Kursus: Få praktisk erfaring med sketching som et dialogværktøj

sketching_meaningHar du hørt om sketching og visuel facilitering, men er ikke helt sikker på, hvordan man får startet?

Har du læst een af de mange artikler på Internettet, der lovpriser ‘doodling’ som den ultimative vitaminpille til den kreative hjerne og overvejer om det også gælder din?

Eller har du siddet sammen med kunder til endeløse snakkeworkshops og tænkt ‘hvordan hylen skaber vi fælles forståelse og holder toget på skinnerne, når alting stritter?’

Så er det nu du tager dig sammen og melder dig til et kursus i, hvordan man praktisk bruger sketching som et dialogværktøj sammen med kunder, leverandører og kolleger.

Du bliver bedre til at lytte og tænke

Nej, måske tegner du ikke særligt pænt, men det er ikke pointen. Det kommer med øvelsen. Pointen er, at du simpelthen tænker anderledes, når du skal visualisere det. Og du vil opdage at du også lytter anderledes. Bedre! Dit bullshitbarometer bliver skærpet og du får lettere ved at opdage tom snak – samtidig med at du får et værktøj til at artikulere dine opdagelser overfor andre.

“I taler meget om ‘innovationshøjde’, men hvordan tegner jeg det? Kan I gi mig eksempler på ‘højt’ og ‘ikke højt nok’, så vi har et fælles billede af, hvad vi taler om?”

sketching_processDet er et opdigtet eksempel, men jeg lover at

  1. det er lettere et stille det spørgsmål, når man har et stykke papir foran sig,
  2. den efterfølgende diskussion  holdes lettere konkret, når nogen visualiserer (for eksempel) begrebernes relation og prioritet
  3. mødedeltagerne har ikke skyggen af fælles forståelse af, hvad innovationshøjde betyder, og det har du nu åbnet deres øjne for.

Læs detaljerne og meld dig kurset her, og tag hul på een af fremtidens sjoveste kommunikationskompetencer.

Visioner for skolen på Twitter

VisionFS_sketchnote_mienoergaardEn gang om ugen mødes engagerede mennesker med meninger om og visioner for Folkeskolen på Twitter for at have det, de kalder en ‘lærende samtale’.

Oplevelsen (for en ny gæst i alle fald) er lettere kaotisk.

For det første er Twitter ikke lavet til at facilitere dyb samtale mellem mange mennesker, for det er begrænset, hvad man kan artikulere med kun 140 tegn (131, når man fratrækker tagget #visionFS).

For det andet er det ikke helt klart hvad ‘lærende samtale’ egentlig betyder, eller hvordan man har den. Måske er det et soleklart for andre end mig, men jeg tror det ikke, for deltagerne har selv forsøgt at opstille nogle retningslinier for den lærende samtale. Og det var det, vi skulle samtale om.

Jeg tilbød kækt lynvisualisere torsdagens samtale, men heldigvis gik junior grassat ved sengetid, og jeg måtte nøjes med at kigge på tråden af tweets efterfølgende. ‘Heldigvis’ siger jeg, fordi jeg selv retrospekt (med fuldt overblik over, hvad der blev sagt af hvem og hvornår) ikke helt forstod, hvad samtalen handlede om.

Deltagerne efterspurgte selv en større bredde af meninger, og måske er det kimen til min forvirring: at VisionFS enten består af mennesker, der er enige, og derfor ikke får den sprudlende samtale, de søger. Alternativt foregår samtalen på et så overordnet niveau, at ingen nogensinde ka være uenige – alle vil jo have en god og tidssvarende Folkeskole, men måske er deltagerne ikke enige om hvad ‘god’, ‘tidssvarende’ og ‘Folke’-skole betyder, når samtalen tvinges fra det overordnede til det detaljerede. Det kunne man måske bruge nogle af de dér ‘benspænd’ til?

Ovenfor er mit ydmyge forsøg på at forstå indholdet af de tweets, der blev tagget med #VisionFS formidlet i en hurtig sketchnote.

Interesserede kan melder sig under fanerne på http://visionerforskolen.dk/ eller tweete med #visionFS

Design i skolen er i luften!

hackdinskole_dag1_vizsummary1_webEr du også interesseret i læring, makerkultur og design?

Aviaja Borup og Mie Nørgaard har netop startet initiativet Design i Skolen, der blandt andet bringer os til Vejle for at lære eleverne at hacke et skolerum og arbejde/tænke som en designer.

Tjek http://www.designiskolen.dk for designernes tanker om arbejdet og den nye generation af kreative hjerner.

Tjek elevernes hackblog for at følge arbejdet fra børnehøjde.

Konstruktivisme på Læringsfestival 2015

IMG_0165Så er Læringsfestivallen ovre for i år!

MIE NØRGAARD deltog sammen med Ådalskolen med en stand, der demonstrerede ny pædagogisk praksis. Dem, der var i Bella Center, husker os måske mere under den kække titel “Learning while making ponies fly”.

Vores pointe med at deltage var at sprede budskabet om, at man sagtens kan arbejde konstruktivistisk og få glæde af maker-miljøet, selvom man for eksempel er for ung til at gå til Coding Pirates eller går på en specialskole. En anden pointe er, at maker-aktiviteterne jo ikke handler om at sætte stadig flere produkter i verden, ligesom de eksempler på digital produktion, vi så på messen, jo heller ikke handler om – for eksempel – at lave plasticdimser på en 3D-printer.

Det er alt det, du skal kunne med din kreativitet, din viden om materialer & værktøjer, og din evne til at planlægge og realisere dine ideer, det handler om. Værdien ligger i rykket fra passiv forbruger til aktiv medskaber af ens eget liv, de produkter, man omgiver sig med, og samfundet i det hele taget.

Det er jeg ikke sikker på, jeg fik igennem til særligt mange, for vi deler ikke sprog, lærerne og jeg. En del besøgende på stand E257 fik direkte panik i øjnene, når jeg talte om, hvordan børn skal uddannes til at hacke deres verden.

Men nogle blev heldigvis nysgerrige og spurgte, hvor de kunne lære mere. Jeg lovede for eksempel min medstandvært Maria fra Ådalskolen en let pensumliste, så hun kunne finde ud af, hvad alle de ord, hun er begyndt at bruge, egentlig betyder.

Jeg undgår tunge akademiske publikationer – dels fordi nørdeniveauet nok slår de fleste ud, og dels fordi ikke alle har gratis adgang til akademiske journals og databaser. Nedenfor er titler på to begynderbøger, som kan købes på amazon uden at ødelægge budgettet, men hvis man slet ikke har noget budget, kan jeg anbefale at kigge på communities som Make eller Instructables for hurtigt at få en ide om, hvor bredt og kreativt et miljø makermiljøet er. Og hvor sindssygt meget man kan lære af at være med – ikke kun i forhold til viden om små processorer og loddekolber, men i forhold til at kommunikere med tekst/video/foto, arbejde i iterative designprocesser, deltage i en debatkultur på et forum etc.

Begynderpensum

Den første bog, du læser, bør være

Lang, David (2013), Zero to Maker – learn (just enough) to make (just about) anything. MakerMedia, Sebastopol, CA.

Det er en personlig historie om David, der kan absolut ingenting med sine hænder, men får seriøs blod på tanden, da han pga eet af livets tilfælde stikker næsen indenfor i Makerbevægelsen. Det er en rejseberetning fra ‘total tumpe’ til ‘ok sej’ og den er skrevet med en ydmyg respekt overfor de mange mennesker han møder undervejs, og som (selvfølgelig, for det er det makere gør) stiller sig til rådighed.

Derefter skal du læse

Martinez, S.L. & Stager, G. (2013) Invent to Learn – making, tinkering and engineering in the classroom.Construction Modern Knowledge Press.

Det er her, du får både didaktisk teori og hele baggrundshistorien fra MIT på plads, samt tips til sunde læringsmiljøer og ideer til gode projekter. Ok, den er måske lidt akademikertung, men kun hvis du synes, det er kedeligt at læse om forskellen på ‘learning’ og ‘education’, og at 21st century learning skills er opblæst sci-fi.

God læselyst,

Mie

IMG_0189

 

 

Huskunstner: Hack din skolegård

Sammen med arkitekt og designer Aviaja Borup er MIE NØRGAARD gået i krig med at bringe hacking ud i det fysiske rum.

Aviaja og Mie har tidligere arbejdet sammen på projekter (se video fra Kids’n’Tweens nedenfor), der handler om at gøre børn til aktive medskabere af deres læringsmiljøer, og denne gang har vi kig på skolegården. I forløbet kommer vi igennem kreative designprocesser og -teknikker, forskellige teknologier til digital produktion, praktisk arbejde med re-cycling og up-cycling, samt moderne fænomener som urban gardening, guerilla gardening og street art.

Vi tager lærerne med på råd, når vi skræddersyr forløbet, så det matcher evt. særlige læringsmål indenfor design, kreativ udvikling, makerkultur og praktisk arbejde med digitale produktionsteknologier som lasercutter, folieskærer, serigrafitryk, CNC-fræser og 3D-print.

Grundforløbet består af 4 hele workshopdage, der resulterer i et hacket skolerum med fokus på nye sanselige oplevelser. Deltagerne forventes at arbejde med den praktiske konstruktion imellem workshopdagene, særligt hvis disse skæres op i flere mindre bidder.

Forløbet kan støttes (75%) gennem Statens Kunstfonds “Huskunstnerordning” der fokuserer på at børn og unge i alderen 0 til 19 år får indblik og erfaring i kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Egenfinansieringen for et forløb er 40.000 kr.

Deadline for ansøgning til huskunstnerordningen er hhv. 3.3.2015 og 1.9.2015, og interesserede kan henvende sig til Mie Nørgaard (telefon 2992 9090) eller Aviaja Borup Lynggaard (31132618) for at få hjælp til ansøgningen.

 

 

Musefælder, servomotorer og pruttepuder: Ny pædagogisk praksis på specialområdet

Sketchingmaterialer_stormP

“Human beings always do the most intelligent thing…after they’ve tried every stupid alternative, and none of them have worked.” (Buckminster Fuller).

Den 3-4. marts er der Læringsfestival i Bella Center.

Sammen med børn fra Ådalskolen vil MIE NØRGAARD over to dage tænke, sketche, bygge og fejle MINDST 800 gange i et forsøg på at gøre vores stand om til en kæmpe Storm P-maskine.

IH! hvor vi glæder os til at bygge maskiner med musefælder, servomotorer, pruttepuder, plasticheste, bananer, lyssøgende robotter, gaffatape og ALT mulig andet.

Hvis du er i Bella en af dagene : Kom og vær med!

 

Da det gode slik udvandrede. Tænketank om Lollands fremtid.

Over de næste måneder holder konsulenthuset Spark sammen med Lolland Kommune en række tænketanke og laboratorier om fremtidens Lolland.

Spark_Lolland

Initiativet handler om at analysere og identificere, hvad der skal være Lollands værditilbud, og hvem der er interessante kundesegmenter.

Hvis du synes det lyder som forretningsudvikling, så er det ikke helt skævt.

Første tænketank er afholdt i denne uge. MIE NØRGAARD var med for at fange pointerne og give dem et kærligt vrid, så de sætter sig fast i hjernebarken, åbner for nye forståelser og inviterer til samtale om dagens emner.

Og hvor kommer slikskålen ind i billedet? Mie fortæller:

“Da borgmesteren Holger Schou Rasmussen fortalte om udvandringen fra Lolland, dukkede billedet af min farmors slikskål op på nethinden. Alle de gode lakridskonfektstykker var forsvundet fra hendes slikskål. Der var kun de hårde sorte lakridser tilbage.

For mig et det et lidt sørgeligt billede. Slikskålen holder op med at være interessant, når alt det farvestrålende lakridskonfekt er væk.

Sådan er det også på Lolland. Det blandede slik er bare ikke ligeså blandet her, som det er andre steder, og derfor blev slikskålen med lakridskonfekt et gennemgående billede i løbet af Tænketank 1.”

Skal du ha hjælp til at komme i mål?

Mange firmaer holder strategiseminarer i håb om at involvere medarbejderne, og give alle oplevelsen af, at være med på samme tog.
Men når det kommer til, hvordan vi reelt når de mål, som er sat for et regnskabsår eller en afdeling, så oplever mange, at det bliver svært at være konkret.

Tid til at forpligte sig

Medarbejderne forpligter sig psykologisk ved at underskrive aktiviteter og adfærd, der støtter specifikke mål på strategifrisen.

“Hvad vil DU gøre mere af eller holde op med at gøre, for at bringe os tættere på målet?” Det er svært at lægge hovedet på blokken. Særligt hvis man har sovet lidt i timen og ikke kan samtlige delmål på fingerspidserne.

IT-virksomheden Scalepoint valgte at dokumentere deres mål for 2015 med en 100x500cm papirfrise, som desuden dannede rammen for at diskutere, hvad den enkelte medarbejder ønsker at bidrage med. Tegningerne gør det lettere at huske årets mange aktiviteter og delmål, fordi de giver dem lidt kant og humor.

På den måde er visuel facilitering med til at støtte den fælles fortælling om, hvem Scalepoint er og hvad de vil opnå.

Medarbejderne har - store som små - sat deres navn på konkrete aktiviteter og adfærd, der støtter Scalepoints mål. Close-up af strategifrise.

Medarbejderne har – store som små – sat deres navn på konkrete aktiviteter og adfærd, der støtter Scalepoints mål. Close-up af strategifrise.

 

Interview om makerkultur i Skolen

Spinderihallerne

I dag har Mie været i Spinderihallerne for at blive interviewet om, hvordan man kan arbejde med designtænkning og konstruktionsorienteret læring i Folkeskolen.

Vi har i 2014 været med til at designe og afholde en serie opfinderworkshops for børn med funktionsnedsættelser, og det er Living IT Lab ved at lave både en bog og en film om.

Formålet med workshoppene har blandt andet være at undersøge om konstruktionsorienteret læring kan støtte empowerment, fagligt input og personlige udviklingsmål på en specialskole. Resultaterne var overvældende, og det er det, film og bog handler om.

Et uventet resultat vi fik oven i hatten var, at aktiviteterne har været en effektiv måde at samle empiri om børnene og deres potentialer på, og i fremtiden vil vi udvide vores arsenal af sketchingmaterialer, som vi bruger, når vi arbejder med inddragelse af børn (og voksne) i design- og udviklingsarbejde.

Herunder kan du læse et lille uddrag af mit forord fra bogen – jeg linker til hele publikationen når den bliver udgivet i februar.

“Som forbruger behøver jeg ikke længere stille mig tilfreds med de produkter, som markedet tilbyder. Via internettet har jeg adgang til alverdens hjælpsomme makers, jeg har software på min computer, der gør det muligt at løse avancerede designopgaver, og jeg har adgang til et hav af materialer –ikke kun micro controllere men også modellerbart plastic og træ, strømførende maling og sytrådsledning, som kan gå i vaskemaskinen på 40 grader. Det betyder, at jeg kan lave mine egne produkter eller hacke produkter jeg allerede har, og skræddersy dem til mine behov. Og de produkter er ting, jeg omgiver mig med, og som spiller en stor rolle for hvordan jeg oplever mit liv, og hvordan jeg interagerer med andre.

Værdien af makerkulturen er altså ikke alle DIY-produkterne eller de værktøjer man kan finde i et FabLab. Værdien er, at vi som borgere qua makerkulturen har en langt bedre mulighed for at bidrage til det omkringliggende samfund end vi havde tidligere.”

Marcus bygger med LittleBites

 

Forretningsudvikling – svært at holde tungen lige i munden?

BM-posters in the making

En forretningsudviklers kuffert indeholder meget mere end Osterwalders berømte Business Model Canvas. Meget mere.

Den er faktisk et sandt gedemarked af modeller og teorier, og har en laaang liste af vigtige ting, som man bliver nødt til at have en holdning til, hvis man vil drive en virksomhed med succes.

Sammen med Michael Frederik Ellekjaer prøver vi at rydde op og sætte billeder på alt det, der ligger imellem en spændende drøm i nogens hoved til beslutninger om emballage og valg af strategiske partnere.

Inden længe ligger der en serie posters, men først kalder tegnebordet.