Hvad er forskellen på visuel facilitering og grafisk facilitering?

Begreber_overblikKært barn har mange navne, men når det handler om produkter, som kan tilføre din virksomhed værdi, er det noget rod, at det er så svært at få overblik over de mange begreber.

På stående fod kan jeg nævne følgende begreber, som kunder bruger til at beskrive anvendelsen af visuelle virkemidler til at kommunikere, give overblik, inspirere og invitere til dialog: Visuel facilitering, grafisk facilitering, graphic recording, live illustration, real time illustration og stand-up illustration.

Men de betyder ikke det samme, og hvis du skal blive bedre til at vurdere, hvad der skaber værdi for dig, så skal du kende forskellen.

Hvad er Visuel facilitering?

Visuel facilitering beskriver anvendelsen af visuelle virkemidler til at facilitere – at gøre noget lettere for nogen. Begrebet bliver oftest brugt om ’live’ eller real time illustration, men det spænder også over præfabrikerede illustrationer og skabeloner, fysiske modeller og korte film (du kender dem som film, der kombinerer en fortæller med billeder af en hånd, der tegner hurtigt, men de kan også anvende simpel animation og stop-motion).

Formålene med at anvende en visuel facilitator kan være mange. Ofte ønsker kunder at styre en proces, give faglige indspark/kritik på en konference, eller invitere/provokere til en dialog om et emne, for eksempel som led i brugerinddragelse.

Hvad er Grafisk facilitering?

Grafisk facilitering er en underkategori af visuel facilitering. Det dækker kun produktionen indenfor grafikerens arbejdsområde, nemlig de tegnede illustrationer, som kan være præfabrikerede, men oftest er fremstillet live foran publikum.

Formålene med at anvende grafisk facilitering er de samme som for visuel facilitering.

Hvad er Graphic recording?

Graphic recording svarer til det, der på dansk ville hedde et grafisk referat eller et visuelt referat. Begrebet dækker ’live’ fremstilling af et referat i tegning. Det er altså en underkategori af grafisk facilitering. Formålet med at anvende graphic recording er at få lavet et referat (af for eksempel et møde) som fungerer som referencepunkt for mødet, og som efterfølgende giver et retvisende overblik over de emner, som er behandlet. Fordi målet er et retvisende referat vil tegneren sjældent bruge humor, provokation eller lade egne holdninger komme til orde.

Hvad er Live illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

Hvad er Real time illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

Hvad er Stand-up illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

designbooks


Der er masser af nyttige greb fra den visuelle facilitators værktøjskasse, som kan styre og inspirere processer. Vi bruger ofte skræddersyede designbøger og skabeloner når vi laver brugerinddragelse og workshops.

Hvad er god visuel facilitering?

Hos MIE NØRGGARD laver vi visuel facilitering fordi vi, udover tegnede illustrationer, også bygger modeller & spekulative prototyper til brugerinddragelse og producerer tegnede og animerede film til kommunikation. Læs mere om produkter her.

Med Mie Nørgaards baggrund i innovations- og kreativitetsudvikling har vi en klar holdning til, hvad der adskiller effektiv visuel facilitering, som skaber værdi, der kan ses på bundlinjen fra noget som —hvis man skal vurdere på andet end showeffekt og den energi, der opstår, når man har en dygtig hurtigtegner i rummet— mest er krymmel.

Lær hvordan du vurderer resultatet af visuel facilitering og bliver skarp på, hvad du har brug for.

Visuel facilitering: 3 overraskende greb som kan ses på bundlinjen

Hvad er forskellen på god og dårligt visuel facilitering? Det kommer selvfølgelig an på hvad du vil opnå!

Før du hyrer en visuel facilitator, skal du gøre dig klart, hvad du vil opnå. For nogle er formålet et referat, for andre er målet at invitere til dialog med brugere eller få nye ideer til projekter.

Hvis dit formål er i familie med kreative aktiviteter a la: ’se nye muligheder’, ’undersøge noget’, eller ’give overblik over og huske komplekse problemstillinger’, så er der 3 greb, som du skal efterspørge hos din visuelle facilitator.

icon_vs_illustration


En elpære uden kontekst siger ikke meget, men en kaotisk eksplosion af ideer er et billede med en holdning! Det er sådan effektiv visuel facilitering engagerer din hjerne: “Kan vi overhovedet nå at gribe alle de ideer før de går i stykker?”, tænker den måske. 

Drop clip-art-tænkningen!

Mange har en forestilling om, at visuel facilitering betyder, at man visualiserer komplicerede problemstillinger med simple ikoner. En elpære symboliserer en ide, en rund målskive symboliserer et mål, og så videre.

”Hvordan tegner man ’samarbejde’/’omstillingsparat’/’nyskabende’?” er et almindelig spørgsmål på mine kurser. Mit svar er:

“Lad være med at efterspørge ikoner, for de virker ikke! ’Samarbejde’ ser jo netop ikke ud på én måde, og det er derfor du skal sætte et billede på. Et billede, der viser en holdning.”

Der sker ikke noget i hjernen, når du ser en tegning af to hænder forenet i et håndtryk. Det er ligegyldigt! Hvis du ønsker visualiseringer, der faciliterer nye ideer, dialog og hukommelse, så skal du efterspørge visualiseringer med holdning og kontekst. Billeder, der fortæller en historie!

ProvokÉr hjernen til at tænke hurtigere – og bedre

Baseret på mine mere end 10 års erfaring som praktiker og forsker på området, kan jeg pege på 3 greb i visuel facilitering, der resulterer i bedre videndeling, mere kvalitetsdialog og større gennemslagskraft: Humor, provokation og ekstreme eksempler. Brugen af humor, provokation og ekstreme eksempler betyder, at modtagerens hjerne er mere aktiv, for der er noget, den skal afkode, og have en holdning til.

På et kursus valgte en deltager at tegne en fin glaskugle som billede på en oplevelse fra barndommens jul. Der var ingen(!) reaktion fra hendes publikum. Så tegnede hun store revner på kuglen og pludselig spurgte alle til historien —hvad var der sket med den kugle? Hvorfor? Hvem gjorde det?

Det er ikke uvæsentligt, om man vælger stilfulde ikoner eller tegninger med blod, sved og tårer!

Hvis man ønsker maksimal effekt af visuel facilitering, skal man bruge de greb, der sætter gang i hjernen på tilskueren. Og det gør man ved at overraske den, provokere den, tvinge den til at tænke på nye sammenhænge, og give den et godt grin.

Det er det, der giver energi på mødet, og det er det, man også taler om i morgen ved kaffemaskinen. Vi holder utroligt mange møder og workshops i dag, så det handler om at få dem til at betyde noget. Det kan ses på bundlinjen.

Sådan fremmer visualisering din dialog med kolleger

Visualisering af visioner, projekter, arbejdsprocesser og strategier vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Det gør det, fordi visualiseringer hjælper med at skabe overblik og er uovertrufne til at engagere medarbejdere og kunder i værdiskabende dialog.

Læs her, hvordan forskerne på Steno Diabetes Center og Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har haft nytte af visuel facilitering.

programskitse_web


Gruppearbejder skal styres med hård hånd for at komme i mål på den aftalte tid. Med skabeloner kan den visuelle facilitator styre, inspirere, provokere, præsentere og dokumentere samme tid.

Styr og inspirer idéprocessen med simple designgreb

Etableringen af nye forskningsprojekter kan være en kaotisk affære. Ideerne flyver gennem luften hurtigere end nogen kan nå at samle dem op, og risikoen for at dialogen kører af sporet og fortaber sig i detaljerede fagnørderier er ikke til at komme udenom.

Forskerne på Steno Diabetes Center og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet ved, at de vil få stor værdi ud af at samarbejde. Men hvordan får man høstet alle ideerne og engageret kollegerne i formuleringen af en vision på en måde, som ikke hiver al energi ud af foretagendet inden arbejdet er kommet igang?

Ved sådan en opgave hjælper MIE NØRGARD med design af kreative ideskabeloner, der støtter workshopdeltagerne i at artikulere deres ideer sådan, at de er umiddelbart sammenlignelige på de kriterier, som er vigtige for lederne. Skabelonerne hjalp forskerne fra Steno Diabetes Center og KU med hurtigt at få overblik over ideerne, samt at åbne for en undersøgende dialog om – for eksempel – innovationshøjden eller udrulningsperspektivet på nye projekter.

2015-05-22 16.51.35


En god visualisering er et levende værktøj, der inviterer til dialog og hjælper refleksion og hukommelse.

Billeder hjælper med overblik og hukommelse

Under seminaret blev præsentationer, dialog, tanker og indspark løbende visualiseret på en 6 meter lang frise, som fungerede som referencepunkt og opsummering på seminaret. Efterfølgende er frisen blevet et synligt pejlemærke i hverdagen, for den hænger i fællesrummet, hvor medarbejderne dagligt bliver mindet om de visioner og ideer, som de selv var med til at formulere. Den er ikke pynt, men et appetitligt arbejdsredskab, som er let at engagere med og fortsætte arbejdet på.

Om 6 måneder er den dækket af skriblerier, post-its, kommentarer og nye tegninger fordi tankerne ikke er forsvundet, men tværtimod har udviklet sig med alles hjælp.

 

2 pointer om hacking som undervisere skal kende

En ny rapport fra Aarhus Universitet fastslår, at det står sløjt til med ungdommens evner udi innovation, kreativitet og it-anvendelse.

Børn er super-forbrugere, men har svært ved selv at udtænke noget selv, endsige realisere de ideer, de må få.

MIE NØRGAARD har været på besøg på flere skoler, herunder specialskolen Ådalskolen, for at undersøge, hvad begreber fra design- og it-verdenen – hacking og sketching – kan gøre ved den sag.

2015-04-10 11.29.43

Man lærer basale fænomener som kausalitet, når man bygger Storm P-maskiner, men også hvordan man sætter sensorer og aktuatorer op med trådløse forbindelser og hvordan man arbejder iterativt med at udvikle en designløsning.

To didaktiske pointer om hacking

Og der er godt nyt: Eleverne reagerer positivt med engagement og koncentration, når de stilles overfor opgaver som at bygge en Storm P-maskine, der sender en plastichest til vejrs, eller et alarmsystem, der varsler lavaudbrud på FremtidsØen (et koncept udviklet af Coding Pirates, som vi samarbejdede med på Counterplay-festivallen 2015).

Hvis man som underviser og forsker skal kigge på, hvad der sker, når eleverne hacker deres skolegård, eller bygger fjernstyrede hestekatapulter, så er der to vigtige pointer:

1) Lærerne har behov for at lære, hvordan man i praksis arbejder med åbne designprocesser, og for at få udfordret deres forståelse af, hvad begreber som ‘design’, ‘computer’ og ‘it’ betyder anno 2015.

Hvis man aldrig har hørt om micro-controllere, service design eller digital produktion, og slet ikke ved, hvordan man arbejder med den slags, er det jo ikke så underligt, at det er svært at møde kravene om for eksempel it-anvendelse i undervisningen.

2) Selvom børnene kun kan forholde sig til mindre bidder af information og grader af udfordring, kan de med opgaver, der er rammesat som hacking og sketching, nå betydeligt længere, end deres lærere forventer.

Arbejdsformatet inviterer til iterative designprocesser, der hele tiden veksler mellem test, analyse, evaluering og justering – noget som er essentielt i et senere arbejdsliv, men som mange børn i dag har store vanskeligheder med at finde ro og koncentration til.

Hvor kan jeg læse mere?

AadalSkolen013

Børnene på Ådalskolen hackede deres inderum, og opfandt interaktive installationer, der bl.a. forbandt sensorer på gangene med roterende juletræshatte.

Living IT Lab har produceret en lille bog, der, med en række artikler af journalist Signe Cain, beskriver, hvordan det er at arbejde med hacking og sketching på en specialskole fra et forsker-, lærer- og børneperspektiv.

Som rapporten fra Aarhus Universitet fastslår så er der bestemt grund til at arbejde mere systematisk med designtænkning i skolen. Men hvordan gør man det?

På bloggen Design i Skolen rapporterer designerne og forskerne Aviaja Borup (Ph.D.) og Mie Nørgaard (Ph.D.) om erfaringer fra projekter i praksis. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har ideer, kommentarer eller erfaringer fra samme felt.

 

Sidste chance: Visuel kommunikation på arbejdspladsen

IMG_1370IMG_0213Trænger du til at lære noget om strategisk visuelisering og hvordan man kommunikerer effektivt gennem sketching på arbejdet?

Mandag 18. maj lukker tilmeldingen til kurset Visuel Kommunikation på arbejdspladsen.

Skynd dig at få meldt dig til! Ellers skal du vente helt til oktober før du får mulighed for at være med igen.

Derfor er medarbejdere der kan visualisere mere værdifulde

KS-dagen, som for nyligt blev afholdt af Kommunikation og Sprog, drejede sig om 15 forretningsstrategiske kompetencer, som i en undersøgelse blandt kommunikationsfagfolk, er peget ud som de mest vigtige at træne med fremtidens arbejdsmarked for øje.

Et eksempel fra en ukendt ophavsmand på hvordan en visualisering skaber synlig værdi fordi den giver overblik og inviterer til dialog.

Fremtiden kalder på medarbejdere der kan vise, at de understøtter virksomhedens strategi, kan afdække kundens mål og kan kommunikere sådan, at centrale interessenter oplever, at medarbejderen gør en forskel.

Medarbejderen skal være synlig og skabe synlig værdi.

Og er du den, der på et møde kan tage pennen og visualisere en ’customer journey’ – altså kundes forløb i virksomheden – for at optimere processen i forhold til kundens mål, ja så skaber du synlig værdi.

Dine visualiseringer er output fra mødet, og det er dem, der bliver udgangspunktet for fremtidige diskussioner i arbejdsgruppen. Det er dig, der hjælper med at skabe overblik og sammenhæng mellem, hvordan kolleger forstår arbejdsopgaver og deres relevans.

Ikke dermed sagt, at du ved alt eller skal have styr på alt. Det, du bidrager med, er, at du behersker et stærkt og synligt kommunikationsredskab, og at du kan bruge det som såvel et dialog- og et formidlingsværktøj.

Kom i gang med små daglige øvelser

Du kan sagtens finde kurser som lærer dig en masse tricks til at få dine whiteboard-kruseduller til at tage sig ud som et værdifuldt bidrag til virksomheden. Men du bliver ikke god uden at øve dig.

sketchbook_1

Brug 5 minutter hver dag i ferien til at træne at tænke i og med billeder.

Sommerferien står for døren – hvorfor ikke begynder en visuel dagbog, hvor du hver aften bruger 10 minutter på at sætte billeder på din dag? Eller kig forbi guessasketch.com og brug et par minutter i en pause på at træne din hjerne i hurtigt at skabe billeder.

Har du svært ved at se pointen? Det at kunne visualisere ideer og processer hurtigt handler ikke om at kunne tegne pænt. Det er en fordel at kunne, men ikke det vigtigste. Før man bliver god til at stå på rulleskøjter skal man også lære skøjterne at kende, forstå belægningen, vide lidt om trafik og måske varme de stive muskler op.

Lad være med at vente på at kommunikationsafdelingen giver dig en bærbar grafiker som kan lave arbejdet for dig. Det sker ikke, for i fremtiden er det en forudsætning at du kan formidle dit arbejde i andet end bullet point lister.

For det er det, der giver værdi.

Tegning træner hjernen hos it-professionelle

I dag trodsede ca 60 spændte og modige mennesker fra Dansk IT sol og 17 grader på kajen ved Islands Brygge.

Det gjorde de for at tegne kasser og pile, lære grundregler for komposition samt en masse hemmelige tricks, der gør livet for den, der gerne vil igang med sketching, lidt lettere.

Jeg lovede at lægge mine slides Fremtidens_it_forretningssprog_DanskITIMG_0985 op – de er her.

og her er information om den store træningspakke man kan melde sig til, hvis man mener det alvorligt & gerne vil have sjove lektier for

og endelig er her en mulighed for at få en daglig online udfordring og dermed træne even til hurtigt at sætte simple billeder på input fra andre.

TAK til jer for jeres engagement og mod på at kaste jer ud i impro-hurtigtegning med kun 1.5 times træning.

Storm P-maskiner på Counterplay2015

2015-04-10 11.17.32Een gang om året afholdes den internationale legekonference Counterplay i Aarhus. Og det er ikke bare sjov og spas. Forskere og praktikere fra hele verden mødes og beretter om værdien af leg i forbindelse med for eksempel læring eller virksomhedsledelse.

MIE NØRGAARD arbejder både med læring og forretning, og derfor var vi med i Aarhus med en to-dages workshop der demonstrerede værdien af at bruge Storm P-maskiner til at forstå begreber som hacking, iterativt design og materialitet, samt som redskab til at træne børn i at arbejde undersøgende.

Sammen med Anna-Clara, Anne Cæcilie og Stine sketchede, legede, udtænkte og konstruerede vi

  • en Lavaalarm, (med bl.a. en køkkenvægt, en musefælde, en tryksensor og et strygejern)
  • en Rovgrisfælde (med bl.a. en kirgiserhat, en racerbane og en servomotor)
  • en Rovgrisfælde-alarm (med bl.a. en skibsklokke, en motoriseret trisse og en hoppebold)

Ingen kunne bagefter være i tvivl om at vi havde leget og haft det sjovt mens vi lærte en hel masse om, hvordan man sætter trådløse forbindelser op, hvad forskellen på en sensor og en aktuator er, hvordan designere tænker med materialer og hvordan man arbejder med interaktionsdesign. Tusind tak til deltagerne for to fantastiske dage!

Coding Pirates er i færd med at lave en video med Fremtidsøensom vi smider op asap.2015-04-10 09.49.52

Kursus: Få praktisk erfaring med sketching som et dialogværktøj

sketching_meaningHar du hørt om sketching og visuel facilitering, men er ikke helt sikker på, hvordan man får startet?

Har du læst een af de mange artikler på Internettet, der lovpriser ‘doodling’ som den ultimative vitaminpille til den kreative hjerne og overvejer om det også gælder din?

Eller har du siddet sammen med kunder til endeløse snakkeworkshops og tænkt ‘hvordan hylen skaber vi fælles forståelse og holder toget på skinnerne, når alting stritter?’

Så er det nu du tager dig sammen og melder dig til et kursus i, hvordan man praktisk bruger sketching som et dialogværktøj sammen med kunder, leverandører og kolleger.

Du bliver bedre til at lytte og tænke

Nej, måske tegner du ikke særligt pænt, men det er ikke pointen. Det kommer med øvelsen. Pointen er, at du simpelthen tænker anderledes, når du skal visualisere det. Og du vil opdage at du også lytter anderledes. Bedre! Dit bullshitbarometer bliver skærpet og du får lettere ved at opdage tom snak – samtidig med at du får et værktøj til at artikulere dine opdagelser overfor andre.

“I taler meget om ‘innovationshøjde’, men hvordan tegner jeg det? Kan I gi mig eksempler på ‘højt’ og ‘ikke højt nok’, så vi har et fælles billede af, hvad vi taler om?”

sketching_processDet er et opdigtet eksempel, men jeg lover at

  1. det er lettere et stille det spørgsmål, når man har et stykke papir foran sig,
  2. den efterfølgende diskussion  holdes lettere konkret, når nogen visualiserer (for eksempel) begrebernes relation og prioritet
  3. mødedeltagerne har ikke skyggen af fælles forståelse af, hvad innovationshøjde betyder, og det har du nu åbnet deres øjne for.

Læs detaljerne og meld dig kurset her, og tag hul på een af fremtidens sjoveste kommunikationskompetencer.

Visioner for skolen på Twitter

VisionFS_sketchnote_mienoergaardEn gang om ugen mødes engagerede mennesker med meninger om og visioner for Folkeskolen på Twitter for at have det, de kalder en ‘lærende samtale’.

Oplevelsen (for en ny gæst i alle fald) er lettere kaotisk.

For det første er Twitter ikke lavet til at facilitere dyb samtale mellem mange mennesker, for det er begrænset, hvad man kan artikulere med kun 140 tegn (131, når man fratrækker tagget #visionFS).

For det andet er det ikke helt klart hvad ‘lærende samtale’ egentlig betyder, eller hvordan man har den. Måske er det et soleklart for andre end mig, men jeg tror det ikke, for deltagerne har selv forsøgt at opstille nogle retningslinier for den lærende samtale. Og det var det, vi skulle samtale om.

Jeg tilbød kækt lynvisualisere torsdagens samtale, men heldigvis gik junior grassat ved sengetid, og jeg måtte nøjes med at kigge på tråden af tweets efterfølgende. ‘Heldigvis’ siger jeg, fordi jeg selv retrospekt (med fuldt overblik over, hvad der blev sagt af hvem og hvornår) ikke helt forstod, hvad samtalen handlede om.

Deltagerne efterspurgte selv en større bredde af meninger, og måske er det kimen til min forvirring: at VisionFS enten består af mennesker, der er enige, og derfor ikke får den sprudlende samtale, de søger. Alternativt foregår samtalen på et så overordnet niveau, at ingen nogensinde ka være uenige – alle vil jo have en god og tidssvarende Folkeskole, men måske er deltagerne ikke enige om hvad ‘god’, ‘tidssvarende’ og ‘Folke’-skole betyder, når samtalen tvinges fra det overordnede til det detaljerede. Det kunne man måske bruge nogle af de dér ‘benspænd’ til?

Ovenfor er mit ydmyge forsøg på at forstå indholdet af de tweets, der blev tagget med #VisionFS formidlet i en hurtig sketchnote.

Interesserede kan melder sig under fanerne på http://visionerforskolen.dk/ eller tweete med #visionFS