PROCESFACILITERING
Visualisering tvinger os til at tænke rundt om et emne på en HELT anden måde, end vi plejer. Blandt andet fordi visualisering tvinger os til at forholde os til emners indbyrdes relationer og kontekstuelle forhold. Det er værdifuld information, som det talte ord ofte ignorerer.
Mie Nørgaard, PhD
FÅ FÆLLES OVERBLIK MED VISUEL PROCESFACILITERING
Arbejder du med strategi, innovationsforløb, servicedesign, afrapportering og formidling af større projekter? Eller andre emner, som kræver analyse, overblik over processer for at nå i mål?
Så holder du sandsynligvis mange møder, og slås engang imellem med at forvandle rene snakke-møder til reelle produktionsmøder.
MIE NØRGAARD faciliterer produktionsmøder med fokus på læring, engagement, inddragelse, refleksion, tænkning, overblik og analyse. Og vi bruger visuel procesfacilitering til at holde et højt og koncentreret produktionsniveau.
Proces er det, der skal til, før du når dit mål. En procesfacilitator er den person, som sørger for at processen glider let og i den rigtige retning.
Mie Nørgaard, PhD
Visuel procesfacilitering betyder, at dine medarbejdere involveres som designpartnere eller informanter i for eksempel kortlægning af it-services eller formulering af strategiplaner.
MIE NØRGAARD understøtter dialogen og refleksionen med forskningsbaserede teknikker for at opnå fokus og koncentration. Det betyder, at brugere og medarbejdere også selv får en tusch i hånden, for at støtte deres analyse og dialog.
6 styrker ved at facilitere med tegning
Hurtige tegninger hjælper vores hjerne til at tænke anderledes. I vores arbejde med procesfacilitering bruger vi derfor tegning og skitser til at drive dialogen og tænkningen længere, end medarbejderne plejer at gøre.
Resultatet er et omfattende skitsemateriale, som vi efterfølgende kan analysere og drage klare konklusioner på.
MIE NØRGAARD arbejder med visuel procesfacilitering for at:
- Støtte nytænkning og perspektivering
- Støtte hukommelse
- Skabe forståelse og overblik
- Analysere og organisere data
- Præsentere data
- Øge inddragelse og engagement hos deltagere.
En god visuel facilitator kan hurtigt lave skitser, der hjælper forståelsen af hvordan emner hænger sammen, hvordan de relaterer sig til en hovedproblematik, eller hvordan forskellige aktører er afhængige af hinanden. Disse – og mange andre – visuelle analyseformer, skaber stor værdi på produktionsmøder, fordi de hurtigt gør abstrakte pointer krystalklae for deltagerne.
Professionel præsentation gør pointerne tydelige
Mie Nørgaard er en af Danmarks mest erfarne visuelle facilitatorer, og har mange års erfaring med af analysere komplekse problemstillinger i samarbejde med interessenter og medarbejdere.
I den proces er det vigtigt, at deltagernes viden bliver udfordret og nuanceret. Derfor bruger MIE NØRGAARD en lang række forskningsbaserede greb til at folde deltagernes viden ud, blandt andet:
- Konkretisering: Vi gør abstrakte påstande, som for eksempel ’mere innovation’, konkret med en uddybning af ’Hvad er resultatet af det?’ og ’Hvilke konkrete handlinger skal der til?’
- Kontekst: Vi sætter abstrakte påstande som ’mere innovation’ ind i en konkret kontekst med spørgsmål som ’Hvordan ser det ud på jeres arbejdsplads?’
- Reframing: Vi ser abstrakte påstande som ’mere innovation’ fra andre vinkler, for at få perspektiv og fører den viden tilbage som inspiration.
- Prioritering: Vi vurderer og gør tydeligt hvad der er vigtigst.
- Gruppering: Vi vurderer og afgør, hvad der bør grupperes og hvorfor.
- Argumentation: Vi skaber en klar argumentation med fokus på handling, aktører og med forståelige påstande og belæg.
- Kronologi: Vi stykker alle disse informationer sammen, så det giver kronologisk sammenhæng og overblik.
- Storytelling: Vi formidler budskaberne på en måde, så de – både sprogligt og billedligt – hænger sammen i et univers med genkendelige aktører og kontekster frem for at stikke i alle retninger.
Resultatet af en dags arbejde kan være et rigt datamateriale, som vi efterfølgende omsætter i en professionel illustration.
Den illustration indeholder jeres egne ord og eksempler, og den kan I derfor let tage i brug, når I skal kommunikere budskaberne videre.
Kunder er ofte fokuserede på de fysiske produkter i form af papirfriser og plakater. Men det er ikke de eneste resultater, de bør orientere sig mod. Selve processen – det at medarbejderne systematisk og engageret har analyseret et emne – er et værdifuldt resultat, som betyder alverden for forankringen af de nye ideer.
Mie Nørgaard, PhD
9 GRUNDE TIL AT BENYTTE VISUEL PROCESFACILITERING
Visualisering er et nytttigt redskab uanset om du kalder dig designer, agil udvikler, proceskonsulent eller talepædagog. Det er det, fordi visuel facilitering:
- Understøtter idégenerering og undersøgelsen af ideerne.
- Er en effektiv måde at analysere, systematisere og kortlægge processer på. Det er det fordi en tegning lettere kan rumme flere informationer end ren tekst.
- Giver medarbejderne en oplevelse af at være inddraget og hørt i processen.
- Skaber et aktivt læringsrum, der engagerer deltagerne og gør det let at bidrage.
- Kommunikerer effektivt på tværs af faglighed og kompetencer i organisationen.
- Understøtter udviklingen af et fælles overblik på tværs af mange mennesker.
- Giver andre og nye perspektiver, fordi det er muligt at kommunikere meget data samtidig uden at forvirre.
- Gør afrapportering og formidling nem, enkel og levende for modtageren.
- Gør det let at improvisere under en præsentation, fordi tegning er et generisk fortælleværktøj med mange lag af data.
Hvor bruger vi visuel facilitering?
Du er nysgerrig. Selvfølgelig er du det.
Hvad er det for virksomheder som får hjælp af en visuel facilitator. Og til hvad helt præcist?
Læs vores cases og få ideer til hvordan du kan bruge visuel facilitering til at styrke din tænkning og kommunikation.
Kontakt MIE NØRGAARD
Drop snakkemøderne – kom hurtig og effektivt i gang!
Kontakt MIE NØRGAARD og få hjælp til din visuelle procesfacilitering.
Vi laver procesfacilitering for både danske og internationale virksomheder – ofte indenfor områder som byggeri, strategi & innovation og international forskning.