Visualisering som ledelses- og strategiværktøj

AsIs_ToBe

Det letter vores samtale og forståelse, og det trigger vores nysgerrighed, når vi har noget konkret at kigge på.

Powerpoint har gået sin sejrsgang i erhvervslivet fordi mennesker har brug for noget konkret at kigge på, når vi taler sammen. Vores hjerner har brug for et fælles billede, noget vi kan pege på og spørge ind til. Formatet behøver sådan set ikke være digitalt, men sådan ender det ofte, fordi det for mange forekommer lettest og mest professionelt.

Situationen desværre, at langt de fleste powerpointpræsentationer består af tung tekst, tilfældig clipart og pixellerede billeder fundet på internettet (som oven i købt overtræder reglerne for copyright).

Resultatet er uengagerende møder, som slet ikke får det ud af deltagerne, som de har potentiale til.

Og hvad kan man så gøre ved det? (Læs om hvad ny forskning siger om engagerende møde)

Med lidt håndværk, materialekendskab og nogle grundlæggende opskrifter for visualisering er det ikke svært selv at skræddersy sine egne billeder. Billeder, der inviterer til dialog, bringer emnet ned i øjenhøjde og hjælper med at skabe overblik og fælles forståelse. Billeder som man kan hænge op og let redigere i fordi de eksisterer i et fysisk format frem for et digitalt.

Og hvad kræver det så?

Først kræver det mod

Mod til at gå i øjenhøjde og fremstå menneskelig. Mod til at redefinere ord som ’professionel’ og ’seriøs’ og gøre tingene på en anden men mere effektiv måde end de andre ledere. Mod til at slippe noget kontrol, reelt åbne for dialog og undersøge emner sammen med sine medarbejdere. (Læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værd og bedre til at tænke nyt).

Dernæst kræver det en velfungerende hjerne

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

For at kunne tænke og tale i billeder og fortællinger skal den kreative intelligens skærpes. Mange arbejdspladser lider under medarbejdere, der har svært ved at håndtere hurtige ændringer i omgivelserne, er uvante med at vende ting på hovedet og se nye muligheder og som har svært ved at lave simple hurtige løsninger med de ressourcer der er for hånden. Det er alt sammen noget der trækker på den kreative intelligens (frem for, for eksempel, den logiske intelligens). Så der er al mulig grund til at tage denne invitation til træning seriøst.

Til slut kræver det håndelag

Det kommer med øvelsen, ligesom praktisk håndværk. Og ligesom i sløjd handler det ikke om at kreere ’det perfekte produkt’, men om at lave noget, der bliver brugt. En fuglekasse er god hvis den tjener sit formål, ikke fordi den er fuldstændig perfekt. Det samme gælder de strategi- og udviklingsplaner som de fleste ledere sprøjter ud i samme hast som medarbejderne kan nå at lægge dem i skuffen.

Læs nogle gode råd om visuel retorik og om at skabe engagerende billeder.

Visuel facilitering: 3 overraskende greb som kan ses på bundlinjen

Hvad er forskellen på god og dårligt visuel facilitering? Det kommer selvfølgelig an på hvad du vil opnå!

Før du hyrer en visuel facilitator, skal du gøre dig klart, hvad du vil opnå. For nogle er formålet et referat, for andre er målet at invitere til dialog med brugere eller få nye ideer til projekter.

Hvis dit formål er i familie med kreative aktiviteter a la: ’se nye muligheder’, ’undersøge noget’, eller ’give overblik over og huske komplekse problemstillinger’, så er der 3 greb, som du skal efterspørge hos din visuelle facilitator.

icon_vs_illustration


En elpære uden kontekst siger ikke meget, men en kaotisk eksplosion af ideer er et billede med en holdning! Det er sådan effektiv visuel facilitering engagerer din hjerne: “Kan vi overhovedet nå at gribe alle de ideer før de går i stykker?”, tænker den måske.

Drop clip-art-tænkningen!

Mange har en forestilling om, at visuel facilitering betyder, at man visualiserer komplicerede problemstillinger med simple ikoner. En elpære symboliserer en ide, en rund målskive symboliserer et mål, og så videre.

”Hvordan tegner man ’samarbejde’/’omstillingsparat’/’nyskabende’?” er et almindelig spørgsmål på mine kurser. Mit svar er:

“Lad være med at efterspørge ikoner, for de virker ikke! ’Samarbejde’ ser jo netop ikke ud på én måde, og det er derfor du skal sætte et billede på. Et billede, der viser en holdning.”

Der sker ikke noget i hjernen, når du ser en tegning af to hænder forenet i et håndtryk. Det er ligegyldigt! Hvis du ønsker visualiseringer, der faciliterer nye ideer, dialog og hukommelse, så skal du efterspørge visualiseringer med holdning og kontekst. Billeder, der fortæller en historie!

Provokér hjernen til at tænke hurtigere – og bedre

Baseret på mine mere end 10 års erfaring som praktiker og forsker på området, kan jeg pege på 3 greb i visuel facilitering, der resulterer i bedre videndeling, mere kvalitetsdialog og større gennemslagskraft: Humor, provokation og ekstreme eksempler. Brugen af humor, provokation og ekstreme eksempler betyder, at modtagerens hjerne er mere aktiv, for der er noget, den skal afkode, og have en holdning til.

På et kursus valgte en deltager at tegne en fin glaskugle som billede på en oplevelse fra barndommens jul. Der var ingen(!) reaktion fra hendes publikum. Så tegnede hun store revner på kuglen og pludselig spurgte alle til historien —hvad var der sket med den kugle? Hvorfor? Hvem gjorde det?

Det er ikke uvæsentligt, om man vælger stilfulde ikoner eller tegninger med blod, sved og tårer!

Hvis man ønsker maksimal effekt af visuel facilitering, skal man bruge de greb, der sætter gang i hjernen på tilskueren. Og det gør man ved at overraske den, provokere den, tvinge den til at tænke på nye sammenhænge, og give den et godt grin.

Det er det, der giver energi på mødet, og det er det, man også taler om i morgen ved kaffemaskinen. Vi holder utroligt mange møder og workshops i dag, så det handler om at få dem til at betyde noget. Det kan ses på bundlinjen.

En hel konference i tusch

I sidste uge holdt Dansk Facilities Management Netværk en konference for forskere, kunder, rådgivere og leverandører med interesse i FM.

Entreprenøren Enemærke & Petersen valgte at sponsorere et visuelt referat af de to konferencedage til glæde for deltagere, oplægsholdere og de kolleger, der måtte blive hjemme.

Dine tegninger hjælper os med at huske

Så fik jeg min debut som vægdekoratør med denne udsmykning til et mødelokale hos energiselskabet Seas-nve.

Teknisk set var det måske ikke en debut, for Jens og Bo tog mig under armen og viste mig stolt, hvordan kontoret på værkstedet var fyldt af posters, som jeg havde lavet på et personaleseminar for længe siden.

De havde fået dem indrammet, og blev hver dag blandt andet mindet om problemet med grove dæk på værkstedet og hvorfor man skal være klar i mælet, når det gælder strøm og sikkerhed. Det bliver man jo helt varm om hjertet over sådan noget.

Scott McCloud om tre måder at se verden på

Jeg faldt for nyligt over nedenstående video fra TED2005. Scott McCloud prøver her at sætte ord og billeder på nogle af sine oplevelser med sketching. Hans præsentation er et forsøg på at forklare noget af sketchens værdi (i en tegneseriekontekst) og kan sagtens overføres til design sketching og det at tænke med tegning.

Han giver eksempler på, hvordan sketches viser tingene som en forsimplet grundform eller som rene abstraktioner, der er åbne for videre fortolkning og forarbejdning. Han viser også hvordan man gennem tegning kan undersøge andre sanser end den visuelle, for eksempel ‘the texture of sound’ eller opfattelsen af tid. Dette kapitel i videoen er af interesse for alle, der arbejder med sketching.

En af hans hovedpointer, som måske ikke er ny, men som nok skal siges mange gange før den bliver forståelig for folk uden sketchingerfaring, er, at sketches viser forskellige måder at se på. ‘Se’ i betydningen ‘forstå’, ‘undersøge’ og ‘tænke’ om verden på. Præcis det man søger, når man designsketcher for sig selv eller sammen med andre.

Den første måde at ‘se’ på er baseret på, hvad jeg ikke kan se, ‘The Unknowable’; den anden er baseret på det, der allerede er påvist eller erfaret; og den sidste er baseret på det, der (baseret på vores viden) kunne være og måske kommer til at være men som endnu er ikke er.

Disse tre måder at se på kobler McCloud hurtigt op på politik, kunst and videnskab, inden han fortsætter med at undersøge fænomenet tid i billedfortællinger.

Forskere kigger på sketching i New Zealand

I dag kom en mail fra nogle forskningskolleger fra New Zealand, som undersøger hvor gode mennesker er til at oversætte ord til billeder og omvendt.

Hvis du har lyst til at bidrage til studiet kan du læse mere på deres hjemmeside, hvor du også kan deltage i en Pictionary-lignende test og en test, hvor du skal sætte ord på nogle skitser af ting og begreber. Det er svært, men sjovt.

Ralf Hebecker og Gloria Gomez fra Design Studies på Universitetet i Otago forklarer nærmere om deres forskning:

“This project is being undertaken as part of a research project at the Department of Design Studies, Otago University. Our aim is to investigate games that translate ‘serious work tasks’ into multi-user online games and compare them to conventional online surveys. Our game ‘Sketcharoo’ is inspired by the popular game Pictionary: two players, connected via Internet, play a round of ‘guess the drawing’. One person draws, one guesses, and we log these sessions and analyse how recognisable each drawing was. This enables us to gather information about how descriptive these drawings are and also if there are significant cultural differences between user groups. At the same time we compare the game-like survey against a conventional online survey to deduct which one is more enjoyable.”

Visualisering af energiforbrug på Bright Green

friser_kokken_dogArbejder som en lille bi på Bright Green udstillingen, der løber af stabelen på COP15.

Det inkluderer bl.a. optimistiske og pessimistiske scenarier om resultaterne af et uændret energiforbrug og en hel bunke stemningsskabende illustrationer.

Altsammen i skriggrøn.

Pennen er mægtigere end sværdet

…som man siger.

Det plejer at betyde, at det skrevne ord er et effektivt håndvåben, og det er ikke helt tosset formuleret af forfatteren Edward Bulwer-Lytton.

Men ord kan også bruges som en fysisk form, sådan at de både siger noget som ord og som billede. Og så taler vi om et våben i kaliber med et helt penalhus af penne.

Youtubevideoen som denne post refererer til er desværre taget ned, men den var forbilledlig så længe det varede. Den indeholdt en animeret flyvetur over en krigszone, hvor faldgruber, kampvogne, helikoptere m.m. var lavet at 3D ord, der var stablet i genkendelige forme. Der udspillede sig en rasende dramatisk kamp, og vokaler og konsonanter fløj i alle retninger. Pointen var selvfølgelig, at det ikke var tilfældige ord, der var udvalgt, men værdiord som refererede til international politik og konflikthåndtering. Det var med andre ord en fin visualisering af, hvordan ord kan gøre skade og optrappe konflikter.