Boost din innovationsevne med systematisk træning

 

Folk har de mest mystiske misforståelser af, hvad begreber som 'kreativ' eller 'innovativ' betyder i praksis i hverdagen.

‘Kreativ’ og ‘innovativ’ er nogle af de allermest efterspurgte egenskaber hos danske medarbejdere. Underligt nok synes ingen at tage alvorligt, at det faktisk er noget man kan booste radikalt med systematiske øvelser og udfordringer til hjernen. 

Danske og udenlandske virksomheder bliver ofte spurgt, hvilke egenskaber og færdigheder de finder særligt væsentlige hos eksisterende og fremtidige medarbejdere.  

Svarene samler sig i en top-5 liste, og én færdighed er altid med på listen: Evnen til at tænke kreativt, innovativt, disruptivt eller ’ud-af-boksen’. Kært barn har mange navne.

Når de samme virksomheder bliver spurgt, hvor mange dage og kroner de investerer i at lære deres medarbejdere disse væsentlige færdigheder, så er svaret – for rigtig manges vedkommende – det samme, nemlig: ”0”.

Det virker umiddelbart ret paradoksalt så lidt ønske og handling følges ad.

Kreativitet kan trænes systematisk

To væsentlige forklaringer på uoverensstemmelsen ser ud til at være:

Vi antager, at evnen til at tænke kreativt/innovativt ‘er derinde’ og at eksempelvis en invitation til at brainstorme er nok til at få den frem

Vi antager, at evnen til at tænke og handle kreativ/innovativ er bestemt af generne og enten er noget man bare har eller ikke har. Der er altså ikke noget at gøre, man må lære at leve med det, man har fået.

Begge disse antagelser ser – heldigvis- ud til at være forkerte.

Evnen til at tænke kreativt og innovativt kan, som stort set enhver anden færdighed, tillæres og trænes. Alle kan altså træne sig til at blive bedre, ligesom at lære sprog eller bilkørsel. Kreativitet er nemlig ikke noget ”man har”, men noget ”man gør”.

Og de seneste års videnskabelige undersøgelser indenfor neurologi og psykologi viser klart, at kreativitet/innovation ikke er bare én færdighed, men et sæt af færdigheder, der kan læres, trænes og forfines.

Kom nu i gang! – Kravet om innovation forsvinder ikke

På kurset Skab løsninger der rykker…med vilje får deltagerne mulighed for at lære, træne og anvende en lang række teorier, mindsets og konkrete øvelser og værktøjer, der alle direkte understøtter deltagernes evne til at tænke og agere mere innovativt, kreativt og udviklende på sin arbejdsplads.

Vi starter et ambitiøst forløb 8. september, og mangler stadig nogle deltagere, for at kunne starte med bravour. Kom nu i gang – vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken udfordring du skal pakke i træningstasken. For du kan bide dig selv i næsen på at kravet medarbejdernes innovationsevne ikke forsvinder på denne side af næste istid. 

 

4 dage som børnearbejder

sofie på arbejde

Hej, jeg hedder Sofie og jeg fylder 15 år om 3 dage. Jeg har haft praktikuge, her i uge 24.

De får dage jeg har været her, har jeg lavet ting som en kort film, en t-shirt, ordnet bilag til regnskab, været på kundebesøg og været til møde.

Det sjoveste var nok at skulle lave kortfilmen for der skulle findes på en historie, der skulle designes figure og så skulle figurene tegnes og klippes ud. Det kedeligeste var nok at skulle ordne bilag til regnskab fordi at alt hvad man skal gøre er at understrege dato af købet og hvad købet kostede.

Men alt i alt har det været en ret sjov oplevelse, at prøve og se hvordan en arbejdsdag fungere.

Herunder kan du se den korte film jeg har lavet:

4xP der giver engagement til læringssituation

mie_lecturing_ku

Det er let at ændre energien i et fysisk rum, uanset arkitekturen. Lofter er for eksempel velegnede til at etablere uro-landskaber som bryder med store åbne rum og inviterer til at konferencedeltagere går på opdagelse i inspiration og information.

Forleden afholdt CIRC på Købehavns Universitet konferencen Learn:Scape om anvendelsen af ‘flader i læringsrum’. CIRC rapporterede fra deres undersøgelse af hvordan mødedeltagere oplever de møder de deltager i:

Mødedeltagere på tværs af fag savner interaktion, dynamik og medskabelse.

MIE NØRGAARD var inviteret til at fortælle om og demonstrere, hvordan sketching & visualisering kan booste dialog, refleksion og hukommelse på møder og i undervisningssituationer. Hovedbudskabet var kort:

Der skal ikke så meget til at ændre energien i et rum. Og man kan sagtens(!) få modtagerne af traditionel passiv undervisning til at slås om at komme med bidrag.

4 P’er der får dig godt igang for få midler

Du behøver ikke være en garvet oplevelsesdesigner eller tegnechamp for at forbedre din undervisning eller møder. De 4 P‘er er et godt sted at starte, og udgiften er sammenlagt 300 kr og en medium-sized portion mod&selvironi:

Pen&Papir – der er ikke bøvl med lo-tech kommunikationsmaterialer, som der er med ukalibrerede smart boards eller mystisk formatterede powerpointpræsentationer i rum der ikke kan mørklægges. Lad være med at forlade dig på de penne der tilfældigt ligger i møderummet, de er ofte dårlige og meget svære at beherske – køb dine egne som passer til DIN måde at holde en pen på. Og husk: De skal være STORE – de whiteboard og flipovertucsher, der ligger i mange møderum er beregnet til A3-format og kan ikke lave en intens, kraftig streg, der brænder igennem >50 cm.

Personlig streg – Vores hjerner elsker det personlige! Vi får lyst til at kigge på personlige streger, og de er langt bedre til at booste engagement end poleret vektorgrafik.

 Lær at holde af din skævt tegnede hund, der mest ligner en rotte: Den er DIN grimme lille hund, og når DU investerer noget kød og blod i mødet, så følger andre efter!

mie_lecturing_ku3

Pen + papir + personlig streg + prokovation = du får mødedeltagere i snak, og de deler deres oplevelse med kolleger og familie (ja, nemlig: de repeterer dit indhold frivilligt!)

Provokation – Hvad vil du helst: Få input på en morsom, funky og overraskende måde med bid i…eller på en poleret og holdningsneutral måde, som er en repetition af “the coporate ppt-oplæg” som du har set 800 før? Din hjerne kan godt lide provokation og sjov, og det kan alle de hjerner der sidder i kunder og kolleger også! Med ekstreme eksempler eller uventede kontekster så vækker du en masse følelser i dem der lytter. Og følelser er nøglen til mentalt engagement, adfærdsændring og kommunikation, der sætter sig i langtidshukommelsen.

Skal du ha et spark for at komme i gang, så læs videre her.

sketchnote

Ja, man skal øve sig, hvis man vil blive hurtig til at visualisere. Jeg øver mig med sketchnotes – de behøver ikke være smukke for at gøre godt i hjernen.

Sådan får du brugerdata til at leve i dit udviklingsprojekt

dbc_interview2

Udsnit af den væg, hvor plakaterne med brugerindsigter ryger op med det samme. Undervejs i mødet flytter dialogen flere gange herover – vi er godt på vej til at lave et designrum.

Kan du hjælpe os med at få vores viden om biblioteksbrugere integreret i vores designprojekter og produkter?

Det var det spørgsmål som Dansk BiblioteksCenter ringede om en dag i maj.

Udfordringen er klassisk: Vi har masser af indsigter fra det grundige etnografiske arbejde, men det er svært at fastholde al den inspiration & dele med hele projektteamet.

Det lyder desværre bekendt.

I dag kastede vi os over at gennemgå 4 timelange interviews. MIE NØRGAARDs rolle var at fange de vigtigste indsigter og få dem ned på simple plakater, sådan at de bliver lettere tilgængelige for designholdet.

Video med interviews og noter i lister har et format der gør, at informationen glider ud af projektet. Hvilket gør den store investering i brugerundersøgelser spild af tid.

Ved sessionens afslutning har DBC nu ca. 40 posters i A3 som visualiserer hovedpointerne fra interviewene. Oplevelsen er, at dialogen om brugerne er helt anderledes om mødebordet, og vi er godt på vej til at kreere et inspirerende rum, hvor kolleger hurtigt kan blive briefet, og hvor data taler til os fra alle flader.

I næste uge sætter vi visualiseringsopgaven endnu mere i fokus, når nye interviews skal analyseres. I næste uge kommer billederne nemlig ikke kun fra Mies hjerne. Vi bruger visualiseringsopgaven til sammen at forhandle vigtige pointer og kondensere indsigter i huskbare motiver.

Sådan at de værdifulde indsigter om kunderne kommer helt ind under huden, i stedet for at fise ud i sandet.

dbc_interview3

Udsnit af væg med posters fra 4 interviews. Hver visualisering har een pointe og kombinerer billede og tekst. Hver interviewperson er repræsenteret med sin egen kontrastfarve.

 

Simple illustrationer får forretningsudvikling til at glide lettere ned

maverick_bm_postersFor mange år siden udgav jeg en artikel* om Helen og hendes forhold til hendes guldsmedeforretning. Der var egentlig ikke noget galt med det forhold, men Helen led af en vis afsky for at beskæftige sig med udvikling og strategier for, for eksempel, hvordan hun nogensinde kunne komme til at tjene penge på sin passion.

Det er hun ikke alene om, har jeg opdaget. Der er jo for pokker ikke nogen, der bliver selvstændige, fordi de synes, det er det allerfedeste at lave strategier for alt muligt. Man vil hellere have fingrene i bolledejen. Eller, i Helens sted, guldbarrene.

Lang tid efter jeg med min tusch hjalp Helen til at tage beslutninger om, hvad der var hendes forretnings bærende rationale, mødte jeg Maverick Consulting. De hjælper bl.a. forretninger med at blive skarpe på, hvordan de skaber værdi for deres kunder.

Sammen har vi lavet en serie plakater, som hjælper små virksomheder arbejde systematisk med alle de farlige begreber som Helen vendte ryggen til. ‘Værdikæde’, ‘markedsanalyse’ og så videre.

Men som Helen dengang sagde:

Det er faktisk ikke så farligt svært, når man bare får løst lidt op for hvor kedeligt det bliver præsenteret.

Klik her for at downloade din egen gratis version af Mavericks Business Model Posters.

* Nørgaard, M., 2012, Using extreme sketching in creative business modelling, Cumulus Working Paper, Projecting Design 2012, Santiago, Chile.

God visuel retorik: Sæt ansigt på dit budskab

aktantmodellen i streg

Selv aktantmodellen har godt af et ansigt – det er ganske enkelt lettere at engagere hjernen og forme en holdning til indholdet, hvis der også er nogle billeder med kontekst og holdning. “Er hjælperne i historien altid cheerleadertyper med båthorn og klaphat?” og “Hvad gør en hjælper?” er 2 spørgsmål, som er helt rimelige efter et kig på visualiseringen. Og så er samtalen og refleksionen igang.

Hvis storytelling er rygraden i effektiv kommunikation, så er gode visualiseringer ansigtet.

OK, det fandt jeg lige på, men det er godt at starte med et billede. Nu må vi se, om metaforen holder vand.

God storytelling er et håndværk, der kan tage sig ud på flere måder. Men fællestrækket – uanset genre – er, at storytelling vækker vores følelser og sætter et aftryk.

Ikke bare sådan noget abstrakt ‘verdensfred & yoga føle-føle noget’, men følelsesudsving, der kan måles, fordi hjernen udskiller særlige hormoner alt efter, hvordan vi taler til den. Helt specifikt: dopamin, serotonin, oxytocin og cortisol.

Effektiv kommunikation handler om at efterlade et aftryk, noget der bliver hængende i hjernen. Og det opnår du ved at sørge for at hjernen arbejder lidt undervejs: Forholder sig til noget, bliver provokeret, trækker lidt på smilebåndet.

Jeg bliver inviteret til mange konferencer og møder for at sætte kritiske, provokerende og udfordrende billeder på faglige oplæg. Og undervejs har jeg opdaget noget vigtigt.

For at kunne fabrikere de ‘historier’, vi er enige om virker bedst på hjernen, så må der være informationer til rådighed, som vores hjerner kan lave historier med.

Men i mange faglige oplæg er formidleren uhensigtsmæssig nærig med den slags data. Måske fordi det kan forekomme unødvendigt eller endda autoritetsnedbrydende at tale så konkret og nede i øjenhøjde, at nogen faktisk kan tegne det. Jeg må godt sige det, for jeg er selv forsker og har sandsynligvis gjort mig skyldig i samme forseelse fra virkelig mange podier verden over. Men hvis du nogensinde kommunikerer til andre end dine allernærmeste fagkolleger, så må du oppe retorikken.

Hvor starter du?

Jeg foreslår, at du bruger aktantmodellen (billedet) for at sikre, at du former dit budskab så det bliver vigtigt for modtageren, og at du bare engang imellem stopper op og spørger dig selv: “hvordan ville jeg visualisere mit budskab?”

På den måde sikrer du at du er specifik nok til at man kan have en holdning til det du ønsker at kommunikere. Dine visualiseringer bliver ansigtet på dit budskab, et ansigt der vækker nysgerrighed, følelser og inviterer til refleksion og dialog.

Og det er god visuel retorik.

 

 

EMEC16 – The Conference Story

page 9 of the EMEC16 conference book

You learn a lot during a conference. Some things are well-known, others are completely new and might scare you a bit. Here is page 9 of the EMEC16 book – a page dedicated to IT and robotic technologies that (might) influence meetings

EMEC16 is over and we have all taken tons of impressions with us. The conference’s framework was ‘Writing your own story’ which included several assignments for participants, including identifying a goal for the participation, obstacles and potential supporters. Now you will have to continue that story at home…

While you were busy writing your individual stories MIE NØRGAARD set out to write a A1-sized story of the entire conference based on conversations, observations and a thorough background in experience and interaction design.

It might not be what you experienced – in fact it most certainly will not – but it will help you remember the feeling and content of EMEC16.

Click here to view the book “MPI – making people interact. The uncensored story of EMEC16”

VISUALISERING SOM LEDELSES- OG STRATEGIVÆRKTØJ

AsIs_ToBe

Det letter vores samtale og forståelse, og det trigger vores nysgerrighed, når vi har noget konkret at kigge på.

Powerpoint har gået sin sejrsgang i erhvervslivet fordi mennesker har brug for noget konkret at kigge på, når vi taler sammen. Vores hjerner har brug for et fælles billede, noget vi kan pege på og spørge ind til. Formatet behøver sådan set ikke være digitalt, men sådan ender det ofte, fordi det for mange forekommer lettest og mest professionelt.

Situationen desværre, at langt de fleste powerpointpræsentationer består af tung tekst, tilfældig clipart og pixellerede billeder fundet på internettet (som oven i købt overtræder reglerne for copyright).

Resultatet er uengagerende møder, som slet ikke får det ud af deltagerne, som de har potentiale til.

Og hvad kan man så gøre ved det?

Med lidt håndværk, materialekendskab og nogle grundlæggende opskrifter for visualisering er det ikke svært selv at skræddersy sine egne billeder. Billeder, der inviterer til dialog, bringer emnet ned i øjenhøjde og hjælper med at skabe overblik og fælles forståelse. Billeder som man kan hænge op og let redigere i fordi de eksisterer i et fysisk format frem for et digitalt.

Og hvad kræver det så?

FØRST KRÆVER DET MOD

Mod til at gå i øjenhøjde og fremstå menneskelig. Mod til at redefinere ord som ’professionel’ og ’seriøs’ og gøre tingene på en anden men mere effektiv måde end de andre ledere. Mod til at slippe noget kontrol, reelt åbne for dialog og undersøge emner sammen med sine medarbejdere.

DERNÆST KRÆVER DET EN SMIDIG OG VELFUNGERENDE HJERNE

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

Tegninger behøver faktisk ikke være specielt pæne eller ordentlige for at trigge ideer og invitere til dialog. Eksemplet er mit eget forsøg på at kondensere pointerne i en tekst om forretningsstrategi.

For at kunne tænke og tale i billeder og fortællinger skal den kreative intelligens skærpes. Mange arbejdspladser lider under medarbejdere, der har svært ved at håndtere hurtige ændringer i omgivelserne, er uvante med at vende ting på hovedet og se nye muligheder og som har svært ved at lave simple hurtige løsninger med de ressourcer der er for hånden. Det er alt sammen noget der trækker på den kreative intelligens (frem for, for eksempel, den logiske intelligens). Så der er al mulig grund til at tage denne invitation til træning seriøst.

TIL SLUT KRÆVER DET HÅNDELAG

Det kommer med øvelsen, ligesom praktisk håndværk. Og ligesom i sløjd handler det ikke om at kreere ’det perfekte produkt’, men om at lave noget, der bliver brugt. En fuglekasse er god hvis den tjener sit formål, ikke fordi den er fuldstændig perfekt. Det samme gælder de strategi- og udviklingsplaner som de fleste ledere sprøjter ud i samme hast som medarbejderne kan nå at lægge dem i skuffen.

Hvad er forskellen på visuel facilitering og grafisk facilitering?

Begreber_overblikKært barn har mange navne, men når det handler om produkter, som kan tilføre din virksomhed værdi, er det noget rod, at det er så svært at få overblik over de mange begreber.

På stående fod kan jeg nævne følgende begreber, som kunder bruger til at beskrive anvendelsen af visuelle virkemidler til at kommunikere, give overblik, inspirere og invitere til dialog: Visuel facilitering, grafisk facilitering, graphic recording, live illustration, real time illustration og stand-up illustration.

Men de betyder ikke det samme, og hvis du skal blive bedre til at vurdere, hvad der skaber værdi for dig, så skal du kende forskellen.

Hvad er Visuel facilitering?

Visuel facilitering beskriver anvendelsen af visuelle virkemidler til at facilitere – at gøre noget lettere for nogen. Begrebet bliver oftest brugt om ’live’ eller real time illustration, men det spænder også over præfabrikerede illustrationer og skabeloner, fysiske modeller og korte film (du kender dem som film, der kombinerer en fortæller med billeder af en hånd, der tegner hurtigt, men de kan også anvende simpel animation og stop-motion).

Formålene med at anvende en visuel facilitator kan være mange. Ofte ønsker kunder at styre en proces, give faglige indspark/kritik på en konference, eller invitere/provokere til en dialog om et emne, for eksempel som led i brugerinddragelse.

Hvad er Grafisk facilitering?

Grafisk facilitering er en underkategori af visuel facilitering. Det dækker kun produktionen indenfor grafikerens arbejdsområde, nemlig de tegnede illustrationer, som kan være præfabrikerede, men oftest er fremstillet live foran publikum.

Formålene med at anvende grafisk facilitering er de samme som for visuel facilitering.

Hvad er Graphic recording?

Graphic recording svarer til det, der på dansk ville hedde et grafisk referat eller et visuelt referat. Begrebet dækker ’live’ fremstilling af et referat i tegning. Det er altså en underkategori af grafisk facilitering. Formålet med at anvende graphic recording er at få lavet et referat (af for eksempel et møde) som fungerer som referencepunkt for mødet, og som efterfølgende giver et retvisende overblik over de emner, som er behandlet. Fordi målet er et retvisende referat vil tegneren sjældent bruge humor, provokation eller lade egne holdninger komme til orde.

Hvad er Live illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

Hvad er Real time illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

Hvad er Stand-up illustration?

Begrebet dækker over den praksis, hvor en tegner sætter billeder på noget foran et publikum.

designbooks


Der er masser af nyttige greb fra den visuelle facilitators værktøjskasse, som kan styre og inspirere processer. Vi bruger ofte skræddersyede designbøger og skabeloner når vi laver brugerinddragelse og workshops.

Hvad er god visuel facilitering?

Hos MIE NØRGGARD laver vi visuel facilitering fordi vi, udover tegnede illustrationer, også bygger modeller & spekulative prototyper til brugerinddragelse og producerer tegnede og animerede film til kommunikation. Læs mere om produkter her.

Med Mie Nørgaards baggrund i innovations- og kreativitetsudvikling har vi en klar holdning til, hvad der adskiller effektiv visuel facilitering, som skaber værdi, der kan ses på bundlinjen fra noget som —hvis man skal vurdere på andet end showeffekt og den energi, der opstår, når man har en dygtig hurtigtegner i rummet— mest er krymmel.

Lær hvordan du vurderer resultatet af visuel facilitering og bliver skarp på, hvad du har brug for.