2 pointer om hacking som undervisere skal kende

En ny rapport fra Aarhus Universitet fastslår, at det står sløjt til med ungdommens evner udi innovation, kreativitet og it-anvendelse.

Børn er super-forbrugere, men har svært ved selv at udtænke noget selv, endsige realisere de ideer, de må få.

MIE NØRGAARD har været på besøg på flere skoler, herunder specialskolen Ådalskolen, for at undersøge, hvad begreber fra design- og it-verdenen – hacking og sketching – kan gøre ved den sag.

2015-04-10 11.29.43

Man lærer basale fænomener som kausalitet, når man bygger Storm P-maskiner, men også hvordan man sætter sensorer og aktuatorer op med trådløse forbindelser og hvordan man arbejder iterativt med at udvikle en designløsning.

To didaktiske pointer om hacking

Og der er godt nyt: Eleverne reagerer positivt med engagement og koncentration, når de stilles overfor opgaver som at bygge en Storm P-maskine, der sender en plastichest til vejrs, eller et alarmsystem, der varsler lavaudbrud på FremtidsØen (et koncept udviklet af Coding Pirates, som vi samarbejdede med på Counterplay-festivallen 2015).

Hvis man som underviser og forsker skal kigge på, hvad der sker, når eleverne hacker deres skolegård, eller bygger fjernstyrede hestekatapulter, så er der to vigtige pointer:

1) Lærerne har behov for at lære, hvordan man i praksis arbejder med åbne designprocesser, og for at få udfordret deres forståelse af, hvad begreber som ‘design’, ‘computer’ og ‘it’ betyder anno 2015.

Hvis man aldrig har hørt om micro-controllere, service design eller digital produktion, og slet ikke ved, hvordan man arbejder med den slags, er det jo ikke så underligt, at det er svært at møde kravene om for eksempel it-anvendelse i undervisningen.

2) Selvom børnene kun kan forholde sig til mindre bidder af information og grader af udfordring, kan de med opgaver, der er rammesat som hacking og sketching, nå betydeligt længere, end deres lærere forventer.

Arbejdsformatet inviterer til iterative designprocesser, der hele tiden veksler mellem test, analyse, evaluering og justering – noget som er essentielt i et senere arbejdsliv, men som mange børn i dag har store vanskeligheder med at finde ro og koncentration til.

Hvor kan jeg læse mere?

AadalSkolen013

Børnene på Ådalskolen hackede deres inderum, og opfandt interaktive installationer, der bl.a. forbandt sensorer på gangene med roterende juletræshatte.

Living IT Lab har produceret en lille bog, der, med en række artikler af journalist Signe Cain, beskriver, hvordan det er at arbejde med hacking og sketching på en specialskole fra et forsker-, lærer- og børneperspektiv.

Som rapporten fra Aarhus Universitet fastslår så er der bestemt grund til at arbejde mere systematisk med designtænkning i skolen. Men hvordan gør man det?

På bloggen Design i Skolen rapporterer designerne og forskerne Aviaja Borup (Ph.D.) og Mie Nørgaard (Ph.D.) om erfaringer fra projekter i praksis. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har ideer, kommentarer eller erfaringer fra samme felt.

 

Derfor er medarbejdere der kan visualisere mere værdifulde

KS-dagen, som for nyligt blev afholdt af Kommunikation og Sprog, drejede sig om 15 forretningsstrategiske kompetencer, som i en undersøgelse blandt kommunikationsfagfolk, er peget ud som de mest vigtige at træne med fremtidens arbejdsmarked for øje.

Et eksempel fra en ukendt ophavsmand på hvordan en visualisering skaber synlig værdi fordi den giver overblik og inviterer til dialog.

Fremtiden kalder på medarbejdere der kan vise, at de understøtter virksomhedens strategi, kan afdække kundens mål og kan kommunikere sådan, at centrale interessenter oplever, at medarbejderen gør en forskel.

Medarbejderen skal være synlig og skabe synlig værdi.

Og er du den, der på et møde kan tage pennen og visualisere en ’customer journey’ – altså kundes forløb i virksomheden – for at optimere processen i forhold til kundens mål, ja så skaber du synlig værdi.

Dine visualiseringer er output fra mødet, og det er dem, der bliver udgangspunktet for fremtidige diskussioner i arbejdsgruppen. Det er dig, der hjælper med at skabe overblik og sammenhæng mellem, hvordan kolleger forstår arbejdsopgaver og deres relevans.

Ikke dermed sagt, at du ved alt eller skal have styr på alt. Det, du bidrager med, er, at du behersker et stærkt og synligt kommunikationsredskab, og at du kan bruge det som såvel et dialog- og et formidlingsværktøj.

Kom i gang med små daglige øvelser

Du kan sagtens finde kurser som lærer dig en masse tricks til at få dine whiteboard-kruseduller til at tage sig ud som et værdifuldt bidrag til virksomheden. Men du bliver ikke god uden at øve dig.

sketchbook_1

Brug 5 minutter hver dag i ferien til at træne at tænke i og med billeder.

Sommerferien står for døren – hvorfor ikke begynder en visuel dagbog, hvor du hver aften bruger 10 minutter på at sætte billeder på din dag? Eller kig forbi guessasketch.com og brug et par minutter i en pause på at træne din hjerne i hurtigt at skabe billeder.

Har du svært ved at se pointen? Det at kunne visualisere ideer og processer hurtigt handler ikke om at kunne tegne pænt. Det er en fordel at kunne, men ikke det vigtigste. Før man bliver god til at stå på rulleskøjter skal man også lære skøjterne at kende, forstå belægningen, vide lidt om trafik og måske varme de stive muskler op.

Lad være med at vente på at kommunikationsafdelingen giver dig en bærbar grafiker som kan lave arbejdet for dig. Det sker ikke, for i fremtiden er det en forudsætning at du kan formidle dit arbejde i andet end bullet point lister.

For det er det, der giver værdi.

Tegning træner hjernen hos it-professionelle

I dag trodsede ca 60 spændte og modige mennesker fra Dansk IT sol og 17 grader på kajen ved Islands Brygge.

Det gjorde de for at tegne kasser og pile, lære grundregler for komposition samt en masse hemmelige tricks, der gør livet for den, der gerne vil igang med sketching, lidt lettere.

Jeg lovede at lægge mine slides Fremtidens_it_forretningssprog_DanskITIMG_0985 op – de er her.

og her er information om den store træningspakke man kan melde sig til, hvis man mener det alvorligt & gerne vil have sjove lektier for

og endelig er her en mulighed for at få en daglig online udfordring og dermed træne even til hurtigt at sætte simple billeder på input fra andre.

TAK til jer for jeres engagement og mod på at kaste jer ud i impro-hurtigtegning med kun 1.5 times træning.

Storm P-maskiner på Counterplay2015

2015-04-10 11.17.32Een gang om året afholdes den internationale legekonference Counterplay i Aarhus. Og det er ikke bare sjov og spas. Forskere og praktikere fra hele verden mødes og beretter om værdien af leg i forbindelse med for eksempel læring eller virksomhedsledelse.

MIE NØRGAARD arbejder både med læring og forretning, og derfor var vi med i Aarhus med en to-dages workshop der demonstrerede værdien af at bruge Storm P-maskiner til at forstå begreber som hacking, iterativt design og materialitet, samt som redskab til at træne børn i at arbejde undersøgende.

Sammen med Anna-Clara, Anne Cæcilie og Stine sketchede, legede, udtænkte og konstruerede vi

  • en Lavaalarm, (med bl.a. en køkkenvægt, en musefælde, en tryksensor og et strygejern)
  • en Rovgrisfælde (med bl.a. en kirgiserhat, en racerbane og en servomotor)
  • en Rovgrisfælde-alarm (med bl.a. en skibsklokke, en motoriseret trisse og en hoppebold)

Ingen kunne bagefter være i tvivl om at vi havde leget og haft det sjovt mens vi lærte en hel masse om, hvordan man sætter trådløse forbindelser op, hvad forskellen på en sensor og en aktuator er, hvordan designere tænker med materialer og hvordan man arbejder med interaktionsdesign. Tusind tak til deltagerne for to fantastiske dage!

Coding Pirates er i færd med at lave en video med Fremtidsøensom vi smider op asap.2015-04-10 09.49.52

Kursus: Få praktisk erfaring med sketching som et dialogværktøj

sketching_meaningHar du hørt om sketching og visuel facilitering, men er ikke helt sikker på, hvordan man får startet?

Har du læst een af de mange artikler på Internettet, der lovpriser ‘doodling’ som den ultimative vitaminpille til den kreative hjerne og overvejer om det også gælder din?

Eller har du siddet sammen med kunder til endeløse snakkeworkshops og tænkt ‘hvordan hylen skaber vi fælles forståelse og holder toget på skinnerne, når alting stritter?’

Så er det nu du tager dig sammen og melder dig til et kursus i, hvordan man praktisk bruger sketching som et dialogværktøj sammen med kunder, leverandører og kolleger.

Du bliver bedre til at lytte og tænke

Nej, måske tegner du ikke særligt pænt, men det er ikke pointen. Det kommer med øvelsen. Pointen er, at du simpelthen tænker anderledes, når du skal visualisere det. Og du vil opdage at du også lytter anderledes. Bedre! Dit bullshitbarometer bliver skærpet og du får lettere ved at opdage tom snak – samtidig med at du får et værktøj til at artikulere dine opdagelser overfor andre.

“I taler meget om ‘innovationshøjde’, men hvordan tegner jeg det? Kan I gi mig eksempler på ‘højt’ og ‘ikke højt nok’, så vi har et fælles billede af, hvad vi taler om?”

sketching_processDet er et opdigtet eksempel, men jeg lover at

  1. det er lettere et stille det spørgsmål, når man har et stykke papir foran sig,
  2. den efterfølgende diskussion  holdes lettere konkret, når nogen visualiserer (for eksempel) begrebernes relation og prioritet
  3. mødedeltagerne har ikke skyggen af fælles forståelse af, hvad innovationshøjde betyder, og det har du nu åbnet deres øjne for.

Læs detaljerne og meld dig kurset her, og tag hul på een af fremtidens sjoveste kommunikationskompetencer.

Visioner for skolen på Twitter

VisionFS_sketchnote_mienoergaardEn gang om ugen mødes engagerede mennesker med meninger om og visioner for Folkeskolen på Twitter for at have det, de kalder en ‘lærende samtale’.

Oplevelsen (for en ny gæst i alle fald) er lettere kaotisk.

For det første er Twitter ikke lavet til at facilitere dyb samtale mellem mange mennesker, for det er begrænset, hvad man kan artikulere med kun 140 tegn (131, når man fratrækker tagget #visionFS).

For det andet er det ikke helt klart hvad ‘lærende samtale’ egentlig betyder, eller hvordan man har den. Måske er det et soleklart for andre end mig, men jeg tror det ikke, for deltagerne har selv forsøgt at opstille nogle retningslinier for den lærende samtale. Og det var det, vi skulle samtale om.

Jeg tilbød kækt lynvisualisere torsdagens samtale, men heldigvis gik junior grassat ved sengetid, og jeg måtte nøjes med at kigge på tråden af tweets efterfølgende. ‘Heldigvis’ siger jeg, fordi jeg selv retrospekt (med fuldt overblik over, hvad der blev sagt af hvem og hvornår) ikke helt forstod, hvad samtalen handlede om.

Deltagerne efterspurgte selv en større bredde af meninger, og måske er det kimen til min forvirring: at VisionFS enten består af mennesker, der er enige, og derfor ikke får den sprudlende samtale, de søger. Alternativt foregår samtalen på et så overordnet niveau, at ingen nogensinde ka være uenige – alle vil jo have en god og tidssvarende Folkeskole, men måske er deltagerne ikke enige om hvad ‘god’, ‘tidssvarende’ og ‘Folke’-skole betyder, når samtalen tvinges fra det overordnede til det detaljerede. Det kunne man måske bruge nogle af de dér ‘benspænd’ til?

Ovenfor er mit ydmyge forsøg på at forstå indholdet af de tweets, der blev tagget med #VisionFS formidlet i en hurtig sketchnote.

Interesserede kan melder sig under fanerne på http://visionerforskolen.dk/ eller tweete med #visionFS

Design i skolen er i luften!

hackdinskole_dag1_vizsummary1_webEr du også interesseret i læring, makerkultur og design?

Aviaja Borup og Mie Nørgaard har netop startet initiativet Design i Skolen, der blandt andet bringer os til Vejle for at lære eleverne at hacke et skolerum og arbejde/tænke som en designer.

Tjek http://www.designiskolen.dk for designernes tanker om arbejdet og den nye generation af kreative hjerner.

Tjek elevernes hackblog for at følge arbejdet fra børnehøjde.

Konstruktivisme på Læringsfestival 2015

IMG_0165Så er Læringsfestivallen ovre for i år!

MIE NØRGAARD deltog sammen med Ådalskolen med en stand, der demonstrerede ny pædagogisk praksis. Dem, der var i Bella Center, husker os måske mere under den kække titel “Learning while making ponies fly”.

Vores pointe med at deltage var at sprede budskabet om, at man sagtens kan arbejde konstruktivistisk og få glæde af maker-miljøet, selvom man for eksempel er for ung til at gå til Coding Pirates eller går på en specialskole. En anden pointe er, at maker-aktiviteterne jo ikke handler om at sætte stadig flere produkter i verden, ligesom de eksempler på digital produktion, vi så på messen, jo heller ikke handler om – for eksempel – at lave plasticdimser på en 3D-printer.

Det er alt det, du skal kunne med din kreativitet, din viden om materialer & værktøjer, og din evne til at planlægge og realisere dine ideer, det handler om. Værdien ligger i rykket fra passiv forbruger til aktiv medskaber af ens eget liv, de produkter, man omgiver sig med, og samfundet i det hele taget.

Det er jeg ikke sikker på, jeg fik igennem til særligt mange, for vi deler ikke sprog, lærerne og jeg. En del besøgende på stand E257 fik direkte panik i øjnene, når jeg talte om, hvordan børn skal uddannes til at hacke deres verden.

Men nogle blev heldigvis nysgerrige og spurgte, hvor de kunne lære mere. Jeg lovede for eksempel min medstandvært Maria fra Ådalskolen en let pensumliste, så hun kunne finde ud af, hvad alle de ord, hun er begyndt at bruge, egentlig betyder.

Jeg undgår tunge akademiske publikationer – dels fordi nørdeniveauet nok slår de fleste ud, og dels fordi ikke alle har gratis adgang til akademiske journals og databaser. Nedenfor er titler på to begynderbøger, som kan købes på amazon uden at ødelægge budgettet, men hvis man slet ikke har noget budget, kan jeg anbefale at kigge på communities som Make eller Instructables for hurtigt at få en ide om, hvor bredt og kreativt et miljø makermiljøet er. Og hvor sindssygt meget man kan lære af at være med – ikke kun i forhold til viden om små processorer og loddekolber, men i forhold til at kommunikere med tekst/video/foto, arbejde i iterative designprocesser, deltage i en debatkultur på et forum etc.

Begynderpensum

Den første bog, du læser, bør være

Lang, David (2013), Zero to Maker – learn (just enough) to make (just about) anything. MakerMedia, Sebastopol, CA.

Det er en personlig historie om David, der kan absolut ingenting med sine hænder, men får seriøs blod på tanden, da han pga eet af livets tilfælde stikker næsen indenfor i Makerbevægelsen. Det er en rejseberetning fra ‘total tumpe’ til ‘ok sej’ og den er skrevet med en ydmyg respekt overfor de mange mennesker han møder undervejs, og som (selvfølgelig, for det er det makere gør) stiller sig til rådighed.

Derefter skal du læse

Martinez, S.L. & Stager, G. (2013) Invent to Learn – making, tinkering and engineering in the classroom.Construction Modern Knowledge Press.

Det er her, du får både didaktisk teori og hele baggrundshistorien fra MIT på plads, samt tips til sunde læringsmiljøer og ideer til gode projekter. Ok, den er måske lidt akademikertung, men kun hvis du synes, det er kedeligt at læse om forskellen på ‘learning’ og ‘education’, og at 21st century learning skills er opblæst sci-fi.

God læselyst,

Mie

IMG_0189

 

 

Huskunstner: Hack din skolegård

Sammen med arkitekt og designer Aviaja Borup er MIE NØRGAARD gået i krig med at bringe hacking ud i det fysiske rum.

Aviaja og Mie har tidligere arbejdet sammen på projekter (se video fra Kids’n’Tweens nedenfor), der handler om at gøre børn til aktive medskabere af deres læringsmiljøer, og denne gang har vi kig på skolegården. I forløbet kommer vi igennem kreative designprocesser og -teknikker, forskellige teknologier til digital produktion, praktisk arbejde med re-cycling og up-cycling, samt moderne fænomener som urban gardening, guerilla gardening og street art.

Vi tager lærerne med på råd, når vi skræddersyr forløbet, så det matcher evt. særlige læringsmål indenfor design, kreativ udvikling, makerkultur og praktisk arbejde med digitale produktionsteknologier som lasercutter, folieskærer, serigrafitryk, CNC-fræser og 3D-print.

Grundforløbet består af 4 hele workshopdage, der resulterer i et hacket skolerum med fokus på nye sanselige oplevelser. Deltagerne forventes at arbejde med den praktiske konstruktion imellem workshopdagene, særligt hvis disse skæres op i flere mindre bidder.

Forløbet kan støttes (75%) gennem Statens Kunstfonds “Huskunstnerordning” der fokuserer på at børn og unge i alderen 0 til 19 år får indblik og erfaring i kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Egenfinansieringen for et forløb er 40.000 kr.

Deadline for ansøgning til huskunstnerordningen er hhv. 3.3.2015 og 1.9.2015, og interesserede kan henvende sig til Mie Nørgaard (telefon 2992 9090) eller Aviaja Borup Lynggaard (31132618) for at få hjælp til ansøgningen.