede kontekster så vækker du en masse følelser i dem der lytter. Og følelser er nøglen til mentalt engagement, adfærdsændring og kommunikation, der sætter sig i langtidshukommelsen.

Skal du ha et spark for at komme i gang, så læs videre her.

sketchnote

Ja, man skal øve sig, hvis man vil blive hurtig til at visualisere. Jeg øver mig med sketchnotes – de behøver ikke være smukke for at gøre godt i hjernen.

Simple illustrationer får forretningsudvikling til at glide lettere ned

maverick_bm_postersFor mange år siden udgav jeg en artikel* om Helen og hendes forhold til hendes guldsmedeforretning. Der var egentlig ikke noget galt med det forhold, men Helen led af en vis afsky for at beskæftige sig med udvikling og strategier for, for eksempel, hvordan hun nogensinde kunne komme til at tjene penge på sin passion.

Det er hun ikke alene om, har jeg opdaget. Der er jo for pokker ikke nogen, der bliver selvstændige, fordi de synes, det er det allerfedeste at lave strategier for alt muligt. Man vil hellere have fingrene i bolledejen. Eller, i Helens sted, guldbarrene.

Lang tid efter jeg med min tusch hjalp Helen til at tage beslutninger om, hvad der var hendes forretnings bærende rationale, mødte jeg Maverick Consulting. De hjælper bl.a. forretninger med at blive skarpe på, hvordan de skaber værdi for deres kunder.

Sammen har vi lavet en serie plakater, som hjælper små virksomheder arbejde systematisk med alle de farlige begreber som Helen vendte ryggen til. ‘Værdikæde’, ‘markedsanalyse’ og så videre.

Men som Helen dengang sagde:

Det er faktisk ikke så farligt svært at nytænke sin forretning, når man bare får løst lidt op for hvor kedeligt det bliver præsenteret.

Klik her for at downloade din egen gratis version af Mavericks Business Model Posters.

* Nørgaard, M., 2012, Using extreme sketching in creative business modelling, Cumulus Working Paper, Projecting Design 2012, Santiago, Chile.

Design MED Børn seminar

 

I sidste uge løb Kids n’ Tweens seminaret Design MED Børn af stablen. Vores opgave lød på at visualisere indlæg fra oplægsholdere og resultaterne af gruppearbejder, for på den måde at muliggøre en udstilling af seminaret i Spinderihallerne, hvor andre af projektets resultater og aktiviteter også kan ses. Resultatet blev en 8 meter lang frise og 27 a1 posters med kommentarer og billeder på dagens diskussioner.

 

Med mig havde jeg 9 modige med-sketchere, der kastede sig ud i visual recording med stor ildhu. Tusind tak til David, Oskar, Mathilde, Lars, Mark, Louise, Stine, Simon og Jesper for jeres bidrag – I er helt utrolig modige og seje!

kidsntweens_collage

Scott McCloud om tre måder at se verden på

Jeg faldt for nyligt over nedenstående video fra TED2005. Scott McCloud prøver her at sætte ord og billeder på nogle af sine oplevelser med sketching. Hans præsentation er et forsøg på at forklare noget af sketchens værdi (i en tegneseriekontekst) og kan sagtens overføres til design sketching og det at tænke med tegning.

Han giver eksempler på, hvordan sketches viser tingene som en forsimplet grundform eller som rene abstraktioner, der er åbne for videre fortolkning og forarbejdning. Han viser også hvordan man gennem tegning kan undersøge andre sanser end den visuelle, for eksempel ‘the texture of sound’ eller opfattelsen af tid. Dette kapitel i videoen er af interesse for alle, der arbejder med sketching.

En af hans hovedpointer, som måske ikke er ny, men som nok skal siges mange gange før den bliver forståelig for folk uden sketchingerfaring, er, at sketches viser forskellige måder at se på. ‘Se’ i betydningen ‘forstå’, ‘undersøge’ og ‘tænke’ om verden på. Præcis det man søger, når man designsketcher for sig selv eller sammen med andre.

Den første måde at ‘se’ på er baseret på, hvad jeg ikke kan se, ‘The Unknowable’; den anden er baseret på det, der allerede er påvist eller erfaret; og den sidste er baseret på det, der (baseret på vores viden) kunne være og måske kommer til at være men som endnu er ikke er.

Disse tre måder at se på kobler McCloud hurtigt op på politik, kunst and videnskab, inden han fortsætter med at undersøge fænomenet tid i billedfortællinger.