CASE – UNDERVISNING
Jeg oplever, at de unge får lettere ved at sætte ord på, og lettere ved at gå ind i de svære samtaler, når vi har noget visuelt foran os. Det er trygt for den unge at have noget fælles tredje at fokusere på, og det er rart for mig som rådgiver at kunne gøre svære spørgsmål mere overskuelige ved hjælp af simple modeller.
Medarbejder, Dit Rum
DIT RUM
Visualisering er et uundværligt dialogværktøj
Rådgivningscenteret Dit Rum hjælper unge, der vokser op med misbrug i nærmeste familie
Da personalet havde brug for at få støttet deres praksis med at bruge visuel facilitering, kontaktede de MIE NØRGAARD for et skræddersyet kursus. De ønskede at blive bedre til at bruge visuelle midler i rådgivning og undervisning. For eksempel til at kortlægge de unges problemer og til at skabe et fælles tredje, så samtalen forløber lettere. Eller til at inddrage små børn i svære samtaler med familien.
Dit Rums professionelle personale tæller blandt andet tidligere lærere, sundhedsfagligt personale og psykologer, og de bruger alle flittigt hjemmelavede modeller, som støtte for deres samtaler i rådgivningen.
- Til den svære snak om, hvordan en forælders misbrug påvirker familien.
- Til at få et overblik over tankemylderet.
- Til at analysere en situation, som ser helt håbløs ud.
Og meget, meget mere.
Visuel støtte til undervisning og samtale
I dag har Dit Rum sine egne visuelle modeller, og personalet kan selv skabe nye. Modellerne kan bruges af alle medarbejderne, og de bliver brugt til at:
- Understøtte samtalerne med de unge.
- Hjælpe medarbejderne forventningsafstemme med brugerne i starten af et forløb.
- Støtte den undervisning af fagpersonale på skoler og i sociale tilbud, som Dit Rum står for rundt om i Danmark.
Tegninger får politikerne i tale
At vokse op med misbrug i familien er et stort tabu. Det er forbundet med skyld og skam for de unge og deres forældre. Misbrug er ikke et simpelt problem, for det skaber en lang række negative følgevirkninger i den unges liv, og det kan være svært at forstå hvad årsagen er.
Derfor arbejder Dit Rum med at uddanne fagfolk og påvirke politikere i hele landet, så det bliver lettere at samarbejde i regi af det offentlige system.
Dit Rum har udgivet to små bøger med råd til lærere og forældre. Hæfterne indeholder en række satiriske situationstegninger, som Mie har lavet på baggrund af de unges fortællinger.
Og tegningerne kan noget helt særligt i forhold til Dit Rums arbejde. Med satire provokerer de og løser op for snak på en måde, som tekst ikke kan. De overdrevne hverdagssituationer viser kompleksiteten af problemerne og hjælper med at holde fokus på de konkrete mennesker frem for systemet.
Dit Rum bruger blandt andet tegningerne, når de skal udfolde problematikken for politikere og andre beslutningstagere.
Hvor bruger vi visuel facilitering?
Du er nysgerrig. Selvfølgelig er du det.
Hvad er det for virksomheder som får hjælp af en visuel facilitator. Og til hvad helt præcist?
Læs vores cases og få ideer til hvordan du kan bruge visuel facilitering til at styrke din tænkning og kommunikation.
Kontakt MIE NØRGAARD
Drop snakkemøderne – kom hurtig og effektivt i gang!
Kontakt MIE NØRGAARD og få hjælp til din visuelle procesfacilitering.
Vi laver kurser for både danske og internationale virksomheder bl.a. indenfor områderne it-udvikling, forvaltning og ledelse.