Guidelines: Boost din workshop med grafisk facilitering

Analysen i forskningsartiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) leder os til at konkludere, at grafisk facilitering rummer gode muligheder for at skabe en atmosfære i professionelle læringssituationer, som inviterer deltagerne til playful participation.

17 A0 posters blev det til på KLs Teknik & Miljø'16. De er klar til at ryge ud i deltagernes postkasser allerede dagen efter for at sikre at oplevelse og læring bliver fordøjet.

Grafisk facilitering er produktionen er hurtige tegninger under for eksempel et møde. Teknikken bruges til at støtte hjernens aktivitet og hjælper mennesker reflektere, diskutere og dele viden. På billedet ses en serie A0 posters fra KLs Teknik- og Miljøkonference 2016.

Læs disse korte artikler først, hvis du har brug for at blive skarp på forskernes brug af begreber som playful og grafisk facilitering & sketching.

Den grafiske facilitator optræder i casebeskrivelsen som en facilitator for ny tænkning, og de fysiske sketches er vigtige redskaber i processen, fordi de aktiverer den menneskelige hjerne i refleksion, fortolkning og dialog. Læs om baggrunden for artiklen her.

I artiklens konklusion opsummerer forfatterne resultaterne i følgende 5 guidelines, som praktikere kan bruge til at kvalificere deres arbejde.

  1. Brug pen og papir eller andre lo-tech materialer. De støtter lynhurtig produktion af sketches i store mængder og er permanent tilstede i læringsrummet i modsætning til for eksempel en powerpointpræsentation, hvilket betyder at ’bliver hængende’ og løbende delt og repeteret i pauser. Endelig understøtter det fysiske format underviserne i en dynamisk og fleksibel undervisningsstil.
  2. Brug humoristiske metaforer eller re-framing af argumenter til at understøtte en afslappet og nysgerrig atmosfære blandt deltagerne. Sådan en atmosfære er præmissen for playful participation.
  3. Gør plads til kritiske kommentarer til sketchene for at understøtte refleksion, undersøgelse og diskussion af vigtige læringspointer.
  4. Hvis den grafiske facilitering forløber over flere møder eller workshops, så indled en løbende dialog med undervisere og andre interessenter for at diskutere eventuelle ændringer i praksis baseret på observationer og feedback fra deltagerne. Denne dialog skal sikre at den grafiske facilitering støtter bedst muligt op om mødernes formål.
  5. Gør sketchene tilgængelige i digitalt eller andre appetitlige formater efter workshoppen. Dette sandsynliggør at læringspointerne bliver delt, repeteret og husket af deltagerne.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Stærke visualiseringer booster playful participation

I artiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) undersøger vi forbindelsen mellem grafisk facilitering og playful participation i workshops. Mere præcist undersøger vi, hvordan grafisk facilitering kan anvendes af en professionel foran at publikum for at støtte deres oplevelse af nogle af de neurologiske effekter som design sketching kan have på menneskets tænkning og reflektion.

Figure_3

I artiklen beskriver vi hvordan brugen af re-framing og humor er langt vigtigere end en klassisk ‘pæn’ streg, når grafisk facilitering skal bruges til at støtte en ‘playful’ atmosfære på et møde. Billedet viser en hurtig re-framing af kundens værdi om at ‘gøre mere end forventet’. Pointen er overdrevet og overraskende, og det er netop den kvalitet, der skaber dialog og hjælper hukommelsen.

Er du ikke lige helt up to speed med hvad design sketching er for et felt, så læs her inden du fortsætter.

Vi opsummerer vores analyse i praktiske guidelines, som skal hjælpe praktikere forstå værdien af forskellige kvaliteter ved den grafiske facilitering som for eksempel hvilke materialer, der anvendes, at stilen er håndtegnet og personlig, og at der anvendes metaforer som re-framer læringspointerne på en morsom eller provokerende måde.

I artiklen re-kontekstualiserer vi praksis for design sketching for at understøtte en playful atmosfære i en serie. Sketching er en måde at arbejde på, som bygger på værdier der også forbindes med begrebet playful. I vores case bliver grafisk facilitering anvendt for at introducere og demonstrere disse værdier i seks workshops hos en stor dansk entreprenør. Den grafiske facilitator påvirker altså adfærden med sit eksempel.

Baseret på en analyse og diskussion af casen konkluderer vi, at de materielle kvaliteter—brugen af papir og pen—samt hurtig real time produktion af tegninger hjælper deltagerne engagere sig mentalt og underviserne bruge skitserne på en måder der gør deres undervisning mere fleksibel og levende.

Udbredt brug af humor og metaforer synes desuden at invitere deltagerne til at diskutere og fortolke læringspointer på en uhøjtidelige måde undervejs og efter en workshop. Studiet viser også, at kontekstualisering af læringspointer med morsomme eller provokerende metaforer betyder at deltagerne i højere grad deler viden og diskuterer, og samtidig bedre husker, hvad de har lært og oplevet.

Den grafiske facilitator har massiv indflydelse på energien i et læringsrum. Hvis du vil læse 5 praktiske råd som hjælper dig opnå playful participation med grafisk facilitering, så læs mere her.

Klik her for en hurtig begrebsoversigt, der hjælper dig forstå hoved- og underkategorier indenfor visuel retorik.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Hvorfor playful participation i workshops og møder?

Overalt mødes mennesker for at lære, tænke og blive inspireret af andre. Vi deltager i møder, konferencer og workshop som aldrig før, på trods af at en hurtigvoksende industri med fokus på ’return on meeting investment’ synes at foreslå, at —i alle fald noget af— den tid er spildt.

I forskningsartiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard, 2016) beskriver forfatterne hvordan hurtige visualiseringer blev brugt til at forbedre oplevelsen og læringsudbyttet i en serie workshops i dansk erhvervsliv. Resultaterne bliver desuden specifikt diuskuteret for at undersøge hvordan hurtigvisualisering kan bruges til at øge playful participation i en professionel læringssammenhæng.

Artiklen er endnu ikke offentliggjort, men i denne blog post kan du læse nogle af hovedpointerne fra studiet samt grave dig ned i hvorledes hurtigvisualisering forholder sig til læring og tænkning.

Forskning: visualiseringer bidrager med uovertrufne egenskaber i kommunikation

I den vestlige kultur har vi traditionelt tillagt det talte og skrevne ord den højeste værdi betragtet visuelle repræsentationer som mindre autoritære måder at inspirere og formidle ideer på (for en specifik diskussion se for eksempel Mirzoeff 2002 og Foss 2004).
Forskning i kommunikation og semiotik (læren om tegn for eksempel i forbindelse med menneskelig tankevirksomhed)
har imidlertid vist, at visualiseringer kan tilføje betydelig værdi til det talte og skreven ord (Mirzoeff, 2002). Det skyldes at de i modsætning til talte og skrevne ord anvender et fysisk rum til at kommunikere overblik. Kress forklarer det således:

“Image is founded on the logic of display in space; writing (and speech even more so) is founded on the logic of succession in time. Image is spatial and nonsequential; writing and speech are temporal and sequential. This is a profound difference and its consequences for representation and communication are now beginning to emerge in this semiotic revolution” (Kress 2000, p.339).

I kølvandet på vores opdagelse af at visualiseringer kan hjælpe vores hjerner anderledes end ord, er anvendelsen af tegning til at forbedre læring og kommunikation begyndt at dukke op i forskellige arbejdssammenhænge.

Afhængigt af fagfeltet kan man støde på begreber som visual facilitering, sketchnoting, mind-mapping, grafisk facilitering, graphic recording, scribing og rapid visualization. De fleste af disse ville kunne forstås som hørende under visuel retorik, altså kommunikation der anvender visualiseringer til at vække følelser hos en modtager for at gore indtryk.

For en praktikers beskrivelse af de oplevede forskelle på de mange underkategorier indenfor hurtigvisualisering.

Er du nysgerrig efter at lære hvad begrebet playfulness egentlig dækker, og hvordan det påvirker menneskers tænkning, så læs videre her.

Referencer:

Foss, S. (2004) Framing the study of visual rhetoric: Toward a transformation of rhetorical theory. In Hill, C.A. and Helmes, M. (eds.) Defining Visual Rhetorics. Lawrence Erlbaum Associates inc.

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Kress, G. (2000). Multimodality: Challenges to Thinking about Language. Teachers of English to Speakers of Other Languages, Inc. (TESOL), 34, No. 2, pp. 337-340

Mirzoeff, N. (2002). The Visual Culture Reader. Routledge (2nd ed.)

 

4xP der giver engagement til læringssituation

mie_lecturing_ku

Det er let at ændre energien i et fysisk rum, uanset arkitekturen. Lofter er for eksempel velegnede til at etablere uro-landskaber som bryder med store åbne rum og inviterer til at konferencedeltagere går på opdagelse i inspiration og information.

Forleden afholdt CIRC på Købehavns Universitet konferencen Learn:Scape om anvendelsen af ‘flader i læringsrum’. CIRC rapporterede fra deres undersøgelse af hvordan mødedeltagere oplever de møder de deltager i:

Mødedeltagere på tværs af fag savner interaktion, dynamik og medskabelse.

MIE NØRGAARD var inviteret til at fortælle om og demonstrere, hvordan sketching & visualisering kan booste dialog, refleksion og hukommelse på møder og i undervisningssituationer. Hovedbudskabet var kort:

Der skal ikke så meget til at ændre energien i et rum. Og man kan sagtens(!) få modtagerne af traditionel passiv undervisning til at slås om at komme med bidrag.

4 P’er der får dig godt igang for få midler

Du behøver ikke være en garvet oplevelsesdesigner eller tegnechamp for at forbedre din undervisning eller møder. De 4 P‘er er et godt sted at starte, og udgiften er sammenlagt 300 kr og en medium-sized portion mod&selvironi:

Pen&Papir – der er ikke bøvl med lo-tech kommunikationsmaterialer, som der er med ukalibrerede smart boards eller mystisk formatterede powerpointpræsentationer i rum der ikke kan mørklægges. Lad være med at forlade dig på de penne der tilfældigt ligger i møderummet, de er ofte dårlige og meget svære at beherske – køb dine egne som passer til DIN måde at holde en pen på. Og husk: De skal være STORE – de whiteboard og flipovertucsher, der ligger i mange møderum er beregnet til A3-format og kan ikke lave en intens, kraftig streg, der brænder igennem >50 cm.

Personlig streg – Vores hjerner elsker det personlige! Vi får lyst til at kigge på personlige streger, og de er langt bedre til at booste engagement end poleret vektorgrafik.

 Lær at holde af din skævt tegnede hund, der mest ligner en rotte: Den er DIN grimme lille hund, og når DU investerer noget kød og blod i mødet, så følger andre efter!

mie_lecturing_ku3

Pen + papir + personlig streg + prokovation = du får mødedeltagere i snak, og de deler deres oplevelse med kolleger og familie (ja, nemlig: de repeterer dit indhold frivilligt!)

Provokation – Hvad vil du helst: Få input på en morsom, funky og overraskende måde med bid i…eller på en poleret og holdningsneutral måde, som er en repetition af “the coporate ppt-oplæg” som du har set 800 før? Din hjerne kan godt lide provokation og sjov, og det kan alle de hjerner der sidder i kunder og kolleger også! Med ekstreme eksempler eller uventede kontekster så vækker du en masse følelser i dem der lytter. Og følelser er nøglen til mentalt engagement, adfærdsændring og kommunikation, der sætter sig i langtidshukommelsen.

Skal du ha et spark for at komme i gang, så læs videre her.

sketchnote

Ja, man skal øve sig, hvis man vil blive hurtig til at visualisere. Jeg øver mig med sketchnotes – de behøver ikke være smukke for at gøre godt i hjernen.

Sådan får du brugerdata til at leve i dit udviklingsprojekt

dbc_interview2

Udsnit af den væg, hvor plakaterne med brugerindsigter ryger op med det samme. Undervejs i mødet flytter dialogen flere gange herover – vi er godt på vej til at lave et designrum.

Kan du hjælpe os med at få vores viden om biblioteksbrugere integreret i vores designprojekter og produkter?

Det var det spørgsmål som Dansk BiblioteksCenter ringede om en dag i maj.

Udfordringen er klassisk: Vi har masser af indsigter fra det grundige etnografiske arbejde, men det er svært at fastholde al den inspiration & dele med hele projektteamet.

Det lyder desværre bekendt.

Hurtige visualiseringer hjælper jer forstå og huske

I dag kastede vi os over at gennemgå 4 timelange interviews. MIE NØRGAARDs rolle var at fange de vigtigste indsigter og få dem ned på simple plakater, sådan at de bliver lettere tilgængelige for designholdet.

Video med interviews og noter i lister har et format der gør, at informationen glider ud af projektet. Hvilket gør den store investering i brugerundersøgelser spild af tid.

Ved sessionens afslutning har DBC nu ca. 40 posters i A3 som visualiserer hovedpointerne fra interviewene. Oplevelsen er, at dialogen om brugerne er helt anderledes om mødebordet, og vi er godt på vej til at kreere et inspirerende rum, hvor kolleger hurtigt kan blive briefet, og hvor data taler til os fra alle flader.

I næste uge sætter vi visualiseringsopgaven endnu mere i fokus, når nye interviews skal analyseres. I næste uge kommer billederne nemlig ikke kun fra Mies hjerne. Vi bruger visualiseringsopgaven til sammen at forhandle vigtige pointer og kondensere indsigter i huskbare motiver.

Sådan at de værdifulde indsigter om kunderne kommer helt ind under huden, i stedet for at fise ud i sandet.

Læs vores 3 gode råd til værdifuld brugerinddragelse.

dbc_interview3

Udsnit af væg med posters fra 4 interviews. Hver visualisering har een pointe og kombinerer billede og tekst. Hver interviewperson er repræsenteret med sin egen kontrastfarve.

 

God visuel retorik: Sæt ansigt på dit budskab

aktantmodellen i streg

Selv aktantmodellen har godt af et ansigt – det er ganske enkelt lettere at engagere hjernen og forme en holdning til indholdet, hvis der også er nogle billeder med kontekst og holdning. “Er hjælperne i historien altid cheerleadertyper med båthorn og klaphat?” og “Hvad gør en hjælper?” er 2 spørgsmål, som er helt rimelige efter et kig på visualiseringen. Og så er samtalen og refleksionen igang.

Hvis storytelling er rygraden i effektiv kommunikation, så er gode visualiseringer ansigtet.

OK, det fandt jeg lige på, men det er godt at starte med et billede. Nu må vi se, om metaforen holder vand.

God storytelling er et håndværk, der kan tage sig ud på flere måder. Men fællestrækket – uanset genre – er, at storytelling vækker vores følelser og sætter et aftryk.

Ikke bare sådan noget abstrakt ‘verdensfred & yoga føle-føle noget’, men følelsesudsving, der kan måles, fordi hjernen udskiller særlige hormoner alt efter, hvordan vi taler til den. Helt specifikt: dopamin, serotonin, oxytocin og cortisol.

Effektiv kommunikation handler om at efterlade et aftryk, noget der bliver hængende i hjernen. Og det opnår du ved at sørge for at hjernen arbejder lidt undervejs: Forholder sig til noget, bliver provokeret, trækker lidt på smilebåndet.

Jeg bliver inviteret til mange konferencer og møder for at sætte kritiske, provokerende og udfordrende billeder på faglige oplæg. Og undervejs har jeg opdaget noget vigtigt.

For at kunne fabrikere de ‘historier’, vi er enige om virker bedst på hjernen, så må der være informationer til rådighed, som vores hjerner kan lave historier med.

Men i mange faglige oplæg er formidleren uhensigtsmæssig nærig med den slags data. Måske fordi det kan forekomme unødvendigt eller endda autoritetsnedbrydende at tale så konkret og nede i øjenhøjde, at nogen faktisk kan tegne det. Jeg må godt sige det, for jeg er selv forsker og har sandsynligvis gjort mig skyldig i samme forseelse fra virkelig mange podier verden over. Men hvis du nogensinde kommunikerer til andre end dine allernærmeste fagkolleger, så må du oppe retorikken. Her er nogle gode råd og nogle andre gode råd til den visuelle del af sagen.

Hvor starter du?

Jeg foreslår, at du bruger aktantmodellen (billedet) for at sikre, at du former dit budskab så det bliver vigtigt for modtageren, og at du bare engang imellem stopper op og spørger dig selv: “hvordan ville jeg visualisere mit budskab?”

På den måde sikrer du at du er specifik nok til at man kan have en holdning til det du ønsker at kommunikere. Dine visualiseringer bliver ansigtet på dit budskab, et ansigt der vækker nysgerrighed, følelser og inviterer til refleksion og dialog.

Og det er god visuel retorik.

Mere? Læs om Al Gores brug af visuel retorik i miljøfilmen The inconvenient truth.

 

Hvad er forskellen på visuel facilitering og grafisk facilitering?

Kært barn har mange navne, men når det handler om produkter, som kan tilføre din virksomhed værdi, er det noget rod, at det er så svært at få overblik over de mange begreber.

På stående fod kan jeg nævne følgende begreber, som kunder bruger til at beskrive anvendelsen af visuelle virkemidler til at kommunikere, give overblik, inspirere og invitere til dialog: Visuel facilitering, grafisk facilitering, graphic recording, live illustration, real time illustration og stand-up illustration.

Men de betyder ikke det samme, og hvis du skal blive bedre til at vurdere, hvad der skaber værdi for dig, så skal du kende forskellen. Læs mere nedenfor billedet.

Begreber_overblik

MIE NØRGAARD arbejder med visuel facilitering fordi det er rammen om flere forskellige formater, formål og praksisser. Når formålet er at hjælpe nytænkning og refleksion kalder vi det også sketching uanset format aller praksis. Begrebet sketching kommer fra designfagene og er almindelig i it-udvikling, design og arkitektur. Vi arbejder primært med tegninger med det formål at få nye ideer og invitere til dialog, og det gør vi ofte live foran eller sammen med et publikum.

Hvad er Visuel facilitering?

Visuel facilitering beskriver anvendelsen af visuelle virkemidler til at facilitere – at gøre noget lettere for nogen. Begrebet bliver oftest brugt om ’live’ eller real time illustration, men det spænder også over præfabrikerede illustrationer og skabeloner, fysiske modeller og korte film (du kender dem som film, der kombinerer en fortæller med billeder af en hånd, der tegner hurtigt, men de kan også anvende simpel animation og stop-motion).

Formålene med at anvende en visuel facilitator kan være mange. Ofte ønsker kunder at styre en proces, give faglige indspark/kritik på en konference, eller invitere/provokere til en dialog om et emne, for eksempel som led i brugerinddragelse.

Hvad er Grafisk facilitering?

Grafisk facilitering er en underkategori af visuel facilitering. Det dækker kun produktionen indenfor grafikerens arbejdsområde, nemlig de tegnede illustrationer, som kan være præfabrikerede, men oftest er fremstillet live foran publikum.

Formålene med at anvende grafisk facilitering er de samme som for visuel facilitering.

Hvad er Graphic recording?

Graphic recording svarer til det, der på dansk ville hedde et grafisk referat eller et visuelt referat. Begrebet dækker ’live’ fremstilling af et referat i tegning. Det er altså en underkategori af grafisk facilitering. Formålet med at anvende graphic recording er at få lavet et referat (af for eksempel et møde) som fungerer som referencepunkt for mødet, og som efterfølgende giver et retvisende overblik over de emner, som er behandlet. Fordi målet er et retvisende referat vil tegneren sjældent bruge humor, provokation eller lade egne holdninger komme til orde.

Hvad er Live illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

Hvad er Real time illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

Hvad er Stand-up illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

designbooks


Der er masser af nyttige greb fra den visuelle facilitators værktøjskasse, som kan styre og inspirere processer. Vi bruger ofte skræddersyede designbøger og skabeloner når vi laver brugerinddragelse og workshops.

Hvad er god visuel facilitering?

Hos MIE NØRGGARD laver vi visuel facilitering fordi vi, udover tegnede illustrationer, også bygger modeller & spekulative prototyper til brugerinddragelse og producerer tegnede og animerede film til kommunikation. Læs mere om produkter her.

Med Mie Nørgaards baggrund i innovations- og kreativitetsudvikling har vi en klar holdning til, hvad der adskiller effektiv visuel facilitering, som skaber værdi, der kan ses på bundlinjen fra noget som —hvis man skal vurdere på andet end showeffekt og den energi, der opstår, når man har en dygtig hurtigtegner i rummet— mest er krymmel.

Lær hvordan du vurderer resultatet af visuel facilitering og bliver skarp på, hvad du har brug for.

Visuel facilitering: 3 overraskende greb som kan ses på bundlinjen

Hvad er forskellen på god og dårligt visuel facilitering? Det kommer selvfølgelig an på hvad du vil opnå!

Før du hyrer en visuel facilitator, skal du gøre dig klart, hvad du vil opnå. For nogle er formålet et referat, for andre er målet at invitere til dialog med brugere eller få nye ideer til projekter.

Hvis dit formål er i familie med kreative aktiviteter a la: ’se nye muligheder’, ’undersøge noget’, eller ’give overblik over og huske komplekse problemstillinger’, så er der 3 greb, som du skal efterspørge hos din visuelle facilitator.

icon_vs_illustration


En elpære uden kontekst siger ikke meget, men en kaotisk eksplosion af ideer er et billede med en holdning! Det er sådan effektiv visuel facilitering engagerer din hjerne: “Kan vi overhovedet nå at gribe alle de ideer før de går i stykker?”, tænker den måske.

Drop clip-art-tænkningen!

Mange har en forestilling om, at visuel facilitering betyder, at man visualiserer komplicerede problemstillinger med simple ikoner. En elpære symboliserer en ide, en rund målskive symboliserer et mål, og så videre.

”Hvordan tegner man ’samarbejde’/’omstillingsparat’/’nyskabende’?” er et almindelig spørgsmål på mine kurser. Mit svar er:

“Lad være med at efterspørge ikoner, for de virker ikke! ’Samarbejde’ ser jo netop ikke ud på én måde, og det er derfor du skal sætte et billede på. Et billede, der viser en holdning.”

Der sker ikke noget i hjernen, når du ser en tegning af to hænder forenet i et håndtryk. Det er ligegyldigt! Hvis du ønsker visualiseringer, der faciliterer nye ideer, dialog og hukommelse, så skal du efterspørge visualiseringer med holdning og kontekst. Billeder, der fortæller en historie!

Provokér hjernen til at tænke hurtigere – og bedre

Baseret på mine mere end 10 års erfaring som praktiker og forsker på området, kan jeg pege på 3 greb i visuel facilitering, der resulterer i bedre videndeling, mere kvalitetsdialog og større gennemslagskraft: Humor, provokation og ekstreme eksempler. Brugen af humor, provokation og ekstreme eksempler betyder, at modtagerens hjerne er mere aktiv, for der er noget, den skal afkode, og have en holdning til.

På et kursus valgte en deltager at tegne en fin glaskugle som billede på en oplevelse fra barndommens jul. Der var ingen(!) reaktion fra hendes publikum. Så tegnede hun store revner på kuglen og pludselig spurgte alle til historien —hvad var der sket med den kugle? Hvorfor? Hvem gjorde det?

Det er ikke uvæsentligt, om man vælger stilfulde ikoner eller tegninger med blod, sved og tårer!

Hvis man ønsker maksimal effekt af visuel facilitering, skal man bruge de greb, der sætter gang i hjernen på tilskueren. Og det gør man ved at overraske den, provokere den, tvinge den til at tænke på nye sammenhænge, og give den et godt grin.

Det er det, der giver energi på mødet, og det er det, man også taler om i morgen ved kaffemaskinen. Vi holder utroligt mange møder og workshops i dag, så det handler om at få dem til at betyde noget. Det kan ses på bundlinjen.

Sådan fremmer visualisering din dialog med kolleger

Visualisering af visioner, projekter, arbejdsprocesser og strategier vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Det gør det, fordi visualiseringer hjælper med at skabe overblik og er uovertrufne til at engagere medarbejdere og kunder i værdiskabende dialog.

Læs her, hvordan forskerne på Steno Diabetes Center og Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har haft nytte af visuel facilitering.

programskitse_web


Gruppearbejder skal styres med hård hånd for at komme i mål på den aftalte tid. Med skabeloner kan den visuelle facilitator styre, inspirere, provokere, præsentere og dokumentere samme tid.

Styr og inspirer idéprocessen med simple designgreb

Etableringen af nye forskningsprojekter kan være en kaotisk affære. Ideerne flyver gennem luften hurtigere end nogen kan nå at samle dem op, og risikoen for at dialogen kører af sporet og fortaber sig i detaljerede fagnørderier er ikke til at komme udenom.

Forskerne på Steno Diabetes Center og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet ved, at de vil få stor værdi ud af at samarbejde. Men hvordan får man høstet alle ideerne og engageret kollegerne i formuleringen af en vision på en måde, som ikke hiver al energi ud af foretagendet inden arbejdet er kommet igang?

Ved sådan en opgave hjælper MIE NØRGAARD med design af kreative ideskabeloner, der støtter workshopdeltagerne i at artikulere deres ideer sådan, at de er umiddelbart sammenlignelige på de kriterier, som er vigtige for lederne. Skabelonerne hjalp forskerne fra Steno Diabetes Center og KU med hurtigt at få overblik over ideerne, samt at åbne for en undersøgende dialog om – for eksempel – innovationshøjden eller udrulningsperspektivet på nye projekter.

2015-05-22 16.51.35


En god visualisering er et levende værktøj, der inviterer til dialog og hjælper refleksion og hukommelse.

Billeder hjælper med overblik og hukommelse

Under seminaret blev præsentationer, dialog, tanker og indspark løbende visualiseret på en 6 meter lang frise, som fungerede som referencepunkt og opsummering på seminaret. Efterfølgende er frisen blevet et synligt pejlemærke i hverdagen, for den hænger i fællesrummet, hvor medarbejderne dagligt bliver mindet om de visioner og ideer, som de selv var med til at formulere. Den er ikke pynt, men et appetitligt arbejdsredskab, som er let at engagere med og fortsætte arbejdet på.

Om 6 måneder er den dækket af skriblerier, post-its, kommentarer og nye tegninger fordi tankerne ikke er forsvundet, men tværtimod har udviklet sig med alles hjælp.

 

Kursus: Få praktisk erfaring med sketching som et dialogværktøj

sketching_meaningHar du hørt om sketching og visuel facilitering, men er ikke helt sikker på, hvordan man får startet?

Har du læst een af de mange artikler på Internettet, der lovpriser ‘doodling’ som den ultimative vitaminpille til den kreative hjerne og overvejer om det også gælder din?

Eller har du siddet sammen med kunder til endeløse snakkeworkshops og tænkt ‘hvordan hylen skaber vi fælles forståelse og holder toget på skinnerne, når alting stritter?’

Så er det nu du tager dig sammen og melder dig til et kursus i, hvordan man praktisk bruger sketching som et dialogværktøj sammen med kunder, leverandører og kolleger.

Du bliver bedre til at lytte og tænke

Nej, måske tegner du ikke særligt pænt, men det er ikke pointen. Det kommer med øvelsen. Pointen er, at du simpelthen tænker anderledes, når du skal visualisere det. Og du vil opdage at du også lytter anderledes. Bedre! Dit bullshitbarometer bliver skærpet og du får lettere ved at opdage tom snak – samtidig med at du får et værktøj til at artikulere dine opdagelser overfor andre (læs mere her).

“I taler meget om ‘innovationshøjde’, men hvordan tegner jeg det? Kan I gi mig eksempler på ‘højt’ og ‘ikke højt nok’, så vi har et fælles billede af, hvad vi taler om?”

sketching_processDet er et opdigtet eksempel, men jeg lover at

  1. det er lettere et stille det spørgsmål, når man har et stykke papir foran sig,
  2. den efterfølgende diskussion  holdes lettere konkret, når nogen visualiserer (for eksempel) begrebernes relation og prioritet
  3. mødedeltagerne har ikke skyggen af fælles forståelse af, hvad innovationshøjde betyder, og det har du nu åbnet deres øjne for.

Læs detaljerne og meld dig kurset her, og tag hul på een af fremtidens sjoveste kommunikationskompetencer.