Guidelines: Boost din workshop med grafisk facilitering

Analysen i forskningsartiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) leder os til at konkludere, at grafisk facilitering rummer gode muligheder for at skabe en atmosfære i professionelle læringssituationer, som inviterer deltagerne til playful participation.

17 A0 posters blev det til på KLs Teknik & Miljø'16. De er klar til at ryge ud i deltagernes postkasser allerede dagen efter for at sikre at oplevelse og læring bliver fordøjet.

Grafisk facilitering er produktionen er hurtige tegninger under for eksempel et møde. Teknikken bruges til at støtte hjernens aktivitet og hjælper mennesker reflektere, diskutere og dele viden. På billedet ses en serie A0 posters fra KLs Teknik- og Miljøkonference 2016.

Læs disse korte artikler først, hvis du har brug for at blive skarp på forskernes brug af begreber som playful og grafisk facilitering & sketching.

Den grafiske facilitator optræder i casebeskrivelsen som en facilitator for ny tænkning, og de fysiske sketches er vigtige redskaber i processen, fordi de aktiverer den menneskelige hjerne i refleksion, fortolkning og dialog. Læs om baggrunden for artiklen her.

I artiklens konklusion opsummerer forfatterne resultaterne i følgende 5 guidelines, som praktikere kan bruge til at kvalificere deres arbejde.

  1. Brug pen og papir eller andre lo-tech materialer. De støtter lynhurtig produktion af sketches i store mængder og er permanent tilstede i læringsrummet i modsætning til for eksempel en powerpointpræsentation, hvilket betyder at ’bliver hængende’ og løbende delt og repeteret i pauser. Endelig understøtter det fysiske format underviserne i en dynamisk og fleksibel undervisningsstil.
  2. Brug humoristiske metaforer eller re-framing af argumenter til at understøtte en afslappet og nysgerrig atmosfære blandt deltagerne. Sådan en atmosfære er præmissen for playful participation.
  3. Gør plads til kritiske kommentarer til sketchene for at understøtte refleksion, undersøgelse og diskussion af vigtige læringspointer.
  4. Hvis den grafiske facilitering forløber over flere møder eller workshops, så indled en løbende dialog med undervisere og andre interessenter for at diskutere eventuelle ændringer i praksis baseret på observationer og feedback fra deltagerne. Denne dialog skal sikre at den grafiske facilitering støtter bedst muligt op om mødernes formål.
  5. Gør sketchene tilgængelige i digitalt eller andre appetitlige formater efter workshoppen. Dette sandsynliggør at læringspointerne bliver delt, repeteret og husket af deltagerne.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Stærke visualiseringer booster playful participation

I artiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016) undersøger vi forbindelsen mellem grafisk facilitering og playful participation i workshops. Mere præcist undersøger vi, hvordan grafisk facilitering kan anvendes af en professionel foran at publikum for at støtte deres oplevelse af nogle af de neurologiske effekter som design sketching kan have på menneskets tænkning og reflektion.

Figure_3

I artiklen beskriver vi hvordan brugen af re-framing og humor er langt vigtigere end en klassisk ‘pæn’ streg, når grafisk facilitering skal bruges til at støtte en ‘playful’ atmosfære på et møde. Billedet viser en hurtig re-framing af kundens værdi om at ‘gøre mere end forventet’. Pointen er overdrevet og overraskende, og det er netop den kvalitet, der skaber dialog og hjælper hukommelsen.

Er du ikke lige helt up to speed med hvad design sketching er for et felt, så læs her inden du fortsætter.

Vi opsummerer vores analyse i praktiske guidelines, som skal hjælpe praktikere forstå værdien af forskellige kvaliteter ved den grafiske facilitering som for eksempel hvilke materialer, der anvendes, at stilen er håndtegnet og personlig, og at der anvendes metaforer som re-framer læringspointerne på en morsom eller provokerende måde.

I artiklen re-kontekstualiserer vi praksis for design sketching for at understøtte en playful atmosfære i en serie. Sketching er en måde at arbejde på, som bygger på værdier der også forbindes med begrebet playful. I vores case bliver grafisk facilitering anvendt for at introducere og demonstrere disse værdier i seks workshops hos en stor dansk entreprenør. Den grafiske facilitator påvirker altså adfærden med sit eksempel.

Baseret på en analyse og diskussion af casen konkluderer vi, at de materielle kvaliteter—brugen af papir og pen—samt hurtig real time produktion af tegninger hjælper deltagerne engagere sig mentalt og underviserne bruge skitserne på en måder der gør deres undervisning mere fleksibel og levende.

Udbredt brug af humor og metaforer synes desuden at invitere deltagerne til at diskutere og fortolke læringspointer på en uhøjtidelige måde undervejs og efter en workshop. Studiet viser også, at kontekstualisering af læringspointer med morsomme eller provokerende metaforer betyder at deltagerne i højere grad deler viden og diskuterer, og samtidig bedre husker, hvad de har lært og oplevet.

Den grafiske facilitator har massiv indflydelse på energien i et læringsrum. Hvis du vil læse 5 praktiske råd som hjælper dig opnå playful participation med grafisk facilitering, så læs mere her.

Klik her for en hurtig begrebsoversigt, der hjælper dig forstå hoved- og underkategorier indenfor visuel retorik.

Referencer:

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Forskning: Sketching er central for nye ideer

Denne artikel refererer på dansk hovedtrækkene i forskningsfeltet omkring design sketching, der ligger til grund for artiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard 2016). Se her for en kort gennemgang af forskning der kobler begrebet playfulness med humor og ny tænkning.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Den centrale pointe med sketching er, at menneskets hjerne simpelthen tænker anderledes når når tale eller tænkte ord omsættes til billeder. Den, der selv sketcher bliver tvunget til at tænke rundt om et emne på en helt anderledes måde end man plejer, men får hjælp fra sin egen tegning, der ‘taler tilbage’ (i fagsproget ‘back talk’). Denne praksis fra designfeltet har inspireret praktikere indenfor grafisk og visual facilitering til at gå forrest med hurtig produktion af skitser på for eksempel møder for at  inspirere til et mere effektivt læringsmiljø. Eksemplet er mit eget forsøg på at forstå en tekst om forretningsstrategi med en række hurtige skitser der re-framer pointerne.

På designfeltet forstås begrebet sketching oftest som produktionen af papirskitser af den type, der er beskrevet af (Goldschmidt, 1991; Goldschmidt, 2003) men i praksis kan skitser (på engelsk: sketches) tage mange former.

Microsofts berømte designer og forsker Bill Buxton (2007) bruger begrebet sketching til at beskrive en hvilken som helst repræsentation af ide/koncept, som kan anvendes til at få nye ideer, udvikle gamle eller tænke om velkendte fænomener på nye måder. En sketch kan derfor være en tegning på papir, en genstand/model, eller en fysisk gennemspilning af —for eksempel— et interaktionsdesign. (Note: det mest almindelige i ITdesign-fagene er at bruge de engelske begreber sketch og sketching. De traditionelle designfag som arkitektur og industrielt design bruger primært de danske termer skitse og skitsering) 

Designere sketcher altså for —både billedligt og bogstaveligt— at se ting på nye måder.

Dette inkluderer blandt andet fysiske former, som kan skitseres i digitale/fysiske 3D modeller, interaktionsformer som kan skitseres med mock-ups og materialeeksperimenter og brugskontekst, som kan skitseres i ’enactment’-tenikker som Forum Teater (Newell et al., 2006) eller bodystorming (Oulasvirta et al., 2003).

Uanset hvilke materialer en sketch er lavet i, er selve handlingen at sketche et redskab, der støtter idegenerering (ideation) og undersøgelsen af disse ideer. Af samme grund understøtter sketching det begreb som Donald Schön (1983) beskrev som reflection in action, fordi sketching forudsætter en løbende dialog mellem sketchen og den, der sketcher. I (bygge-)arkitekturfaget er dette fænomen kendt som backtalk (Goldschmidt, 2003).

Sketching består af en række valg, der hjælper menneskets hjerne frame og re-frame et emne (Paton & Dorst, 2011). Udover at hjælpe med reflection in action og framing af ideer bliver sketching også anvendt af designere som støtte for at tale om, dele og huske deres ideer (Ferguson, 1992; McGown & Green, 1998; Ullman, Wood, & Craig, 1990).

Begrebsmæssigt adskilles sketching (tænkning) fra prototyping (test) i for eksempel IT-udvikling, hvorimod mennesker, der ikke er opmærksomme på denne sondring ofte bruger prototyping som dækkende for både tænkning og test, eller introducerer begrebet pretotyping som noget der—muligvis—svarer til sketching.

Designere: provokation er et arbejdsredskab

Designere bruger også provokation til at drive diskussion og hjælpe kolleger og brugere se ting på nye måder. I participatory design, for eksempel, bruger man provotypes som et provokerende redskab, der udfordrer kolleger eller interessenters antagelser (Boer & Donovan, 2012).

I critical design bruges provokation til at hjælpe forbrugere reflektere over de værdier og udfordringer, der følger med nye hverdagsteknologier (Dunne, 2005; Dunne & Raby, 2013), eller udfordre den ideologi, som et bestemt design repræsenterer.

En teknik beskrevet af Nørgaard (2011 og 2012) anvender humor og ekstreme situationer til at dokumentere og provokere til diskussion for at hjælpe mennesker analysere udfordringer og booste ny tænkning. Den fysiske beskaffenhed, indholdet og det faktum af skitserne var tydeligt håndtegnede betyder tilsyneladende at hjælper fremmede komme i snak (for mere information om tickets to talk-fænomenet, se Sacks 1992). Forklaringen kan findes i hjerneforskningen, som viser, hvordan den menneskelige hjerne er langt mere aktiv, når vi ser nogen tegne live frem for når vi ser færdiglavede illustrationer. Andre studier viser hvordan menneskers evne til at lave hurtige associationer forbedres, når de ser nogen tegne live (Brown 2009).

Nye praksisser springer frem

Selvom sketching er en temmelig fasttømret disciplin i IT-udvikling, design og arkitektur, så har andre områder taget inspiration herfra og udviklet deres egne praksisser. Én praksis er beskrevet som graphic facilitation eller grafisk facilitering på dansk (Sibbet 2001 og 2008). Grafisk facilitering er inspireret af den måde arkitekter og designere arbejder med skitsering på (i sagens natur nævner Sibbet ikke IT-fagene, da Bill Buxtons ikoniske værk om sketching i IT-design først bliver udgivet i 2007) og beskriver en praksis for facilitering af store grupper, hvor visualiseringer anvendes til at støtte tænkning, refleksion og hukommelse (Sibbet 2001). Grafisk facilitering stammer fra et netværk af amerikanske konsulenthuse som Interaction Associates og The Grove Consultants og har siden 1970’erne spredt sig globalt.

Hvad sker der med hjernens aktivitet og engagement når hurtigvisualisering anvendes i en workshop?

References

Boer, L., & Donovan, J. (2012). Provotypes for participatory innovation. Designing Interactive Systems, DIS2012, June 13-15th, Newcastle, UK.

Brown, S. (2009). Play: How It Shapes the Brain, Opens the Imagination, and Invigorates the Soul. Penguin Group

Buxton, B. (2007). Sketching User Experiences – Getting the Design Right and the Right Design. San Fransisco, Morgan Kaufmann.

Dunne, A. (2005). Hertzian Tales: Electronic Products, Aesthetic Experience, and Critical Design. MIT Press.

Dunne, A. & Raby, F. (2013). Speculative everything: Design, Fiction and Social dreaming. The MIT Press

Ferguson, E. S. (1992). Engineering and the mind’s eye. Cambridge, MA, MIT Press.

Goldschmidt, G. (2003). The Backtalk of Self-generated Sketches. Design Issues, 19 (1), 72-88.

Goldschmidt, G. (1991). The Dialectics of Sketching. Creativity Research Journal, 4 (2), 123-143.

McGown, A., & Green, G. (1998) Visible ideas, informational patterns of conceptual sketch activity. Design studies, 19, 431-453.
Newell, A. F. ; Morgan, M. E. ; Gregor, P. and Carmichael, A. (2006). Theatre as an intermediary between users and CHI designers, CHI 2006 Montreal, Quebec, Canada, 22-27 April, pp.111-117.

Nørgaard, M. (2011). Using extreme sketching to help reflections on business. Proc. PINC, Participatory Innovation Conference 2011, (pp. 341-345), Sønderborg, Denmark.

Nørgaard, M. (2012) Using extreme sketching in creative business modelling. Cumulus conference proceedings, Santiago Chile.

Oulasvirta, A.;Kurvinen, E.; Kankainen, T. (2003). Understanding context by being there, case studies in body storming, Personal Ubiquitous Computing, 7 (2), 125-134.

Paton, B. & Dorst, K. (2011). Briefing And Reframing: A Situated Practice. Design Studies, vol. 32, no. 6, pp. 573-587.

Sacks, H. (1992). Lectures on Conversation. Oxford, Basil Blackwell.

Schön, D.A. (1983) The reflective practitioner – how professionals think in action. Basic Books.

Sibbet, D. (2001). A Graphic Facilitation Retrospective. Adapted from presentation at the International Association of Facilitators The Art and Mastery of Facilitation – Navigating the Future IAF Conference, 2001, May 16-20, Minnesota.

Sibbet, D. (2008). Visual intelligence: Using the Deep Patterns of Visual Language to Build Cognitive Skills. Theory Into Practice, 47, pp 118-127.

Ullman, D., Wood, S., & Craig, D. (1990). The Importance of Drawing in the Mechanical Design Process. Computers & Graphics, 2, pp. 263-274.

Ny tænkning er tæt beslægtet med playfulness og humor

I forskningsartiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard, 2016) beskriver forfatterne hvordan hurtige visualiseringer blev brugt til at forbedre oplevelsen og læringsudbyttet i en serie workshops i dansk erhvervsliv. Resultaterne bliver desuden specifikt diskuteret for at undersøge hvordan hurtigvisualisering kan bruges til at øge playful participation i en professionel læringssammenhæng.

Eksempel på brug af humoristiske metaforer i lynvisualisering. Udsnit af whiteboard fra workshop.

Eksempel på brug af humoristiske metaforer i lynvisualisering. Udsnit af whiteboard fra workshop.

Begreber som play og playfulness bliver naturligt associeret med barndommen, men voksne leger også, og kan få meget nytte af at gøre det (se for eksempel Sutton-Smith, 1997; Brown, 2009; Bateson & Martin, 2013).

Playfulness betegner en positiv følelsesmæssig tilstand som driver kreativitet og innovation, og hjælper mennesker tænke anderledes (Bateson & Martin, 2013, p.5).

I forskningsartiklen Playing with Ideas (2011), undersøger Patrick Power hvad begrebet playfulness betyder i relation til voksne og kreativitet. Han binder humor sammen med oplevelsen af playfulness med ordene:

“We are all familiar with established patterns, with habitual, lazy, or cliched ways of perceiving, thinking, and feeling. Humor often relies on incongruity, on disrupting pattern and expectation (…) Through wit and humor, we can disrupt the basis by playfully switching perspectives, by collapsing categories, by creating fresh blends and unexpected connections, and by confounding expectations.” (Power, 2011, p. 308).

Ordene vækker genklang til fysikeren og psykologen Edward De Bono, som er verdensberømt for sine arbejder om metodisk tænkning (se for eksempel De Bono 1972 and 1990).

Med sin påstand om, hvordan playful activities påvirker vores følelser ved hjælp af associationer og metaforer, skitserer Power en forbindelse fra playful activities til arbejdet med hurtige visualisering (Power, 2011). Evnen til at associere lynhurtigt er nemlig central, for den person der skal visualisere, og endnu mere hvis vedkommende arbejder med hurtigvisualisering hvor nødvendigheden af hurtige ideer ofte resulterer i ekstreme motiver og metaforer. Se flere eksempler her.

Hvordan hænger playfulness sammen med sketchingpraksis fra designverdenen?

Læs mere om hvordan du med simple greb kan booste playful participation i møder og workshops.

References

Bateson, P. & Martin, P. (2013). Play, Playfulness, Creativity and Innovation. Cambridge University Press

Brown, S. (2009). Play: How It Shapes the Brain, Opens the Imagination, and Invigorates the Soul. Penguin Group

De Bono, E. (1990). Lateral thinking: creativity step by step. New York, Harper Collins.

De Bono, E. (1972). Po: Beyond Yes and No. Penguin Books.

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Power, P. (2011). Playing with Ideas: The Affective dynamics of creative play. American Journal of Play, 2011, p. 288-323.

Sutton-Smith, B. (1997). The Ambiguity of Play. Cambridge, Mass: Harvard University Press, 2nd edition.

Hvorfor playful participation i workshops og møder?

Overalt mødes mennesker for at lære, tænke og blive inspireret af andre. Vi deltager i møder, konferencer og workshop som aldrig før, på trods af at en hurtigvoksende industri med fokus på ’return on meeting investment’ synes at foreslå, at —i alle fald noget af— den tid er spildt.

I forskningsartiklen Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops (Hautopp & Nørgaard, 2016) beskriver forfatterne hvordan hurtige visualiseringer blev brugt til at forbedre oplevelsen og læringsudbyttet i en serie workshops i dansk erhvervsliv. Resultaterne bliver desuden specifikt diuskuteret for at undersøge hvordan hurtigvisualisering kan bruges til at øge playful participation i en professionel læringssammenhæng.

Artiklen er endnu ikke offentliggjort, men i denne blog post kan du læse nogle af hovedpointerne fra studiet samt grave dig ned i hvorledes hurtigvisualisering forholder sig til læring og tænkning.

Forskning: visualiseringer bidrager med uovertrufne egenskaber i kommunikation

I den vestlige kultur har vi traditionelt tillagt det talte og skrevne ord den højeste værdi betragtet visuelle repræsentationer som mindre autoritære måder at inspirere og formidle ideer på (for en specifik diskussion se for eksempel Mirzoeff 2002 og Foss 2004).
Forskning i kommunikation og semiotik (læren om tegn for eksempel i forbindelse med menneskelig tankevirksomhed)
har imidlertid vist, at visualiseringer kan tilføje betydelig værdi til det talte og skreven ord (Mirzoeff, 2002). Det skyldes at de i modsætning til talte og skrevne ord anvender et fysisk rum til at kommunikere overblik. Kress forklarer det således:

“Image is founded on the logic of display in space; writing (and speech even more so) is founded on the logic of succession in time. Image is spatial and nonsequential; writing and speech are temporal and sequential. This is a profound difference and its consequences for representation and communication are now beginning to emerge in this semiotic revolution” (Kress 2000, p.339).

I kølvandet på vores opdagelse af at visualiseringer kan hjælpe vores hjerner anderledes end ord, er anvendelsen af tegning til at forbedre læring og kommunikation begyndt at dukke op i forskellige arbejdssammenhænge.

Afhængigt af fagfeltet kan man støde på begreber som visual facilitering, sketchnoting, mind-mapping, grafisk facilitering, graphic recording, scribing og rapid visualization. De fleste af disse ville kunne forstås som hørende under visuel retorik, altså kommunikation der anvender visualiseringer til at vække følelser hos en modtager for at gore indtryk.

For en praktikers beskrivelse af de oplevede forskelle på de mange underkategorier indenfor hurtigvisualisering.

Er du nysgerrig efter at lære hvad begrebet playfulness egentlig dækker, og hvordan det påvirker menneskers tænkning, så læs videre her.

Referencer:

Foss, S. (2004) Framing the study of visual rhetoric: Toward a transformation of rhetorical theory. In Hill, C.A. and Helmes, M. (eds.) Defining Visual Rhetorics. Lawrence Erlbaum Associates inc.

Hautopp, H. & Nørgaard, M. (2016) Playful Participation. How pen, provocation & a personal touch boost user engagement in workshops. Submitted for publication.

Kress, G. (2000). Multimodality: Challenges to Thinking about Language. Teachers of English to Speakers of Other Languages, Inc. (TESOL), 34, No. 2, pp. 337-340

Mirzoeff, N. (2002). The Visual Culture Reader. Routledge (2nd ed.)

 

Derfor hænger at SE ting på en ny måde sammen med NYtænkning

Galileo opfandt ikke teleskopet. Det var heller ikke ham, der først rettede det mod himlen, men han var den første, der månen som andet, end en flad tallerken.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og give dig nye tanker. Dette er min sketchbog, ikke Galileos.

Måske var det fordi Galileo var en erfaren maler, at han så skyggerne og formerne på månens overflade som bevis for, at tallerkenen på himlen i virkeligheden var en 3-dimensionel form. I alle fald han månen anderledes end alle andre før ham, og konkluderede derfor også helt anderledes.

Og derfor er det Galileo vi husker, og ikke de tre hollandske optikere, der rent faktisk opfandt teleskopet, eller englænderen Thomas Harriot, der allerede i sommeren 1609 sad med sketchbog & teleskop og betragtede himmeltallerkenen på nært hold.

Alle har brug for at kunne tænke ‘ud af boksen’

De store spring i vores forståelse af verden kommer fordi eet menneske har set det velkendte på en ny måde. Efter sigende er det ofte den begrundelse som dommerne i Nobelpris-komiteen giver, når de deler de prestigefylde forskningspriser ud.

Vi har alle godt af at blive udfordret på vores forståelse af det velkendte – det er svært, men man kan træne sig til at blive bedre.

Jeg bruger for eksempel min tusch til at provokere mennesker til refleksion fordi de – helt bogstaveligt – ser det velkendte på en ny måde, når det bliver serveret i streg.

Tegninger er værdifulde fordi de taler til øjet og hjernen på en helt anden måde end ord. De appellerer til opmærksomheden og vækker følelser. Og kombineret med humor, personlighed og holdning, så har man en retorisk cocktail, der effektivt sætter gang i både tanker og dialog.

Lynsketching hjælper analyse af empiri

Hvis du er nysgerrig på, hvordan tegning og sketching kan bruges til at sætte gang i nye tanker, så læs for eksempel om hvordan Dansk BiblioteksCenter bruger lynsketching for at støtte analyse, dialog og hukommelse når de laver it-udvikling og brugerinddragelse.

Vil du blive bedre til at tænke nyt & ud af boksen? Med træning kan du sagtens booste din innovationsevne, også selvom du er rusten.

3 råd til værdifuld brugerinddragelse

Brugerinddragelse, brugerinvolvering, borgerinddragelse, co-creation, samskabelse, participatory design…

Alt efter, hvor du fagligt hører hjemme, vil du nikke genkendende til nogle af ordene ovenfor. Og måske har du endda også på et tidspunkt ytret til dine kolleger: “Det skal vi ha noget af!” Fordi det er moderne. (Her er undtagelsen)

Faktisk er brugerinddragelse så moderne, at det er blevet et dogme. I dag er der ikke nogen, der vil lægge navn til ikke at involvere brugerne, når man laver noget nyt.

Brugerinddragelse kan være vanvittigt værdifuldt i design og udvikling, men i praksis bliver virkelig mange ressourcer går spildt, når folk i bedste mening tager diktat frem for at høste inspiration. Eller holder tamme workshops i samskabelsens navn – workshops hvor resultaterne er overfladiske og – måske endnu værre – giver deltagerne en falsk fornemmelse af at bestemme og sætte fingeraftryk.

3 konkrete råd til brugerinddragelse

Der er masser af nyttige greb fra den visuelle facilitators værktøjskasse, som kan styre og inspirere processer. Vi bruger ofte skræddersyede designbøger og skabeloner når vi laver brugerinddragelse og workshops.

Der er masser af nyttige greb fra den visuelle facilitators værktøjskasse, som kan styre og inspirere processer. Vi bruger ofte skræddersyede designbøger og skabeloner når vi laver brugerinddragelse og workshops.

  1. Før I går i gang med at planlægge en work camp eller noget i den stil, så tag lige temperaturen på situationen. Er I ude efter inspiration eller klare krav? Der er temmelig stor forskel på at involvere brugere i design af en legeplads og i design af et system, der analyserer blodprøver.
  2. Informer brugerne om, hvad I vil have input på. I skal ikke spilde tiden på at diskutere blueprintet, hvis bygningen allerede er opført. Det er måske klart for dig, men ikke for dem, du vil invitere.
  3. Hjælp deltagerne med at producere godt output som kan overdrages til andre. Brugerne skal kunne se, hvad de har bidraget med. Og ikke kun i form af en væg med 800 ulæselige post-its med løsrevne banaliteter som ‘brugervenlighed’. Synlighed om det konkrete output hjælper også jer opsummere og verificere om I har forstået brugerne korrekt. “Der er en post-it med ordet ‘brugervenlighed’. Hvad betyder brugervenlig for dig? Er der noget af det du har set, som du vurderer er ‘uvenligt’?”

Hvad har sketching med brugerinddragelse at gøre?

Sketching er et samlebegreb for de teknikker designere bruger til at tænke med. Både når de tænker med sig selv og når de tænker sammen med andre. De bygger modeller, tegner, undersøger materialer, sætter elektronikkomponenter sammen og skuespiller brugsscenarier. Og det er helt anderledes, end hvis de satte sig ned og skrev.

Simple tegninger på væggene kan hjælpe med at skabe en fælles forståelse. Det er vigtigt at tegningerne er hurtige og umiddelbare - de må ikke være så fine at man ikke tør kritisere indholdet.

Hurtige sketches hjælper dig med at spørge ind til hvad brugerne mener. Det er vigtigt at tegningerne er hurtige og umiddelbare – de må ikke være så fine, at man ikke tør kritisere indholdet.

Brugerinddragelse handler også om at tænke. Og om at forstå. Derfor er en teknik som hurtigvisualisering nyttig, når man laver brugerinddragelse. Det er let at engagere folk i samtale (læs om visuel retorik og hvorfor det virker), og der er mange ting, som bliver mere tydelige, når man skal visualisere dem. I dag taler mange virksomheder for eksempel om ‘digitalisering’. Men få er specifikke med hvad de præcist forestiller sig skal digitaliseres, og hvorfor. Pludselig kan man opdage, at nogen mener skanning af post til PDF og andre om automatisering ved hjælp af algoritmer. Har du overvejet, hvad folk tænker når de hører ordet ‘innovation’? Visualiseringer kan bruges til at etablere en fælles forståelse. “Når nu du siger digitalisering, hvad kunne jeg så for eksempel tegne? Hvad er konteksten?” 

Hurtige sketches og skabeloner styrer arbejde og energi

Hurtige visualiseringer gør det lettere at skabe overblik over et stort materiale (lær nogle nyttige tricks her). Vi deltog engang på en workshop, hvor målet var 100 ideer på kort tid, og styrede gruppearbejdet med skabeloner og hurtige visualiseringer. Tegningerne fyldte rummets vægge og osede inspiration ned i grupperne, og skabelonerne holdt deltagerne til ilden.

Det skal være nemt at bidrage med for eksempel indsigter om målgruppe, investering, partnere osv., og gode skabeloner sænker tærsklen for at deltage og reducerer den tid deltagerne bruger på at snakke om alt mulig andet.

Læs mere om at få designinspiration fra børn med skabeloner og veldesignede opgaver.

Værdifuld brugerinddragelse i praksis

Børn kan fantasere, tænke skævt og være energiske. De kan være en gave til designere og udviklere, når man skal lave produkter der omhandler børn. Men ligeså gavnligt og inspirerende det kan være, lige så uoverskueligt og bekosteligt kan det også være, hvis man kommer forkert fra start.

Ordene stammer fra Aviaja Borup Lynggaard (Ph.D.) fra Child Experience Design, og handler om at inddrage brugerne i designarbejdet.

Men hvordan arbejder man egentlig fornuftigt med inddragelse af børn som partnere i designprocesser? (Læs også om hvordan du skaber dialog med sketching)

Brugerinddragelse med gennemtænkte props og skabeloner 

book_article_kidsntween

Box-kit 1 er designet til at sætte gang i ideerne. Metaforer og props hjælper børnene tænke som professionelle designere. Begreber som ‘defamiliarization’ og ‘juxtaposition’ vækker ikke genklang hos en 10-årig, men de kan sagtens se, at de ændrer et rum, når de smider en plasticdinosaurus ind i skalamodellen.

Kids ‘n’ Tweens Lifestyle er et praktisk forskningsprojekt, som fokuserer på at opbygge viden og kompetencer, der støtter design af innovative og oplevelsesorienterede tilbud til børn og unge.

MIE NØRGAARD var med til at designe rammerne for brugerinddragelsen på BillundSkolen.

Udfordringen var, at hverken børnene eller deres lærere havde nogen træning i at håndtere en opgave som “Hvordan skal fremtidens legeplads se ud?”

En almindelig fejl, når folk laver brugerinddragelse er, at brugerne sidder på deres røv langt fra konteksten og skal udtænke store ideer på kommando. Men det er ikke sådan en professionel designproces fungerer! Brugerinddragelsesprocesser skal designes benhårdt, og man skal hjælpe brugerne, så de kan bidrage med noget værdifuldt. (Mie Nørgaard, Ph.D.)

Fra vores arbejde med inddragelse af børn i udvikling af skolens udeområder har vi blandt andet lært værdien af at konkretisere den professionelles designers færdigheder gennem props. Til undersøgelserne i forskningsprojektet producerede vi lækre ‘box kits’, der indeholdt materialer, som hjalp børnene med at arbejde praktisk med designkompetencer som modelbygning, empati og samenstilling af overraskende elementer.

En lækker designbog hjalp med forskellige skabeloner børnene igennem registrering, analyse og idegenerering.

En lækker designbog hjalp med forskellige skabeloner børnene igennem registrering, analyse og idegenerering.

Børnene anvendte de forskellige props i en række opgaver, som førte dem gennem registrering, analyse og idéproces hen mod løsninger med rod i hverdagen.

Opgaverne blev præsenteret i en skræddersyet designbog, som børnene løbende fyldte noter, tegninger og billeder i. Bogen var en praktisk måde at invitere børnene til at bidrage – den var appetitlig og lige til at gå til med sin skabelonagtige struktur.

Designbogens håndtegnede udtryk og dens opbygning omkring skabeloner til registrering, analyse og ideer, gjorde det let for børn og lærere at arbejde som professionelle designere.

Det kan være svært at håndtere en åben designproces, og ofte kan man som designer ikke rigtig bruge de input, man får efter en proces med ufokuseret brugerinddragelse. De designbøger vi stod med efter at 12 børn havde fyldt dem med tegninger, fotos, annotationer og materialer var en drøm!!! De var inspirerende og fyldt med vigtige indsigter – Det er det man som designer har brug for. Ikke 800 post-its hvor der står “legepladsen skal være sjov”. (Mie Nørgaard, Ph.D.).

Hos Kids ‘n’ Tweens kan du finde en designbog til gratis download eller inspiration.

Du kan også læse mere om resultaterne af de mange forskningsaktiviteter i bogen I Øjenhøjde – metoder og værktøjer til ligeværdig inddragelse af børn i designprocessen som er udgivet af Spinderihallerne i Vejle. 

Her er 3 gode råd, når du skal designe rammerne for brugerinddragelse. Du kan også læse om vores erfaringer med brugerinddragelse med mennesker med udviklingshæmning.

Gratis malebog til regnvejrsdage

På opfordring fra Uglestuen har jeg lagt nogle ark med tegninger op som malebog. Jeg føjer til løbende, så hold øje i ny og næ.

Monkey

Uglestuen tog glad imod et fejloplag af min undervisningsbog til kurset Visuel Kommunikation på Arbejdspladsen. Det er de letteste karmapoint jeg nogensinde har hevet hjem! Nu har jeg lavet nogle forskellige ark med tegninger som alle frit kan downloade lovligt.

Boost din innovationsevne med systematisk træning

Folk har de mest mystiske misforståelser af, hvad begreber som 'kreativ' eller 'innovativ' betyder i praksis i hverdagen.

‘Kreativ’ og ‘innovativ’ er nogle af de allermest efterspurgte egenskaber hos danske medarbejdere. Underligt nok synes ingen at tage alvorligt, at det faktisk er noget man kan booste radikalt med systematiske øvelser og udfordringer til hjernen.

Danske og udenlandske virksomheder bliver ofte spurgt, hvilke egenskaber og færdigheder de finder særligt væsentlige hos eksisterende og fremtidige medarbejdere.  

Svarene samler sig i en top-5 liste, og én færdighed er altid med på listen: Evnen til at tænke kreativt, innovativt, disruptivt eller ’ud-af-boksen’ (læs hvorfor medarbejdere der kan visualisere er mere værdifulde). Kært barn har mange navne.

Når de samme virksomheder bliver spurgt, hvor mange dage og kroner de investerer i at lære deres medarbejdere disse væsentlige færdigheder, så er svaret – for rigtig manges vedkommende – det samme, nemlig: ”0”.

Det virker umiddelbart ret paradoksalt så lidt ønske og handling følges ad.

Kreativitet kan trænes systematisk

To væsentlige forklaringer på uoverensstemmelsen ser ud til at være:

Vi antager, 1) at evnen til at tænke kreativt/innovativt ‘er derinde’ og at eksempelvis en invitation til at brainstorme er nok til at få den frem og 2) at evnen til at tænke og handle kreativ/innovativ er bestemt af generne og enten er noget man bare har eller ikke har. Der er altså ikke noget at gøre, man må lære at leve med det, man har fået.

Begge disse antagelser ser – heldigvis – ud til at være forkerte.

Evnen til at tænke kreativt og innovativt kan, som stort set enhver anden færdighed, tillæres og trænes. Alle kan altså træne sig til at blive bedre, ligesom at lære sprog eller bilkørsel. Kreativitet er nemlig ikke noget ”man har”, men noget ”man gør”.

Og de seneste års videnskabelige undersøgelser indenfor neurologi og psykologi viser klart, at kreativitet/innovation ikke er bare én færdighed, men et sæt af færdigheder, der kan læres, trænes og forfines.

Kom nu i gang! – Kravet om innovation forsvinder ikke

På kurset Skab løsninger der rykker…med vilje får deltagerne mulighed for at lære, træne og anvende en lang række teorier, mindsets og konkrete øvelser og værktøjer, der alle direkte understøtter deltagernes evne til at tænke og agere mere innovativt, kreativt og udviklende på sin arbejdsplads.

Vi starter et ambitiøst forløb 8. september, og mangler stadig nogle deltagere, for at kunne starte med bravour. Kom nu i gang – vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken udfordring du skal pakke i træningstasken. For du kan bide dig selv i næsen på at kravet medarbejdernes innovationsevne ikke forsvinder på denne side af næste istid.