KONFERENCE

VISUEL FACILITERING STYRKER LÆRING OG VIDENSDELING

 

Vores virksomhed bruger rigtig mange penge på konferencer og møder. Derfor er jeg meget opmærksom på return on investment, og bruger gerne nye metoder for at få læring og inspiration for alle pengene!

Citatet er pæne ord fra en kunde, og det er ikke engang løgn!

En visuel facilitator producerer lynhurtige tegninger, der fortolker din konferences indhold, sådan at deltagerne har let ved at huske og perspektivere på læringspointerne. Visuel facilitering forbedrer altså dine deltagernes oplevede værdi og deres reelle læringsudbytte af et møde. Det er der 3 vigtige grunde til.

3 fordele ved visuel facilitering

  • Øger din hjernes aktivitet sådan at du bedre får overblik, forstår og husker.
  • Hjælper dig med at reflektere og se flere perspektiver på dine udfordringer.
  • Inspirerer til dialog og hjælper dig dele viden med andre.

Støt refleksion og forståelse med hurtige skitser

Vi bliver bombarderet med indtryk i løbet af en tætpakket konferencedag. Men indtrykkene lagrer sig ikke automatisk i hukommelsen. Som konferenceansvarlig er det derfor din opgave at hjælpe deltagerne med at fortolke og huske konferencens indhold, og at sætte det i relation til deres egen hverdag.

Forskning peger på at den sidste del er kritisk vigtig for deltagernes læringsudbytte og dermed også din investering.

MIE NØRGAARD sætter gang i refleksion og perspektivering med visuel facilitering, med rod i moderne læringsforskning. Dine konferencedeltagere vil derfor opleve, at de visuelle værker støtter deres analyse, dialog og hukommelse både under og efter konferencen.

Når dine konferencedeltagere får nye visuelle indtryk, aktiverer det deres hjerner og styrker deres refleksion og hukommelse. Det gør det fordi hjernen holder tegningerne op mod, hvad den selv har forstået, og bagefter bliver nødt til at forholde sig til den kontrast for at skabe mening.

Visuel facilitering får med andre ord dine konferencedeltagere til at reflektere over konferencens pointer – fordi de slet ikke kan lade være.

Motivér vidensdeling med provokation og humor

Som en af Danmarks allerdygtigste visuelle facilitatorer benytter MIE NØRGAARD ofte provokation og humor i sine visuelle fortolkninger til at:

  • Drive diskussion mellem konferencens deltagere.
  • Hjælpe deltagerne til at se pointerne i et nyt perspektiv.
  • Få deltagerne til at reflektere over værdier, processer og udfordringer.

Humor og overraskende fortolkninger er power tools i visuel facilitering – eller grafisk facilitering som nogen kalder det. Det er de, fordi de gør det attraktivt at diskutere læringspointerne under og efter en workshop.

Når læringspointerne fra din konference sættes ind i et nyt domæne – det er én af mange opskrifter på et humoristisk resultat – får deltagerne hjælp til at perspektivere og relatere pointerne til andre domæner. Og den refleksion sætter positive spor i både forståelse og hukommelse.

Humor i fortolkningen og glimt i øjet – eller i stregen, som det retteligt er – motiverer dine konferencedeltagere til at tale sammen og dele viden med andre på konferencen. Og endda også når de kommer hjem, viser al erfaring.

 

Forskning i kreativitet viser tydeligt, at humor og provokation er to lynhurtige genveje til nytænkning og engagement. Det er greb der med succes bliver brugt i vidt forskellige professionelle sammenhænge lige fra satirisk teater til serviceudvikling hos Google. Så selvfølgelig skal vi også bruge dem på konferencer for at styrke deltagernes læring.

Mie Nørgaard, PhD

Hold fast i dine deltagere efter konferencen

Det vigtigste på konferencen sker…efter konferencen. Det er her deltagerne skal handle og tage ny viden i brug.

Som konferenceansvarlig kan du skabe stor værdi ved at hjælpe deltagerne med tage det lærte til sig. Også efter konferencen. MIE NØRGAARD hjælper dig med at give konferencens budskaber liv efter sidste punkt på dagsordenen.

Vi digitaliserer nemlig originalværkerne i knivskarp professionel kvalitet, sådan at du kan sende dem direkte til deltagerne eller anvendes i nyhedsbreve, i forbindelse med SoMe, hjemmeside m.m.m.

De digitale kopier styrker oplevelsen af konferencen lang tid efter, den er slut. Tegningerne kan blandt andet komme til live i simple animationsfilm eller præsenteres som en pdf-bog, der – som et executive summary – gennemgår konferencens vigtigste pointer i et format, der kombinerer tekst og tegning, og som er let for deltagerne at bruge, når de vender tilbage til deres arbejde.

Sådan hjælper du deltagerne sælge din konference efter den er slut

Enhver konferenceplanlægger håber, at deltagerne bliver ved med at holde liv i konferencen efter mikrofonen er slukket. Og enhver konferencedeltager ved, at afdelingen derhjemme forventer et referat af al den nye viden der er kommet for dagen.

Derfor spørger deltagere ofte keynote speakeren om deres Powerpoint-præsentation, for at kunne fremlægge noget for de chefer, som har betalt billetten. Din konferences eftermæle hænger altså ofte på hvorvidt en deltager kan få noget interessant og sammenhængende ud af en andens Powerpoint-præsentation.

Som konferenceansvarlig vil du gerne have kontrol over konferencens eftermæle, og derfor skal du tilbyde dine kunder noget bedre!

Et visuelt referat hjælper dine deltagerne fortælle en værdifuld og engagerende historie derhjemme.

Vi omtaler tit vores værker som en konferencetegneserie.
Det er en sammenhængende argumentation, som kobler centrale læringspointer med saglige belæg fra konferencen.

På den måde sikrer du at deltagerne er gode repræsentanter for din konference, og at din kundens investering i en konferencebillet kommer mange gange igen.

Al erfaring viser, at deltagerne hænger konferencetegneserien op på kontoret. De deler den sågar på hjemmefronten. Du kan altså let få en konferencedeltager til at repetere konferencens hovedpointer op til 5 gange, ved at give dem et appetitligt og lettilgængeligt materiale i hånden.

Det lyder som en god investering!

Vi skræddersyr til din konference

Overlad roligt set-uppet til os

Ingen konferencerum er ens. Og selvom mange opstillinger ser forbløffende ens ud, er der masser af udfordringer omkring brandveje, udsyn og materialevalg i et konferencerum.

Vi arbejder med mobile staffelier, som kan skræddersys efter netop dit konferencerum. Det betyder at du kan være helt tryg – vi kan få visuel facilitering vil at virke professionelt næsten alle steder. Vi klarer alt med hensyn til fragt, materialer, opsætning, nedtagning og den efterfølgende digitalisering.

Så kan du hygge om dine gæster.

 

Visuel facilitering kan levere digitaliserede fortællinger, som kombinerer tegning og tekst. Det er en let og appetitlig måde at hjælpe konferencedeltagere dele ud af deres viden, og vi er ikke i tvivl om return on investment.

Mie Nørgaard, PhD

9 GRUNDE TIL AT BRUGE VISUEL FACILITERING PÅ MØDER OG KONFERENCER

Her er 9 gode grunde til at lade MIE NØRGAARD facilitere og strukturere din konference med sin tusch. 

1. Deltagerne får OVERBLIK over meget materiale.

2. Deltagerne oplever SAMMENHÆNG mellem mange emner.

3. Pointerne LEVER VIDERE efter mødet/konferencen.

4. Effektiv REPETITION af budskaber i en visuel kontekst gør, at deltagerne HUSKER bedre.

5. KERNEARGUMENTATIONEN fremgår på skrift sammen med appetitlige tegninger.

6. De visuelle fortolkninger får deltagerne til naturligt at falde i snak om emnet. Dialogen giver NYE PERSPEKTIVER.

7. Brugen af humoristisk perspektivering inspirerer til NYTÆNKNING og innovation.

8. De store formater gør det NEMT AT ENGAGERE deltagerne og gøre dem nysgerrige.

9. Deltagerne motiveres til EFFEKTIV VIDENSDELING – fx fordi de naturligt interagerer med tegningerne fx via dialog eller deling af fotos på sociale medier.

KOM GODT I GANG

Overvejer du at bruge visuel facilitering på din konference?

Her er 6 spørgsmål til dig, der overvejer at benytte visuel facilitering – eller grafisk facilitering – ved en konference. De vil ruste dig til en grundig snak med en visuel facilitator om genre, fokus, format og meget mere, som har betydning for værdien af resultatet.

1. Hvad vil du gerne opnå?
Oftest benyttes visuel facilitering for at styrke læring og forståelse samt tage hånd om oplevelsen efter konferencen. Hvad vil du gerne opnå?

2. Hvilken effekt vil du opnå i rummet?
Ved du hvordan rummet og opstillingen ser ud? Måske har du plads til en 8 meter lang frise, måske er den bedste løsning i dine rammer noget helt andet.

3. Er tonen formel eller afslappet?
En dygtig visuel facilitator tilpasser genre, tone og sprog alt efter, om det er et internationalt publikum af CEOs eller et internt arrangement på en byggesag. Snak med din visuelle facilitator om hvad der er den rigtige tone til din konference.

4. Hvad tillader lokaliteten?
Foregår konferencen på en fiskekutter i blæst og vådt vejr? Eller i en fredet bygning med lavt til loftet? Giver bordopstillingen problemer i forhold til placering af den visuelle facilitator og brandveje? En god visuel facilitator kan hjælpe dig med at finde den løsning der giver din konference noget helt særligt inden for de rammer du har.

5. Hvad er den visuelle facilitators rolle?
En visuel facilitator kan være en stille ”outsider” der bidrager med sit perspektiv i streg fra sidelinjen. Men hun kan også have et aktivt samspil med oplægsholdere for at skabe endnu mere ping-pong i undervisningen. En god visuel facilitator skal som minimum kunne ridse dagens hovedpointer op på dansk og engelsk og konkludere på konferencens tema. Det er et uformelt og effektivt punktum på dagen, men det kan være du har andre ideer?

6. Hvordan skal materialet skabe værdi efter konferencen?
Hvis du ønsker at konferencen skal leve efter sidste oplæg, så bør du overveje de muligheder som digitalisering af værkerne giver. Værkerne kan for eksempel animeres, gøres interaktive med links til oplægsholdernes powerpointpræsentationer, eller de kan leveres som pdf-bøger i A3-format. Lige til at printe eller læse på skærmen. Vær ikke bange for at spørge og gode ideer til genbrug af materialet.

Hvor bruger vi visuel facilitering?

Du er nysgerrig. Selvfølgelig er du det.

Hvad er det for virksomheder som får hjælp af en visuel facilitator. Og til hvad helt præcist? 

Læs vores cases og få ideer til hvordan du kan bruge visuel facilitering til at styrke din tænkning og kommunikation. 

Book et møde med MIE NØRGAARD

Inden vi laver en kontrakt om visuel facilitering af din konference, mødes vi på telefonen eller i den virkelige verden.

Sammen afdækker vi jeres behov så du kan få et tilbud på netop den visuelle facilitering som giver din konference allermest UMPF! for pengene.

Mie arbejder med både danske og internationale kunder og taler/skriver engelsk aldeles flydende.