Se kurv
Professionel Visuel Facilitering
kr. 349,00 inkl. moms
Med denne bog om visuel facilitering lærer du tegneteknik, visuel grammatik og at få værdifulde ideer på kommando. Uanset om du kalder dig proceskonsulent, agil udvikler eller talepædagog.
Har du brug for en EAN-faktura?
Det er et krav hvis du køber for det offentlige. Vi guider dig levende igennem, bare rolig.
Visuel facilitering handler om at kunne anvende visuelle teknikker til at udvikle ideer, analysere og kommunikere komplicerede emner overskueligt. Og med autoritet.
Det er en uhyre efterspurgt evne hos stort set alle, der har avanceret over karriereniveauet flaskedreng.
Hvem skal læse bogen?
Denne bog er til dig, som gerne vil bruge visuel facilitering i dit arbejde, og gerne vil skyde genvej til en personlig stil, som kan hjælpe dig med at kommunikere komplicerede ting tydeligt og med autoritet.
Bogen er også til dig, som gerne vil skabe dig en karriere som visuel facilitator på fuld tid. Den er fyldt med eksempler og gode råd baseret på mine erfaringer.
Du lærer tegneteknik, visuel grammatik og at få værdifulde ideer på kommando. Uanset om du kalder dig proceskonsulent, agil udvikler eller talepædagog.
De kolde fakta
Bogen er på 296 sider og måler 240x170mm. Den er udgivet af Center for Visual Thinking.
Hvad indeholder bassedrengen?
- Derfor skal du træne professionel visuel facilitering
- Hvad filans er visuel facilitering?
- Materialerne skal passe sammen
- Hold rigtigt på pennen
- Visuel grammatik i en nøddeskal
- Lav motiver af grundformer
- Rammer er ikke bare rammer
- Sådan får du styr på dine pile
- Talebobler giver handling
- Få dybde i dine motiver
- Skab motiver med kant
- Sådan tegner du mennesker
- Tegn ansigter med udtryk
- Prof tavleskrift for begyndere
- Sådan får du ideer til dine visualiseringer
- Skab perspektiv med skygger
- Styr din farveladetrang!
- Brug kontrast “like a boss”
- ARRGH! – hvad gør jeg?
Foruden 7 cases og et overflødighedshorn af øvelser, tips og eksempler.
I alt 296 sider.
Om forfatteren
Mie Nørgaard er forsker, forfatter og underviser. Og sej. Super sej. Hun har en PhD i Computer Science og er en af Danmarks førende eksperter i visuel facilitering og brugercentreret design.
Til dagligt hjælper hun mennesker og virksomheder tænke bedre og skarpere. Det gør hun med en cocktail af tuscher, retorik og forskning i neurokreativitet.
Så når hun nogen gange fjoller og vender ting på hovedet, så er der en meget god og voksen grund til det.
Og det er altså ikke bare pjat. Dyrk lige hvad Professor John Paulin Hansen fra DTU Management har at sige:
Mies visuelle fortolkninger af vores forskningsprojekt har givet nogle virkelig værdifulde benspænd for min tænkning. Samarbejdet har bl.a. resulteret i en idé, som vi efterfølgende har skrevet en forskningsansøgning på. Som forsker og formidler har det en kæmpe værdi at arbejde med en, som kan digte med på konceptet, og åbne for nye tanker.
Så er den ged vist barberet…
Dette er et uddrag af bogens indledning:
Derfor skal du træne professionel visuel facilitering
I begyndelsen af dette århundrede arbejdede jeg som forsker på Københavns Universitet hvor jeg forskede i brugercentreret design indenfor Computer Science.
Det er et område, hvor mange fagligheder mødes om stof der kan være svært at forstå og organisere. Ikke noget man bringer op på den første date, hvis man ønsker det skal udvikle sig.
I et af mine allerførste forskningsprojekter undersøgte jeg forskellige måder at kommunikere evalueringsresultater til systemudviklere på. Studiet viste at brugen af visuelle virkemidler signifikant øger sandsynligheden for, at fejl bliver rettet. Det er måske ikke overraskende, når standarden nu var at beskrive systemfejl i uendeligt lange lister holdt helt i courier. Men sådan er forskningsresultater tit så banale.
Pointen med historien er, at nu var min interesse for at bruge visuelle virkemidler til at forklare virkeligt kedeligt stof vakt!
En design-guru melder sig under fanerne
I 2007 udgav design-guruen Bill Buxton, fra Microsoft Research, en bog om værdien af hurtige skitser i design og it-udvikling*. Hvis du har erfaring fra bygge- eller softwarearkitektur, så ved du allerede godt, at hurtige skitser er et helt almindeligt analyse- og tænkeredskab. De er ganske enkelt uundværlige, hvis du skal gøre dig forståelig overfor andre. Eller selv forstå komplicerede ting.
Gode gamle Bill formulerede det i stil med ”en designer uden en skitseblok er som et diskotek uden et dansegulv”. Ikke meget værd.
Men nu er designere jo ikke de eneste, der skal være gode til at tænke og tale med andre. Ikke overraskende viste det sig hurtigt, at projektledere, børnehaveledere, strategikonsulenter, iværksættere, undervisere, talepædagoger, ingeniører, bankfolk og jurister faktisk også har brug for at kommunikere komplicerede emner klart for andre. Det kunne man selvfølgelig også godt have sagt sig selv. Og det gjorde jeg så.
Dermed var retningen for mit ekspertiseområde sat — bortset fra, at jeg jo altså tegnede med samme finesse og autoritet som mindreårig.
SHIT! JEG tegner jo som en 8-årig!
Ligesom de fleste andre holdt jeg op med at tegne da jeg var omkring 8 år. Det betød, at da jeg startede med at bruge hurtig visualisering professionelt, så tegnede jeg som en 8-årig: Nuttet og farvestrålende, uden skelen til det, jeg efterfølgende lærte at beskrive som visuel retorik. Eller hvordan man klart og med autoritet kommunikerer visuelt.
I de færreste professionelle sammenhænge er autoritet umiddelbart sammenhængende med nuttede runde figurer i pangfarver der krammer. Nok nærmest det modsatte vil nogen mene.
Det har du nok selv tænkt, hvis du sidder med denne bog i hånden. Men hvad i alverden skal man gøre, når det er dér, man stoppede sin udvikling? Det er emnet for denne bog.
Træn mens du arbejder
Det jeg laver, kaldes visuel facilitering. Direkte oversat betyder det ”at hjælpe nogen med noget ved hjælp af nogle visuelle greb”. I mit virke betyder det mere præcist, at jeg hjælper professionelle med at tænke, analysere og samarbejde ved hjælp af hurtige skitser.
Ikke overraskende har jeg derfor fået en del træning i at tegne hurtigt. Jeg har i årenes løb fundet ikke så få fiduser til at pakke mest mulig information ned i simple visualiseringer. Og derfor har jeg udviklet en tegnestil som er lynhurtig og ikke helt så barnlig, som den var engang.
I dag er jeg en af Danmarks førende eksperter i at anvende hurtig visualisering til at understøtte refleksion, analyse og diskussion. Derudover hjælper jeg virksomheder med at engagere mennesker i læringsprocesser og innovationsarbejde.
Det gør jeg blandt andet med:
- Kurser i professionel visuel facilitering og systematisk innovationsarbejde.
- Analyseworkshops, hvor jeg hjælper virksomheder med at kortlægge komplicerede problemstillinger indenfor for emner som service design, digitalisering og forretningsudvikling.
- Visuelle fortolkninger af konferencer som hjælper deltagerne med at forstå og huske komplekse temaer.
Lær af mine mega kiksede & totalt wow-agtige erfaringer
Jeg har tegnet virkelig mange grimme tegninger siden min første aha-oplevelse med visuel facilitering. Og jeg har kæmpet med at lære at skrive stort og læseligt på alskens dårlige overflader. Men det er lykkedes. Og i dag har jeg det fedeste job man kan forestille sig. I alle fald hvis man elsker at skabe klarhed over komplicerede emner og skabe noget, som faktisk kan engagere mennesker i helt ustyrligt kedelige emner som kommunale strategiplaner eller undervisning om interessebaseret konflikthåndtering. For bare at tage et par eksempler fra min hverdag.
Denne bog er til dig, som gerne vil bruge visuel facilitering i dit arbejde, og gerne vil skyde genvej til en personlig stil, som kan hjælpe dig med at kommunikere komplicerede ting tydeligt og med autoritet.
Bogen er også til dig, som gerne vil skabe dig en karriere som visuel facilitator på fuld tid. Den er fyldt med eksempler og gode råd baseret på mine erfaringer.
For jeg HAR stået i en fredet bygning med ophængningsforbud, jeg HAR prøvet at mine sorte tusser løb tør midt i en konference og jeg HAR stavet forkert med kæmpestore bogstaver foran et internationalt publikum af fagfæller. Når du har læst denne bog, behøver du ikke gentage mine fejl.
Jeg har også lært at oversætte uldne oplæg til skarpe argumenter, at bruge humor og overraskelser til at vise nye perspektiver og at bruge forskellige visuelle genrer til at skabe et appetitligt overblik over komplicerede emner.
Når du har læst denne bog, er du godt på vej til også at kunne gøre det.
Men nu er det tid til at smøge ærmerne op og komme i gang for uden øvelse går den altså ikke!
God fornøjelse.