Huskunstner: Hack din skolegård

Sammen med arkitekt og designer Aviaja Borup er MIE NØRGAARD gået i krig med at bringe hacking ud i det fysiske rum.

Aviaja og Mie har tidligere arbejdet sammen på projekter (se video fra Kids’n’Tweens nedenfor), der handler om at gøre børn til aktive medskabere af deres læringsmiljøer, og denne gang har vi kig på skolegården. I forløbet kommer vi igennem kreative designprocesser og -teknikker, forskellige teknologier til digital produktion, praktisk arbejde med re-cycling og up-cycling, samt moderne fænomener som urban gardening, guerilla gardening og street art.

Vi tager lærerne med på råd, når vi skræddersyr forløbet, så det matcher evt. særlige læringsmål indenfor design, kreativ udvikling, makerkultur og praktisk arbejde med digitale produktionsteknologier som lasercutter, folieskærer, serigrafitryk, CNC-fræser og 3D-print.

Grundforløbet består af 4 hele workshopdage, der resulterer i et hacket skolerum med fokus på nye sanselige oplevelser. Deltagerne forventes at arbejde med den praktiske konstruktion imellem workshopdagene, særligt hvis disse skæres op i flere mindre bidder.

Forløbet kan støttes (75%) gennem Statens Kunstfonds “Huskunstnerordning” der fokuserer på at børn og unge i alderen 0 til 19 år får indblik og erfaring i kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Egenfinansieringen for et forløb er 40.000 kr.

Deadline for ansøgning til huskunstnerordningen er hhv. 3.3.2015 og 1.9.2015, og interesserede kan henvende sig til Mie Nørgaard (telefon 2992 9090) eller Aviaja Borup Lynggaard (31132618) for at få hjælp til ansøgningen.

 

 

Musefælder, servomotorer og pruttepuder: Ny pædagogisk praksis på specialområdet

Sketchingmaterialer_stormP

“Human beings always do the most intelligent thing…after they’ve tried every stupid alternative, and none of them have worked.” (Buckminster Fuller).

Den 3-4. marts er der Læringsfestival i Bella Center.

Sammen med børn fra Ådalskolen vil MIE NØRGAARD over to dage tænke, sketche, bygge og fejle MINDST 800 gange i et forsøg på at gøre vores stand om til en kæmpe Storm P-maskine.

IH! hvor vi glæder os til at bygge maskiner med musefælder, servomotorer, pruttepuder, plasticheste, bananer, lyssøgende robotter, gaffatape og ALT mulig andet.

Hvis du er i Bella en af dagene : Kom og vær med!

 

Da det gode slik udvandrede. Tænketank om Lollands fremtid.

Over de næste måneder holder konsulenthuset Spark sammen med Lolland Kommune en række tænketanke og laboratorier om fremtidens Lolland.

Spark_Lolland

Initiativet handler om at analysere og identificere, hvad der skal være Lollands værditilbud, og hvem der er interessante kundesegmenter.

Hvis du synes det lyder som forretningsudvikling, så er det ikke helt skævt.

Første tænketank er afholdt i denne uge. MIE NØRGAARD var med for at fange pointerne og give dem et kærligt vrid, så de sætter sig fast i hjernebarken, åbner for nye forståelser og inviterer til samtale om dagens emner.

Og hvor kommer slikskålen ind i billedet? Mie fortæller:

“Da borgmesteren Holger Schou Rasmussen fortalte om udvandringen fra Lolland, dukkede billedet af min farmors slikskål op på nethinden. Alle de gode lakridskonfektstykker var forsvundet fra hendes slikskål. Der var kun de hårde sorte lakridser tilbage.

For mig et det et lidt sørgeligt billede. Slikskålen holder op med at være interessant, når alt det farvestrålende lakridskonfekt er væk.

Sådan er det også på Lolland. Det blandede slik er bare ikke ligeså blandet her, som det er andre steder, og derfor blev slikskålen med lakridskonfekt et gennemgående billede i løbet af Tænketank 1.”

Skal du ha hjælp til at komme i mål?

Mange firmaer holder strategiseminarer i håb om at involvere medarbejderne, og give alle oplevelsen af, at være med på samme tog.
Men når det kommer til, hvordan vi reelt når de mål, som er sat for et regnskabsår eller en afdeling, så oplever mange, at det bliver svært at være konkret.

Tid til at forpligte sig

Medarbejderne forpligter sig psykologisk ved at underskrive aktiviteter og adfærd, der støtter specifikke mål på strategifrisen.

“Hvad vil DU gøre mere af eller holde op med at gøre, for at bringe os tættere på målet?” Det er svært at lægge hovedet på blokken. Særligt hvis man har sovet lidt i timen og ikke kan samtlige delmål på fingerspidserne.

IT-virksomheden Scalepoint valgte at dokumentere deres mål for 2015 med en 100x500cm papirfrise, som desuden dannede rammen for at diskutere, hvad den enkelte medarbejder ønsker at bidrage med. Tegningerne gør det lettere at huske årets mange aktiviteter og delmål, fordi de giver dem lidt kant og humor.

På den måde er visuel facilitering med til at støtte den fælles fortælling om, hvem Scalepoint er og hvad de vil opnå.

Medarbejderne har - store som små - sat deres navn på konkrete aktiviteter og adfærd, der støtter Scalepoints mål. Close-up af strategifrise.

Medarbejderne har – store som små – sat deres navn på konkrete aktiviteter og adfærd, der støtter Scalepoints mål. Close-up af strategifrise.

 

Interview om makerkultur i Skolen

Spinderihallerne

I dag har Mie været i Spinderihallerne for at blive interviewet om, hvordan man kan arbejde med designtænkning og konstruktionsorienteret læring i Folkeskolen.

Vi har i 2014 været med til at designe og afholde en serie opfinderworkshops for børn med funktionsnedsættelser, og det er Living IT Lab ved at lave både en bog og en film om.

Formålet med workshoppene har blandt andet være at undersøge om konstruktionsorienteret læring kan støtte empowerment, fagligt input og personlige udviklingsmål på en specialskole. Resultaterne var overvældende, og det er det, film og bog handler om.

Et uventet resultat vi fik oven i hatten var, at aktiviteterne har været en effektiv måde at samle empiri om børnene og deres potentialer på, og i fremtiden vil vi udvide vores arsenal af sketchingmaterialer, som vi bruger, når vi arbejder med inddragelse af børn (og voksne) i design- og udviklingsarbejde.

Herunder kan du læse et lille uddrag af mit forord fra bogen – jeg linker til hele publikationen når den bliver udgivet i februar.

“Som forbruger behøver jeg ikke længere stille mig tilfreds med de produkter, som markedet tilbyder. Via internettet har jeg adgang til alverdens hjælpsomme makers, jeg har software på min computer, der gør det muligt at løse avancerede designopgaver, og jeg har adgang til et hav af materialer –ikke kun micro controllere men også modellerbart plastic og træ, strømførende maling og sytrådsledning, som kan gå i vaskemaskinen på 40 grader. Det betyder, at jeg kan lave mine egne produkter eller hacke produkter jeg allerede har, og skræddersy dem til mine behov. Og de produkter er ting, jeg omgiver mig med, og som spiller en stor rolle for hvordan jeg oplever mit liv, og hvordan jeg interagerer med andre.

Værdien af makerkulturen er altså ikke alle DIY-produkterne eller de værktøjer man kan finde i et FabLab. Værdien er, at vi som borgere qua makerkulturen har en langt bedre mulighed for at bidrage til det omkringliggende samfund end vi havde tidligere.”

Marcus bygger med LittleBites

 

Forretningsudvikling – svært at holde tungen lige i munden?

BM-posters in the making

En forretningsudviklers kuffert indeholder meget mere end Osterwalders berømte Business Model Canvas. Meget mere.

Den er faktisk et sandt gedemarked af modeller og teorier, og har en laaang liste af vigtige ting, som man bliver nødt til at have en holdning til, hvis man vil drive en virksomhed med succes.

Sammen med Michael Frederik Ellekjaer prøver vi at rydde op og sætte billeder på alt det, der ligger imellem en spændende drøm i nogens hoved til beslutninger om emballage og valg af strategiske partnere.

Inden længe ligger der en serie posters, men først kalder tegnebordet.

 

Hack en hæl…

3-årige Elisabeth i dyb koncentra

I øjeblikket leger vil som vanvittige. Vi bygger Storm P-maskiner og hacker alt omkring os. Formålet er at blive kloge på, hvad makerkultur gør for børns kreativitet, koncentration og nysgerringhed.

Elisabeth på 3 år er en ivrig hacker – faktisk er hun en slags intern her i forretningen – og kan med lidt hjælp forvandle grøntsagsskuffen til musikinstrumenter med en makey-makey og en computer.

Hun hjælper os med at forberede (os mentalt på) en tur til Reerslev skole, hvor vi skal se hvordan konstruktionsorienteret leg/læring kan hjælpe inklusion.
Mere herom senere.

 

EU Design Days 2014

Design Days
Vi var til EU Design Days i Bruxelles for at tegne til professor Paul McElheron og Malene Harsaaes præsentation “Setting the scene and speaking a common language” om, hvordan VIA TEKO, Design & Business School ser forbindelsen mellem forretning og design.

Det blev til en temmelig lo-tech opvisning,  da alle teknologier kom op at toppes, og vi måtte ty til at tweete gammeldaws håndtegninger fra kladdehæftet direkte fra scenen. Point til alle de involverede, der udviste en fantastisk evne til at redesigne en præsentation 60 sekunder i tæppefald.

 

Sketchingkursus hos Kiloo

IMG_0338

Har du brug for hjælp til at doodle intelligent, til at sketchnote eller bare til at få styr på et whiteboard samtidig med at du taler? Så læs videre.

Der er mange måder at lære fra sig på. I tidens løb har jeg forsøgt mig med novicer på slæb, praktiske forelæsninger og at skrive sketchnoting ind som afleveringsformater på de universitetskurser, jeg har undervist på. Med forskelligt held, for nu at være helt ærlig.

Men et fast hold på 10 deltagere tre hele kursusdage inkl. licens til at give lektier for, det er svært at sige nej til. Spilfirmaet Kiloo lagde krop og lokaler til, og på den anden side af 10 x panikangst overfor det blanke papir, følelsen af afmagt over for et improviseret layout og utallige lattersammenbrud foran whiteboardet kan jeg roligt sige, at jeg er stolt af jeres fremskridt, og at det har været en fornøjelse.

Jeg kan også roligt sige, at alle kan lære det. Måske ikke på tre dage og uden lidt knofedt, men så snart man har fået lidt tricks begynder det for de fleste at være så sjovt, at man helt frivilligt øver sig.

Så til andre, der vil lære at tænke med tegninger – I ringer bare, og så salmer vi et hold.

Hvordan ser en Smart By ud?

smart_city_conferenceHvordan ser byen ud når alt kan kommunikere, når store datasæt er tilgængelige for alle, og når enhver dims med respekt for sig selv har 25 sensorer bygget ind i kroppen?

Smart Cities er et hot emne, men det er også ret komplekst og svært at forstå konsekvenserne af. Sammen med Aarhus Universitet og Ministreriet for By, Bolig og Landdistrikter har vi gjort dialog om emnet lidt lettere ved at visualisere en række scenarier i posterformat.

Tegningen har fungeret som samtaleværktøj på en nylig konference om smart cities i Barcelona, og var også med på Smart Denmark på Christiansborg i denne uge – her som roll-up og i selskab med Videnskabsminister Morten Østergaard.